Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Herlev Byskole modtager stor donation

De seje elever har solgt ud af deres kunstværker. Og det kunne betale sig.

For mange børn er ferie, fritidsaktiviteter, sociale begivenheder og fællesskaber en fast del af hverdagen. Men for mange børn i økonomisk svært stillede familier er hverdagen præget af bekymrende tanker og sygdomme, der begrænser børnenes mulighed for at indgå i sociale sammenhænge. Behovet for økonomisk og social støtte er det seneste år blot blevet større, og derfor har 7. klasse på Herlev Byskole besluttet at sælge de kunstværker, som de har lavet på deres valgfagshold billedkunst. EDC Poul Erik Bech Fonden har besluttet at købe kunstværker for 10.000 kroner, som klassen så har doneret til indsamlingen ”Alle vores børn,” skriver Poul Erik Bech Fonden i en pressemeddelelse.

Dorthe Holst, Billedkunstlærer i 7. klasse på Herlev Byskole, fortæller om indsamlingen:

»Eleverne har været meget engagerede omkring indsamlingen, og er glade for at kunne bidrage til, at flere udsatte børn kan få en bedre trivsel i hverdagen og i fremtiden. Eleverne har hver især fremstillet kunst med deres bud på et ”drømmehus”. Vi kontaktede EDC Poul Erik Bech Herlev, og spurgte om de kunne have interesse i at købe noget af kunsten, så vi kunne donere indtjeningen herfra til indsamlingen. Det ville de heldigvis gerne. Det betyder meget for børnene, at de har kunne give pengene videre til ”Alle vores børn”, og vi er taknemmelige for, at EDC Poul Erik Bech Herlev blandt andet bidragede med støtte til lige netop dette formål.«

Behovet for økonomisk og social støtte er hos mange børnefamilier steget markant de seneste år. Inflation, prisstigning og færre penge mellem hænderne er en realitet for mange, hvilket også afspejles i antallet af ansøgninger til indsamlingen, der siden sidste år er steget med 50 procent.

LÆS OGSÅ: Herlev-mor kæmper hver dag for mad til sine egne børn

 

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!