Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Det var afgørende da de satte deres kryds

Herlev Bladet har spurgt fem tilfældige herlevborgere ved Medborgerhuset, hvad der gjorde udslaget da de satte deres kryds.

Sikre min egen og min families fremtid

Katrine Lersø, 28 år, læser til pædagog og arbejder i en integreret institution.

»Jeg vil sikre min egen, de ældre og min families fremtid, det er mine interesser, og det er det, der har været vigtigst for mig. Min far er 60 år og syg, så jeg vil meget gerne sikre hans fremtid, så han ikke bliver smidt rundt i systemet.«

Hjælp til de ældre

Sod Chamnanspanich, 69 år og pensionist.

»Det der har været afgørende for mig, har været at stemme på et parti, der vil hjælpe ældre mennesker. Og det har været meget vigtigt, fordi jeg selv er pensionist.«

Læs også: Herlevs valg: De store spørgsmål

Klima og grøn byudvikling

Sejr Lund, 36 år og kundeservicechef.

»Klima og det lokale i forhold til forurening. Jeg ønsker fokus på grøn byudvikling, også fordi jeg bor et sted, hvor det er relevant at få noget by. Og i den lokalplan, der er blevet lavet, har det parti, jeg stemmer på stemt i mod, fordi den var for uambitiøs, og det er jeg enig i, derfor stemmer jeg på dem.«

Børnenes fremtid

Kamilla Kelager, 33 år, læser til pædagog og arbejder i en institution.

»Nu har jeg selv børn, så det er afgørende for mig, at det er et parti, der har interesse i at sikre mine børns og min egen fremtid. For det er en af grundene til, at jeg bor her. Og derfor har jeg også en interesse i at sikre de gode kvaliteter, som jeg synes, der er her.«

Coronahåndteringen

Dan Andersen, 65 år og blikkenslager.

»Det der har været afgørende, har været håndteringen af corona. Jeg føler, at vi mennesker er ved at få taget vores frihed og vores selvbestemmelse fra os. Det sidste jeg har hørt, er, at Mette Frederiksen vil gøre det besværgerligt for alle dem, der ikke er vaccinerede, og det er overdrevet. Alt det her, har simpelthen sat gang i de værdier, jeg altid har kæmpet for.«

På heleherlev.dk kan du følge Herlevs valg hele dagen og aftenen.

Læs også: Stadig i tvivl?

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!