Kommunen om nødkald: Der er blevet strammet op

Både den 91-årige Svend-Aage Hinsch fra Herlev og Ældre Sagen vurderer, at det er blevet sværere for ældre borgere at få bevilliget nødkald, end det har været. Det fortæller de til Herlev Bladet.

LÆS: Frustreret 91-årig: Hvorfor skal det være så svært?

Herlev Bladet har forespurgt Herlev Kommune om et mundtligt interview for at få svar på, om og i så fald hvorfor det er blevet sværere. Det har kommunen ikke haft mulighed for. Til gengæld har centerchef for Voksne og Sundhed, Tine Larting, svaret og bekræftet, at det rigtignok er blevet sværere, og at er flere årsager til stramningen.

‘Der var for et par år siden en betydelig stigning i antallet af bevillinger, og kommunens udgifter til området var stærkt stigende. Der blev på den baggrund foretaget en stramning af praksis. Denne praksisændring bestod i, at borgere, som ikke længere benyttede deres nødkald, (fordi de var blevet raske/mere friske) fik inddraget dette igen,  at bevillinger blev givet mere en større opmærksomhed på kravene i lovgivningen, og at borgerens evne til at benytte mobiltelefon indgår i vurdering af sagen,’ lyder det i en mail, hvor hun også nævner, at kriterierne for bevillingerne er blevet skærpet.

LÆS OGSÅ: Ældre Sagen – det er blevet sværere

‘Kriterierne er skærpet i 2022 i overensstemmelse med nu praksis i Ankestyrelsen. Der kan ydes støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet. Det betyder, at borgere skal have en faldtendens og være ude af stand til at hidkalde hjælp via mobiltelefon for at få bevilget et nødkald. Der er i dag større fokus på, at borger har mulighed for at indrette sin hverdag på en måde, så man har sin mobiltelefon på sig døgnet rundt. Yderligere vejledes borger i muligheden for at få indkodede hurtigopkald på mobiltelefonen, ligesom der findes telefoner med en nødkaldsknap bagpå.’

Nødkald vs. mobil

Netop borgernes evne til at benytte mobiltelefon er også den væsentligste årsag til, at Svend-Aage Hinsch har fået afslag på sine anmodninger om nødkald. Også selvom både han og Ældre Sagen understreger, at mobilen kan være et svært alternativ, hvis man falder og ikke er klar i hovedet. Sat på spidsen spørger Herlev Bladet derfor, om det også betyder, at alle ældre borgere, der benytter en mobiltelefon ikke kan få nødkald?

‘Der foretages altid en vurdering af borgeres kognitive tilstand. For alle borgere gælder det, at man ved et eventuelt fald vil være konfus eller uklar i minutterne derefter. Der er ingen sikkerhed for at man i den situation vil være bedre i stand til at kunne betjene et nødkald frem for en mobiltelefon. Nogle mobile enheder har desuden faldalarmer, som ikke findes i nødkald,’ skriver centerchefen.

Der er ingen sikkerhed for at man i den situation vil være bedre i stand til at kunne betjene et nødkald frem for en mobiltelefon

Hvordan vurderer I en ansøgning? Ved personligt møde eller, og hvem vurderer?

‘Sagen vurderes ud fra journaloplysninger, samtale med borger og eventuelt pårørende samt samarbejdspartnere. Der udarbejdes ligeledes en udredning af borgerens faldtendens. Det indgår ligeledes i vurderingen, om der er tale om progredierende lidelse (i fremgang, red.) eller om der er tale om en terminal borger,’ lyder det.

Afslag på 75 nødkald

Ifølge Ældre Sagen kan det være forskelligt fra kommune til kommune, hvilke kriterier man opstiller for at bevillige et nødkald. Det er derfor op til den enkelte kommune, hvad der skal til for at bevillige et nødkald. Det er Herlev Kommunes centerchef dog ikke enig i.

‘Vi bevilliger i overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis,’ påpeger Tine Larting og tilføjer, at der i dag er tale om en praksis, der i højere grad end tidligere er i overensstemmelse med loven og den teknologiske udvikling, og at stramningen var nødvendig på grund af markant stigende udgifter til området.

Herlev Kommune oplyser, at man i 2022 gav afslag på 75 nødkald og bevilliger mellem 45 til 50 nødkald om året og cirka fem til 10 midlertidige udlån.

Det vil beklageligvis være alt for dyrt, det er ikke i overensstemmelse med lovgivningen på området og endelig vil det ikke i væsentligt omfang give en serviceforbedring for borgerne

Kommunen kan ikke oplyse eksakt, hvad en bevilling koster, men skriver:

‘Der er mange aspekter i det. Der er bl.a. selve indkøbet af nødkaldet, udgifterne til nødkaldet (simkort) samt beredskabsabonnement. Hertil er der hjemmepleje/sygepleje timer for hver gang de skal køre ud.’

Hvorfor ikke bare bevillige nødkald midlertidigt til alle dem, der søger?

‘Det vil beklageligvis være alt for dyrt, det er ikke i overensstemmelse med lovgivningen på området og endelig vil det ikke i væsentligt omfang give en serviceforbedring for borgerne,’ skriver Tine Larting.