Frustreret 91-årig: Hvorfor skal det være så svært at få hjælp af kommunen?

91-årige Svend-Aage Hinsch er begyndt at falde, når han går rundt i privaten. Den ene gang måtte han selv slæbe sig fra stuen ind i soveværelset, hvor han kæmpede sig op i sengen.

Ifølge sin private læge er han faldet tre gange – heldigvis uden alvorlige skader på krop og hoved. Til daglig bruger han stok og rollator, men nogle gange har det altså ikke været nok.

»Jeg mister ikke bevidstheden men benene svigter. Indtil nu har jeg været heldig,« siger han, der tre gange har ansøgt Herlev Kommune om et nødkald. En knap, man kan bære om halsen eller armen, og som ved et tryk ringer Hjemmesygeplejen op.

Alle tre gange har han fået afslag af Herlev Kommune – og senest af Ankestyrelsen. Det er sket med baggrund i Servicelovens paragraf 112 og 113 og en konkret individuel vurdering fra kommunens side. Alligevel fortsætter han.

Skal være på dupperne

Det gør han, fordi han modsat myndighederne mener, han har et behov og for at få lidt mere tryghed i hverdagen og i det rækkehus, hvor han føler sig hjemme og gerne vil blive boende.

I stuen står en masse bøger, men der er også billeder. Blandt andet af hans kone Irene, der døde i 2015 og hans hjerteveninde, som han kalder hende, Karen, der døde sidste år. Et hårdt år, der slog benene væk under ham, som han siger, fordi Karen ifølge ham fik en turbulent sidste tid på et plejecenter i Herlev. Ifølge Svend-Aage Hinsch, der havde fuldmagt til at varetage hendes interesser, blev hun ikke behandlet ordentligt, og det synes han heller ikke, at han bliver i den nuværende sag.

LÆS OGSÅ: Ældre Sagen – det er blevet sværere

»Den her sag er blevet en principsag for kommunen, og derfor sagde jeg til mig selv, at så er det også en principsag for mig,« forklarer han, der føler sig svigtet af Herlev Kommune og ikke kan forstå, hvorfor det skal være så svært at trænge igennem.

de forlanger af ældre mennesker, at de skal have en fantastisk god argumentation for at slå igen, og det bliver jeg lidt harm over, fordi når man er i min alder, så er man ikke på dupperne altid

»Det er ikke, fordi jeg føler mig forfulgt, men de (kommunen, red.) forlanger af ældre mennesker, at de skal have en fantastisk god argumentation for at slå igen, og det bliver jeg lidt harm over, fordi når man er i min alder, så er man ikke på dupperne altid, og det er jeg heller ikke. Så jeg er skuffet,« siger den 91-årige pensionerede tjenestemand, der har boet i Herlev siden 1953 og har en datter, som han ser en gang imellem.

Men det er næsten også det, for faldulykkerne har gjort, at han ikke bevæger sig så meget ud mere, og han deltager heller ikke som før i sociale sammenhænge. Og det der med at falde, er han ikke alene om.

Internationale studier viser nemlig, at hver tredje borger over 65 år falder mindst én gang om året, og hos ældre over 80 år er antallet oppe på hver anden. Ældre mennesker, som er faldet én gang, har desuden to-tre gange øget risiko for at falde inden for det næste år, oplyser fagbladet Sygeplejesken. Derudover skriver Sundhed.dk, at 10 procent af alle fald fører til alvorlige varige skader, der efterfølgende kan lede til et nedsat funktionsniveau.

LÆS OGSÅ: Kommunen om nødkald – det er blevet strammet op

Brug mobilen i stedet

Men hvorfor kan den inkarnerede herlevborger så ikke få den hjælp, som både han og hans læge mener, han har behov for?

Ifølge kommunens afslag, som Ankestyrelsen bakker op, skyldes det primært, at han kan benytte en mobiltelefon og selv ringe efter hjælp, hvis han falder. Et forslag er, at han indkoder de numre, han har brug for til ‘hurtigkald’, så han kun skal trykke ét sted. Lidt ligesom et nødkald, anfører kommunen. Hvis han har brug for mere hjælp, foreslår kommunen, at han selv investerer i en tryghedsalarm til private.

Den idé bryder han sig dog ikke om, da han gerne vil bruge de penge, han har, på sin forholdsvis pebrede husleje og andre af de fornødenheder, der gør alenetilværelsen værd at leve.

‘Man kan ikke forudse og planlægge et fald med eventuelle store og små udfald. Udfald som kan være livstruende. Man kan ikke være sikker på at være klar i bevidstheden til at gøre det nødvendige’

»Jeg betaler 103.000 kroner om året i skat, det balancerer, jeg bor dyrt, jeg samler ikke på penge, så jeg skal være påpasselig,« siger han og understreger, at han jo ikke søger for sjov og helst vil være det foruden.

»Jeg modtager ikke hjemmehjælp, men får rengøring hver 14. dag og levering af mad hver tirsdag. Jeg har også fået en snerydning bevilliget, men den fungerede ikke. De skrev, at der ville komme en og stille en spand salt, og det har man så gjort én gang derude,« siger Svend-Aage Hinsch og nikker ud mod sin forhave.

Nødkald er bedre

Hvad mener du om kommunens argument med, at du i stedet for et nødkald kan bruge din mobiltelefon?

»Jeg bliver lidt gal i hovedet, det gør jeg. Det blev min læge også. Et nødkald er jo bedre, fordi så kommer jeg op. De har forklaret mig, at hvis jeg købte en lille taske, så kunne jeg have mobiltelefonen tæt på mig, men jeg har den altid her,« siger han og klapper på sin brystlomme.

Så langt medgiver han, at han er kontaktbar det meste af tiden. Problemet opstår, når der sker noget uforudsigeligt – som et fald.

‘Man kan ikke forudse og planlægge et fald med eventuelle store og små udfald. Udfald som kan være livstruende. Man kan ikke være sikker på at være klar i bevidstheden til at gøre det nødvendige’, skriver han i sin anke, som 10. marts i år blev afvist af Ankestyrelsen.

Generelt ses det af Ankestyrelsens statistik over ankesager mod kommunen, at antallet af sager på hjælpemiddelområdet (hvor nødkald også er med) er steget fra 1.191 i 2021 til 1.521 i 2022. Det samme er antallet af omgjorte sager – altså hvor man kom klagerne imøde: Fra 22,1 procent i 2021 til 33,9 procent i 2022.

Den tendens ses dog ikke helt i Herlev. Her er ganske vist en mærkbar stigning i antal sager – fra seks til 18 i 2022. Men ingen af dem er blevet omgjort. Kommunen har som i Svend-Aage Hinsch’s tilfælde fået medhold i alle sager.

En dårligere kommune

Det fik ham til at gå til Herlev Bladet i kølvandet på historien om, at andelen af omgjorte ankesager i Herlev er faldet.

»Jeg er glad for livet, jeg vil sgu gerne leve nogle år endnu, men jeg har ikke lyst til at falde. Da jeg så havde fået de afslag, så var det en form for afmagt,« forklarer han og bemærker:

»Og så handler det nok også om, at der sidder nogle, som ikke tør sige noget,« vurderer Svend-Aage Hinsch, læner sig forover og lægger begge hænderne på toppen af sin stok.

»Jeg synes, det er hul i hovedet, at det skal være så svært.«

Nu har du boet i Herlev i mange år – hvordan vil du karakterisere kommunens udvikling i forhold til ældre- og sundhedsområdet?

»På ældreområdet er det blevet en dårligere kommune at bo i, og det er på trods af, at regeringen siger, at nu skal man gøre noget på ældreområdet, så strammer man i kommunerne, fordi man mangler penge,« vurderer den 91-årige herlevborger, der meget nødig vil på plejehjem i Herlev.

»Hvis den dag kommer, så så afgør jeg, om jeg vil leve videre. Jeg vil bestemt ikke på plejehjem i Herlev, det vil jeg være meget meget utryg ved, og det har jeg også sagt til min datter,« lyder det bestemt fra Svend-Aage Hinsch.

LÆS KOMMUNENS SVAR PÅ KRITKKEN HER

Har du kommentarer til historien? Så skriv til kenneth@herlevbladet.dk