Afstemning: Hvem skal være Årets Sportsprofil i Herlev 2022
Det er nu, du kan få indflydelse på, hvem der skal kåres som Årets Sportsprofil i Herlev.
Årets 10 sportsprofiler er kåret, og traditionen tro er det nu blevet tid til at finde ud af, hvem der skal løbe med den helt store ære og udråbes til Årets Sportsprofil 2022.
Og hvem bestemmer så, hvem det skal være? Det gør Herlev Bladets læsere, så det vil sige dig. Det eneste du skal gøre for at afgive din stemme er, at sende en mail til sport@herlevbladet.dk senest den 12. december, hvor du skriver:
- Hvem der skal være Årets Sportsprofil – og hvorfor. Du må stemme på op til 3.
- Dit navn og dit telefonnummer
Normalt stemmer trækker vi lod om ‘Herlev Gavekort’ på 500 kroner blandt dem, der stemmer. Men i år har vi valgt, at de fire gavekort skal gå til Stop Spild Lokalt i Herlev, så de kan hjælpe familier, der er hårdt ramt af krisen. Vi håber, at I vil bakke op om den beslutning ved at stemme alligevel.
Vinderen bliver kåret torsdag den 15. december ved et arrangement i Herlev Medborgerhus, der begynder klokken 17. Alle er velkomne, og det er gratis at være med.
Du kan se de 10 profiler lige her:
Januar: Kunstskøjteløber Maia Sørensen
Februar: Cykelrytter Rebecca Koerner
Marts: Herlev/Hjorten Håndbolds U13-drenge
April: Golfspiller Amalie Leth-Nissen
Maj: U17 damerne fra BMS Herlev
Juni: Jørn Christian Andersen fra Herlev Taekwondo
August: Svømmer Nicholas Castella
September: Herlev Bordtennis’ eliteafdeling
Oktober: Jernkvinden Sarah Thorsen Streit
November: Fodboldspiller Tochi Phil Chukwuani
Der er lukket for kommentarer