Lokal sommerkrimi: Den døde linje – kapitel 5
LÆS DE TIDLIGERE KAPITLER LIGE HER:
Da det ringede på Tina Mortensens dør en tidlig søndag morgen, forberedte hun sig mentalt på at blive vred. Det var det samme hver eneste søndag.
• • •
Naboens børn står op klokken kvart i hundelort. De går ud for at spille bold i haven. Deres forældre ligger halvfordrukne og snorksover. Børnene kommer til at sparke bolden over hegnet og ind i Tinas have. De ringer på. Vækker Tina. Løber om og henter bolden, og fortsætter den leg mindst et par gange mere.
Hver. Eneste. Søndag.
• • •
Det er jo ikke fordi, ungerne ikke er søde nok. Men hvis der var noget, Tina Mortensen satte pris på, så var de hendes weekender. Og de børn ødelagde altid hendes søndag.
• • •
Som kriminalkommissær i Københavns Vestegns Politi havde Tina Mortensen generelt ikke meget fritid. Og det gjorde hun sig klar til at forklare de to nabobørn, mens hun åbnede døren. Men det var ikke børnene, der havde banket på.
• • •
På dørmåtten lå et brev. Der var ingen mennesker. Ingen til højre. Ingen til venstre. Kun den her lille, nussede, gule kuvert med bukkede hjørner.
• • •
Beskeden var egentlig kort og klar. Men for Tina Mortensen var det ikke til at finde hoved og hale i.
• • •
• • •
Bo Hansen?
• • •
Det begyndte at sitre lige så stille i Tina Mortensens fingrespidser, som det altid gjorde det, når hun havde fornemmelsen af, at der var sket en forbrydelse. Hun greb telefonen, men lagde den fra sig igen. Måske hun ikke skulle forstyrre politidirektøren for fjerde søndag i træk.
Det sitrede igen i fingrespidserne. Hun tastede hurtigt nummeret ind og ringede op.
• • •
»Jeg ved godt, det er tidligt, men jeg har fået et brev…«
»Ej, Tina, nu stopper det simpelthen. Du kan ikke ringe hver eneste gang, du hører en lille fugl synge om et eller andet.« Politidirektørens tonefald efterlod intet til fortolkning. Han var vred.
»Men lyt. Prøv at høre brevet. Det starter med ‘Bo Hansen begik en fejl. Han er nu passager på den døde linje. Held og ly…«
»HVAD?! BO HANSEN? ALTSÅ POLITIKEREN, DER FORSVANDT I ONSDAGS??!«
»Jamen, det er jo derfor, jeg ringer. Jeg tror, Bo Hansen er blevet slået ihjel.«
• • •
Aldrig havde Tina Mortensen før prøvet at køre så stærkt ned til politistationen. Siden onsdag havde alle i kredsen brugt mere eller mindre alle deres timer på at finde Bo Hansen. Indtil videre uden held. Selv Tina Mortensen havde været med ude for at lede.
• • •
Han havde jo lidt et ry for at være en skæv type. Og den kuffert, de havde fundet hjemme i hans lejlighed viste da også, at han var til lidt specielle ting. For at sige det mildt.
• • •
Men han var jo folkevalgt og alle kendte ham, så uanset at han var en spøjs fætter, så havde politiet brugt alle ressourcer på at finde ham.
• • •
»Prøv lige at fortælle mig, hvad der stod i anden linje i brevet igen.« Tina Mortensens makker Mads Worm var meget insisterende.
»Der stod, at han var død.«
»Nej, nej. Du skal sige PRÆCIS, hvad der stod,« blev Mads Worm ved.
»Der stod noget med, at han nu var passager på den døde linje… Men det betyder jo bare, at han er død.«
»Nej, Tina. Det gør det virkelig ikke. Og jeg tror ikke, at Bo Hansen er alene.«
• • •
En halv time senere sad Tina Mortensen og Mads Worm med fem forskellige breve i hånden. Alle havde samme gullige farve. Alle havde præcis samme sætninger. Den eneste forskel var navnene i brevene.
• • •
Fem forskellige navne på fem forskellige personer. Alle personer havde umiddelbart kun to ting tilfælles. De var alle sammen kommunalpolitikere. Og de var alle sammen forsvundet sporløst.
• • •
Bo Hansen var ikke det første offer.
Fortsættes i næste uge…
Herlev Bladets sommerkrimi
· Skrives på skift af Herlev Bladets journalister
· Er ren fiktion
Der er lukket for kommentarer