Direktør: Ja tak-ordning slagter den lokale presse
I teorien kan det virke meget forførende med en ordning, hvor du skal sige ‘ja tak’ i stedet for ‘nej tak’ til reklamer og ugeaviser. I praksis kan det slagte den kritiske lokalpresse, mener adm. direktør på Herlev Bladet, Steffen Glaas.
Lige nu kan forbrugerne sige ‘nej tak’, hvis de ikke ønsker reklamer i postkassen. De kan også sige ‘nej tak’, hvis de ikke ønsker lokale ugeaviser eller, hvis de ikke ønsker begge dele.
Men nu er flere organisationer blandt andre Dansk Industri, Danmarks Naturfredningsforeningen og Coop gået ud med en opfordringen om at droppe, at lokalaviser og tilbudsaviser som udgangspunkt havner i danskernes postkasser.
»På papiret kan det måske både lyde logisk og grønt, men det er ingen af delene. I praksis kan det betyde, at grundlaget for de lokale medier forsvinder og med det den lokale vagthund. Det vil være et enormt demokratisk problem,« siger Steffen Glaas, der er administrerende direktør på Herlev Bladet.
Herlev Bladet bliver ligesom andre lokale ugeaviser distribueret sammen med husstandsomdelte reklamer. Derfor vil en ændring i den gældende ordning – og et deraf følgende fald i den samlede mængde af husstandsomdelte tryksager – få prisen for distribution af lokalaviserne til at stige markant.
»Det er sådan set ikke så kompliceret. Hvis det her bliver virkelighed, så har vi ikke råd til at lave avis. Og hvem har partierne, der bakker op om det her forslag, så tænkt sig, der skal være vagthund i de enkelte kommuner,« spørger han.
Grøn tryksag
De lokale ugeaviser har længe været under et enormt økonomisk pres, fordi annonceindtægterne er faldet i takt med, at Google og Facebook har fået en stadigt mere dominerende position på det danske annoncemarked. Dette pres er forøget under coronakrisen, hvor mange lokale annoncører har trukket sig som følge af nedlukningen af samfundet.
»Vi kæmper hver dag for at levere relevant, kritisk og kærlig lokaljournalistik. Det kan vi ikke blive ved med, hvis vi får vores livsgrundlag trukket væk under os,« siger Steffen Glaas, der peger på, at det ikke er en grøn dagsorden at slagte de lokale ugeaviser.
»Herlev Bladet bliver trykt på FSC-mærket papir. Det betyder, at papiret kommer fra bæredygtigt skovbrug. Så det er varm luft og et forsøg på at score billige, grønne point, hvis politikerne fremstiller det her som en grøn dagsorden. De burde hellere sætte sig ned og blive kloge på, hvor de reelt kan gøre noget for miljøet. Det må være muligt at finde andre grønne tiltag, der ikke slagter den lokale presse,« siger han.
I dag betaler lokalaviserne typisk 0,75-1,00 kr. pr. omdelt avis. Flere af Danske Mediers medlemmer har undersøgt alternativer til distribuering med de husstandsomdelte reklamer og forventer, at de billigste alternativer vil koste 3,00-4,00 kr. pr. omdelt avis. En sådan merudgift vil betyde, at det mange steder ikke vil være muligt fortsat at udkomme med en lokal ugeavis.
S siger nej tak
Hos Danmarks Naturfredningsforening lyder argumentet, at Danmark er det land i Europa, der producerer allermest affald pr. indbygger.
»Det kan vi ikke være bekendt. Vi står midt i en alvorlig klimakrise. Det her er et helt oplagt sted at gøre en indsats. Vi skal lade være med at sende masser af tryksager ud, som folk i virkeligheden ikke efterspørger, « sagde Lars Midtiby, der er direktør i Danmarks Naturfredningsforening søndag til DR.
Ifølge Danske Medier bliver 88,5 procent indleveret papiraffald genanvendt. Det indsamlede papir kan genanvendes syv til ti gange.
»Så det er et forfejlet argument, at vi som branche producerer meget affald,« siger Steffen Glaas.
»Det her tiltag skulle nødigt rive tæppet væk under de lokale ugeaviser og dermed lave en væsentlig forringelse af det lokale demokrati«, udtalte han til DR.
Der er lukket for kommentarer