Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Dømt i terrorsag

En 23-årig formodet herlevborger, der har siddet varetægtsfængslet for terror siden december 2019, er blevet kendt skyldig sammen med en anden mand i at planlægge terror i Danmark.

Mandag faldt der dom i en af landets største terrorsager, der trækker tråde helt tilbage til december 2019.

Her blev 22 personer anholdt og af dem otte sigtet. Deriblandt to 21-årige unge mænd, hvoraf det dengang kom frem, at den ene var fra Herlev.

Han blev i går kendt skyldig at have været med til at planlægge terror.

Fandt udstyr til sprængstoffer

Ifølge DR og Ritzau lagde Københavns Byret vægt på politiets fund af mange effekter såsom batterisyre, acetone, tændvæske og brintoverilte samt udstyr til at fremstille sprængstoffet TATP og bomber ligesom efterforskningen af mændenes færden på sociale medier og nettet har sat dem i forbindelse med Islamisk Stat.

En tredje tiltalt, en 40-årig kvinde, blev frifundet. Alle tre havde nægtet sig skyldige.

Der falder dom senere.

LÆS OGSÅ: En af de sigtede i terrorsag er fra Herlev

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!