Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Fjernvarme i Musikkvarteret

Debatindlæg fra: Sven Hansen, Fagotvej 1

Fjernvarme: På Vestforbrændings hjemmeside er der et kort over de områder, der på nuværende tidspunkt er godkendt til fjernvarme. Her er det tydeligt, at det ikke – som borgmester Thomas Gyldal Petersen ellers skriver i Herlev Bladet den 10. februar – er området syd for Herlev Hovedgade, der er dækket af fjernvarme, men kun den sydvestlige del. Den sydøstlige del med Musikkvarteret er ikke med.

Vestforbrænding oplyser at være klar i marts med den overordnede plan for fjernvarmeudvidelser frem til 2030 i Herlev, Ballerup, Furesø, Lyngby og Gladsaxe. De første lokale projektplaner er klar i løbet af i år. Det bliver spændende at følge.

Det handler om, at omkring 30.000 olie- og naturgasfyr skal udskiftes til fjernvarme frem mod 2030. Det tager selvfølgelig tid og kræver planlægning.  Derfor kan man efter Vestforbrændings oplysninger forvente mindst to års ventetid, hvis man bor i et område, der endnu ikke er godkendt til fjernvarme.

Er man som husejer nødt til at udskifte fyret, er det selvfølgelig nyttigt at vide, at der går mindst to år, inden der er mulighed for at få fjernvarme. Men har man planer om at skifte varmekilde for at få en mere miljøvenlig opvarmning af boligen, er det en stor usikkerhed med en tidshorisont på fra to til otte år. 

Derfor ville det være hensigtsmæssigt med en orientering, der kan bruges til noget for den almindelige husejer. Selvfølgelig får vi besked, når muligheden for fjernvarme er klar, men der er også brug for en orientering, der kan være til gavn for den private planlægning. Kommunens hjemmeside giver overhovedet ingen oplysninger om fjernvarme. Vestforbrænding har en generel orientering om, hvordan det forholder sig i vores område.

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!