Herlev er klar til at tage imod de første flygtninge

Private som offentlige institutioner og borgere står i disse dage i kø for at hjælpe Ukraine, der for nylig blev invaderet af Rusland. Også Herlev Kommune har meldt sig under den blå-gule fane, og ifølge borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) er man allerede så godt som klar til at modtage de første ukrainske flygtninge. Eneste udfordring lige nu er, at det kræver en særlov, en ændring af loven, hvis man hurtigt og effektivt vil have huset og integreret de ukrainske flygtninge i det danske samfund.

»Jeg har forstået, at der forhandles fredag (i dag, red.), og så vil vi få et indblik i, hvad særloven indeholder, som så derefter skal vedtages i Folketinget. Derudover er vi blevet bedt om i kommunerne at forsøge at klargøre ledige boliger. Det er klart, at de kommuner, som har tomme boliger, cirka 15.000 boliger er allerede blevet meldt ind til de danske kommuner, de vil modtage ukrainerne først, men den slags faciliteter har vi ikke i Herlev, så vi skal i dialog med boligselskaberne for at se, hvad har vi af lejemål, som kan anvendes til det formål. Det er den eneste måde at håndtere det på kort sigt« siger borgmesteren.

vi skal i dialog med boligselskaberne for at se, hvad har vi af lejemål

Han tilføjer, at Herlev Kommune vil sørge for, at skaffe boliger i det omfang, der er behov for det.

»Hvis det estimerede tal på 20.000 kommer til at passe, så vil vi i Herlev modtage cirka 100, men det er klart, hvis der kommer 100 på mandag, så vil vi sige: ‘Det kan vi ikke’, men vi kan godt tage imod de første 10 til 15 flygtninge, og vil vi kunne tage flere henover de næste uger, men alle kvadratmeter er i spil,« påpeger han.

En kommunal taskforce

Borgmesteren fortæller, at kommunen har nedsat en taskforce, der skal koordinere Herlev Kommunes hjælp. En hjælp, der strækker sig over flere forskellige områder, og som starter med én fælles modtagelse, hvorfra de ukrainske flygtninge møder andre ukrainerne, og hvor man ud fra deres kompetencer og behov får afdækket, hvilke tilbud de kunne have brug for.

»Jeg håber, at særloven vil give kommunerne hjemmel til at håndtere de forskellige udfordringer, for det er vigtigt for mig, at de her mennesker ikke bare skal have et tag over hovedet. De skal også have begyndelsen på et godt liv. Vi aner ikke, hvor midlertidigt det her er, så vi kan ikke afvise, at de kan komme til at være her resten af deres liv. Derfor handler det om at komme godt i gang med at udvikle tilbud,« siger han og forklarer, at det både handler om pasnings- og skoletilbud til børnene, beskæftigelsestilbud til de voksne og tilbud til de ældre.

vigtigt, at det er udgifter for kommunerne, der ligger uden for servicerammen

Derudover samarbejder kommunen også med Frivilligcenter & Selvhjælp Herlev om at skabe netværk og aktiviteter for de ukrainerne, der kommer til Herlev.

»Så de kan blive en integreret del af det øvrige foreningsliv. Det vil sige, at hvis nu de ukrainske børn er vant til at gå til spejder og fodbold, så er det godt, hvis de kan fortsætte med det, når de kommer her,« påpeger Thomas Gyldal Petersen (S), der nu ser frem til at få særloven hastebehandlet.

LÆS OGSÅ: Letbanebyggeriet giver nu trafikale ændringer på mere af Ringvejen

Kommunerne skal ikke betale mere

»Jeg tror, det går hurtigt med at få loven på plads. Det kan godt blive i løbet af weekenden,  men det er også vigtigt, at det er udgifter for kommunerne, der ligger uden for servicerammen. Derfor har jeg også en forventning om, at Christiansborg vil lave en finansiering og tager et økonomisk medansvar, så det ikke går ud over den kommunale velfærd,« understreger Herlevs borgmester, der fortæller, at rigtig mange herlevborgere har henvendt sig  for at hjælpe.

Det gør indtryk lige så vel, som den russiske invasion gjorde indtryk på ham.

»Jeg skulle på operationsbordet og have ny hofte, og mens jeg lå og ventede på at blive gjort klar, så jeg TV2 News, og det gjorde jeg også, da jeg var færdigopereret, og det var fuldstændig forfærdelig galt, så jeg sendte en sms til min kommunaldirektør, hvor jeg skrev: I er simpelthen nødt til at gå i gang med finde ud af at huse de her flytninge fra Ukraine,« fortæller han, der er vokset op under den kolde krig.

antikommunisme er et væsentligt grundlag for, at jeg blev politisk aktiv

»Jeg oplevede en opvækst, hvor risikoen for atomkrig i et forsøg på russisk ekspansion var reel, så jeg voksede op med noget, som var en sort sky, og antikommunisme er et væsentligt grundlag for, at jeg blev politisk aktiv. Jeg var 14 år, da muren faldt, og jeg startede i gymnasiet, da Sovjet brød sammen, og jeg havde en ungdom, hvor vi troede på, at diktaturet havde tabt, og demokratiet havde vundet. Det var en stor lykkefølelse, og derfor var det også et stort tilbageslag, da jeg oplevede krigen på Balkan få år senere. På europæisk kontinent foregik nedslagtningen af europæiske medborgere, og det var for mig som ungt menneske en desillusion oven på den eufori, man oplevede, da den kolde krig sluttede,« husker han, der havde oplevelsen af, at vesten opførte sig meget passivt og dermed måske kom til at gøre lidelserne på Balkan større en de behøvede at være.

Stor opbakning til EU og NATO

»Det var grusomt, så da jeg så invasionen, tænkte jeg tilbage på halvfemserne og min barndom under den kolde krig, nu skal mine børn og børnebørn måske leve i en verden, hvor vi skal være bekymret for, at totalitære magter vil angribe de frie demokratier, det synes jeg er skræmmende og rystende,« understreger borgmesteren, der vurderer, at alle taber på situationen.

Men hvis der i mørket skal findes et lys er det ifølge ham det sammenhold, som har vist sig globalt.

»Det har styrket danskernes opbakning til, at Danmark er en stærk partner i internationale alliancer som NATO og EU,« siger han, der ser disse alliancer som et billede på noget, der kan fastholde vores sikkerhed, frihed, og tryghed.

Derudover nævner han også de mange danskere, som tilbyder at hjælpe de ukrainske flygtninge.

Det virker som om, at der er mere fokus på at hjælpe ukrainske flygtninge nu sammenlignet med dengang, der var tale om syriske flygtninge, hvordan kan det være?

Syrien vs. Ukraine

Jeg tror, at alle danskere begræder et tabt menneskeliv, hvad enten det er syrisk eller ukrainsk, men jeg tror danskerne ser en forskel på, hvor stort et ansvar, vi har i forhold til at hjælpe her. Mange danskere inklusiv mig selv har en opfattelse af, at kriser – også flygtningekriser bedst skal løses i nærområdet, primært fordi det giver håb for mennesker om at kunne vende hjem igen. Men forskellen her er, at vi er nærområde. Når vi ser kriser andre steder i verden som Syrien, så kan nærområderne bære mest, men når det er kriser i vores baghave og i vores nærområde, så må vi træde til, og så er det naturligt, at danskere føler et stort ansvar for at løse krisen i vores nærområde,« forklarer borgmesteren.

Men det afhænger vel også af, hvordan man definerer ‘nærområde’ – Ukraine ligger jo langt fra Danmark?

»Ukraine grænser op til nogle af vores nærmeste allierede, og Ukraine er et land som i stigende gad efter murens fald har orienteret sig efter vestlige værdier, og samarbejder med nationer som Danmark. Så i afstand er Ukraine langt væk , men det er Europa, og der gælder et særligt ansvar, og når vi forventer, at kriser rundt i omkring i verden skal løses i deres nærområder, så må vi også forvente, at vi skal løse krisen i vores eget nærområde,« påpeger Thomas Gyldal Petersen (S).

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye mødes i dag fredag med Folketingets partier, som skal forhandle særloven. Derefter er det planen, at særloven skal skal fremsættes og hastebehandles på plads i Folketinget.

LÆS OGSÅ: HI hylder særlige indsatser: Se her hvorfor de fik priserne