Ønsker lokalpolitikerne på banen: Kan det virkelig passe?
Debatindlæg fra: Rikke Andersen, Mosebyvej 49
Fjernvarme: Som en bemærkning til debatten om at få fjernvarmen hurtigst muligt ud til alle Herlev borgere, så skal man da lige have Vestforbrændingen med på den idé.
Vi spurgte her i vores grundejerforening om tilslutning til den allerede etablerede ledning til Hjortespringparken (som vi er naboer til) for flere år siden, intet er sket.
Vi genspurgte så helt fornylig (januar 2022), og svaret var, at de kunne da tage det op til overvejelse om tre-fire års tid. Seriøst, kan det virkelig passe? Der vil jeg altså gerne have lokalpolitikerne på banen.
Der er lukket for kommentarer