Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Dom i tyveri-sag fra SuperBrugsen

To unge er blevet kendt skyldige, hvoraf én skal i fængsel.

Nu er der faldet dom i en tyveri-sag fra SuperBrugsen i Skovlunde – en sag, som udviklede sig til, at to butiksansatte blev truet med kniv.

9. maj sidste år klokken cirka 13.45 forsøgte en 27-årig skovlundeborger at stjæle en flaske Bailey fra SuperBrugsen i Skovlunde Center Syd. Han nåede dog ikke langt, da to ansatte i butikken fulgte efter og stoppede ham. Tilbageholdelsen fik dog en brat ende, da en 18-årig mand, som kendte den 27-årige var i nærheden og blandede sig ved at true de ansatte med en kniv, hvorefter den 27-årige kunne cykle væk med Bailey-flasken under armen.

Straffen

For nylig blev de to gerningsmænd så fremstillet ved Retten i Glostrup, hvor den 27-årige fik en bøde for at stjæle, mens hans hjælper, den 18-årige, blev fundet skyldig i trussel med kniv og fik en kombinationsdom. I en anden dom havde han nemlig fået en straf på ét år og ni måneders fængsel, og med den nye fik han yderligere én måned oveni og dermed en samlet straf på ét år og 10 måneders fængsel, hvoraf de seks måneder skal afsones.

LÆS OGSÅ: Tre mænd skyldige i fremstilling af skunk

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!