
Flere års fængsel for våbenbesiddelse
En 20-årig mand blev anholdt onsdag og har fået en straksdom i dag torsdag.
Det kan tage lang tid at efterforske og oprulle en sag, før den kommer for retten. Men det kan også gå forholdsvist hurtigt som i dette tilfælde. På det sociale medie X oplyser anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi, at en 20-årig mand, som politiet anholdt onsdag for våbenbesiddelse, allerede i dag torsdag er blevet dømt ved Retten i Glostrup.
Manden har fået to år og ni måneders fængsel for besiddelse af to pistoler + ammunition på en adresse i Herlev. Han modtog dommen.
Politiet oplyser desuden, at anholdelsen er sket på baggrund af efterforskning.
LÆS OGSÅ: Fokus på håndholdt mobil
Der er lukket for kommentarer