Flygtningehus er gået i stå
Istandsættelsen af den erhvervsejendom, der var tiltænkt Herlevs flygtninge, er gået i stå. Og måske skal ejendommen bruges til noget helt andet.
I foråret 2017 i slipstrømmen på billederne af mennesker på flugt på de danske motorveje valgte Herlev Kommune at købe en erhvervsejendom på Symfonivej med det formål at huse de flygtninge, der skulle komme til Herlev.
Men ejendommen er stadig ikke færdigrenoveret, og det er slet ikke sikkert, at den kommer til at huse flygtninge, forklarede borgmester Thomas Gyldal Petersen (A) på seneste kommunalbestyrelsesmødeefter, hvor tilhører, Pia Jensen, spurgte til sagen i den åbne spørgetid, der går forud for alle kommunalbestyrelsesmøder.
»Man har været i gang med at istandsætte ejendommen, og i forbindelse med det er man stødt på komplikationer, der har gjort, at det er blevet forsinket. Og antallet af flygtninge, der kommer til Herlev er nu meget, meget lavt igen, så derfor kommer kommunalbestyrelsen på et senere tidspunkt til at tage stilling til, om det er der, vi skal gøre det,« sagde Thomas Gyldal Petersen og konkluderede, at der altså lige nu ikke er nogen afklaring på, hvad der skal se med erhvervsejendommen på Symfonivej.
Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks