Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Halvt års fængsel til ung mand fra Skovlunde

26-årig mand dømt for grov vold i forbindelse med en fodboldkamp på Brøndby Stadion.

 

En 26-årig ung mand fra Skovlunde blev mandag dømt for at kaste en stortromme, som ramte en politimand, og for at kaste en kølle, som flækkede visiret på en politimands hjelm og påførte ham en tandskade. Det skete på Brøndby Stadion i forbindelse med en fodboldkamp mellem hjemmeholdet og FCK 6. august i år, oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Manden blev også dømt for at kaste en anden kølle, et stolesæde og et cirka to meter langt plastrør mod andre betjente.

Han blev desuden dømt for at overtræde maskeringsforbuddet og for grov forstyrrelse af den offentlige orden, fordi retten fandt det bevist, at han sammen med en gruppe udviste en aggressiv adfærd og gik til angreb på kontrollører og politi.

»Med respektpakken, der trådte i kraft i december 2016 blev straffen skærpet for vold mod politiet, hvis det sker i forbindelse med grov forstyrrelse af den offentlige orden – og det afgjorde retten, var tilfældet her«, siger anklager Niclas Trolle Klötzl, Københavns Vestegns Politi.

Den dømte nægter sig skyldig og har anket dommen.

Du er måske også interesseret i

Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!