Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Marts: Håndbolddrengenes hårde arbejde betaler sig

Herlev/Hjorten Håndbolds U13-drenge knokler for at blive bedre håndboldspillere, og det har de gjort siden mange af dem startede som U8-spiller for 5-6 år siden. Det hårde arbejde til træningerne giver pote, og den 26. marts vandt de deres første pokalturnering.

Hårdt arbejde, vedholdenhed og god holdånd betaler sig. Det har Herlev/Hjorten Håndbolds U13 Drenge i hvert fald bevist. 

Den 26. marts vandt håndbolddrengene deres første pokalfinale med en sejr på 27-19 over Rødovre i pokalturneringen for Sjælland og Lolland-Falster. 

Nu er holdet også kåret som månedens sportsprofil for marts måned i Herlev Bladet. Det glæder U13 Drengenes træner Jerome B. Cazal sig over. 

»Jeg synes, det er dejligt. Det er anderkendelse. Det er første ting. Den anden ting, jeg tænkte, det er måske også dejligt, at der er nogle andre end folk fra håndboldtræning, som tænker på os også,« siger han og tilføjer:

»Fra trænerens side, så vil jeg sige, nu får de plukket den frugt, som de har arbejdet for de sidste fire år med at få et trofæ på. Og nu får de også anerkendelse ved at være månedens profil,« siger træneren. 

Nu får de pukket den frugt, som de har arbejdet for de sidste fire år

Venskaber og hårdt arbejde

Jerome B. Cazal har været træner for U13-drengene fra Herlev/Hjorten Håndbold siden de var U8-spillere, og mange af drengene på holdet har spillet håndbold sammen i 5-6 år. 

»De har selvfølgelig udvekslet nogle venskaber og nogle sociale netværk, som vi i træningen sætter rigtig stor pris på. Det er nogle spillere som respekterer og accepterer hinanden, og det er derfor, at det fungere ret så godt på holdet,« fortæller han. 

Udover gensidig respekt og gode venskaber er U13-drengene også et hold, der giver den fuld gas til træning, fortæller Jerome B. Cazal. 

»Det er en gruppe, der holder ved. Har de nogle andre ting, de skal, så passer de det, men de er altid med til træningen,« siger træneren, der også fortæller, at U13-drengene træner tre gange om ugen, og spiller kamp hver weekend, når sæsonen er i gang.  

LÆS OGSÅ: Herlev Taekwondo stærkt repræsenteret ved VM

Fokus på udvikling 

Når U13-drengene er på håndboldbanen, så er det ikke slutresultatet eller sejren, som træneren Jerome B. Cazal har fokus på. 

»For mig er det vigtigste, at se den udvikling, der er på holdet. Der er selvfølgelig nogle af spillerne, som udvikler sig mere i perioder end nogle andre, men det vigtigste for mig er, at de udvikler sig individuelt, men også som hold, « siger han og tilføjer: 

»Det kan jeg se til dagligt, så det er jeg rigtig glad for,« siger han.

Derudover fortæller træneren også, at der er fokus på det sociale på holdet, og at det skal være sjovt for drengene at komme til træning.

»Jeg har selv dyrket og spillet håndbold i 30 år. Jeg vil gerne give dem den glæde ved at spille bold og være sammen med nogle andre, som de godt kan lide,« siger han.

Det er trænerens oplevelse, at drengene er glade for at komme til træning, og de giver den gas, når de står på håndboldbanen.  

Det vigtigste for mig er, at de udvikler sig individuelt, men også som hold

Fejring af succeen

Drengenes hårde arbejde betalte sig, da holdet lørdag den 26. marts spillede pokalfinale, og endte med at tage pokalen med hjem til klubben. 

Træneren fortæller, at det var én af drengenes helt store kampe, fordi det var første gang, at de var i en pokalfinale. 

»Alle mine spillere spillede en rigtig god kamp, og vi havde meget få fejl. Derfor sejrede vi jo så stort,« siger han og tilføjer:

»Det betyder rigtig meget for børnene at få sådan en sejr, og det betyder også rigtig meget for mig at de spillede godt,« siger han. 

Efter pokalfinalen tog håndbolddrengene hjem til træneren, hvor de hyggede sig og fejrede den flotte sejr.

»Det er ikke sådan, når man er U13, at man drikker champagne, men de fik rigeligt med sodavand, rigeligt med slik og rigeligt med hygge. Jeg håber på, at det er noget, som de også vil huske,« siger han. 

Træneren fortæller, at han regner med at U13-dregnene også skal fejre titlen som månedens sportsprofil. 

»Jeg tror, vi kommer til at gøre et eller andet, hvor vi skal spise, og måske skal vi ud at spille padle, minigolf eller bowling. En eller anden aktivitet, og så afslutte det med spisning,« siger han. 

Fakta om U13-Drenge 

  • U13 holdet består af ca. 15 drenge, der er født i 2008 og 2009. 
  • U13-drengene spiller i Herlev/Hjorten Håndbold.
  • Jerome B. Cazal er træner, og har været træner for drengene siden de spillede U8-håndbold. 
  • Holdet træner tre gange om ugen, og spiller kamp hver weekend, når sæsonen er i gang. 
  • Den 26. marts vandt U13-drengene pokalturneringen for Sjælland og Lolland-Falster, og kunne derfor kalde sig pokalvindere med en sejr på 27-19 over Rødovre.

LÆS OGSÅ: Lokalt golftalent vinder en af verdens største U21-turneringer 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!