Herlev Bladet

Dykkernes formand giver oplevelserne videre

Månedens Sportsprofil i august er Peter Dreier. Siden han startede i dykkerklubben Jernlungerne for tyve år siden, har han ydet et enormt arbejde som dykkerinstruktør, formand, iværksætter og en masse andet. For ham handler det om at give de gode oplevelser videre.

Klubformand, dykkerinstruktør, projektleder, ansvarlig for sport og træning og ansvarlig for fridykkerholdet.
Peter Dreiers engagement i dykkerklubben Jernlungerne har været stort, siden han første gang hoppede i vandet for at snorkeldykke for 20 år siden.
Og netop den første tid som junior i klubben er noget af det, der har drevet ham til at lægge al den tid og alle de kræfter i det frivillige arbejde igennem årene.
Læs også: Herlev Ishockey Klub har Danmarks bedste ungdomstræner
»Det handler for mig meget om at give noget igen. Dykkerklubben var med til at give mig en identitet, da jeg startede. Jeg var en lille lort dengang, og alle andre var fodboldspillere. Det kunne jeg ikke finde ud af. Men jeg gik til dykning, og det var lidt en eksotisk ting at gøre, for det var der ikke mange andre, der gjorde. Og de oplevelser, jeg har fået under vandet, dem vil jeg gerne have, at andre har de bedste muligheder for at opleve også,« siger Peter Dreier, som startede i klubben som 12-årig.
Læs også: Kom med dit bud på månedens sportsprofil
Det store engagement som frivillig i Herlev Dykkerklub Jernlungerne har givet Peter Dreier prisen som Månedens Sportsprofil i august.
Læs meget mere om Peter Dreier i Herlev Bladet i denne uge.

Du er måske også interesseret i
Kommentarer
Henter kommentarer.....