Herlev Kommune får ny krisetelefon trods forholdsvis få opkald

Siden 2016 har man i Herlev Kommune haft en krisetelefon, som Herlev-borgerne har kunne ringe til om aftenen og i weekenden, hvis de havde behov for støtte, hjælp og rådgivning.

Telefonen var et samarbejde mellem blandt andet Lyngby-Taarbæk Kommune, men fra april er den aftale ophørt.

Det betyder imidlertid ikke, at der ikke længere er en telefon, som man kan ringe til, hvis man får behov for en snak uden for normale åbningstimer. Nu skal man bare ringe til et nyt nummer. Det fortæller Kirsten Breinholt, der er funktionsleder for voksensociale tilbud i Herlev Kommune.

»Samarbejdet med Lyngby-Taarbæk Kommune har løbet i mange år, og med tiden har færre og færre kommuner været en del af samarbejdet. Derfor var der behov for at begynde at se efter et nyt samarbejde, og det har vi indgået med ni andre kommuner, der primært er vestegnskommuner,« fortæller Kirsten Breinholt.

Aftalen er en, som de resterende ni kommuner har været en del af længe, og som vi bare har koblet os på. Så vi har ikke haft nogen indflydelse på navnet

Samme funktion – nyt navn

Den nye krisetelefon hedder nu akuttelefonen og er et tværkommunalt samarbejde mellem Albertslund -, Brøndby -, Dragør -, Glostrup -, Hvidovre -, Ishøj -, Rødovre -, Tårnby – og Vallensbæk Kommune. Og nu altså også Herlev Kommune.

»Telefonens funktion er helt den samme. Man kan som borger ringe nummeret op, hvis man har noget, der er svært. Medarbejderen i den anden ende af røret vil så gennem samtalen vurdere, om der er behov for en opfølgning i kommunen, og hvis det er tilfældet, så ender de henvendelser i vores tilbud i Herlev, som hedder ‘Den åbne dør’,« forklarer Kirsten Breinholt.

Tror du ikke, det kan være lidt forvirrende for folk, at krisetelefonen nu hedder akuttelefonen? Der findes jo allerede en akuttelefon – nemlig 1813.

»Aftalen er en, som de resterende ni kommuner har været en del af længe, og som vi bare har koblet os på. Så vi har ikke haft nogen indflydelse på navnet. Men jeg tænker, at eftersom at de har kørt i mange år i de andre kommuner, så ville man nok have ændret navnet, hvis det havde skabt forvirring.«

LÆS OGSÅ: To anholdte efter indbrud på skoler i påsken

Relativt få henvendelser

Kirsten Breinholt fortæller, at den gamle krisetelefon skam blev brugt, men det var ikke fordi, man blev overvældet af henvendelser.

I 2022 var der for eksempel 13 henvendelser på telefonen, der førte til en opfølgning og tilhørende kriseforløb i kommunen. Men trods de relativt få henvendelser, har man altså valgt at fortsætte med at have en krisetelefon – bare i et nyt samarbejde.

Hvorfor overhovedet have en krisetelefon, når så relativt få henvender sig? Burde kommunens resterende tilbud så ikke være nok? 

»De første par år fik vi flere henvendelser, end vi gør nu, og det kan hænge sammen med, at der er mange flere telefonmuligheder på frivilligt plan, som man kan række ud til. Men vi har alligevel vurderet, at den her telefon er en understøttelse af Herlev-borgernes behov. Selvfølgelig har vi med ‘Den åbne dør’ mere fleksible muligeheder end tidligere, men man skal stadig komme i dagstimerne. Derfor beholder vi den her service,« siger Kirsten Breinholt og fortsætter:

»Men på grund af de relativt få henvendelser er det en rigtig god idé at have sådan en telefon i samarbejde med andre kommuner. Det ville selvfølgelig være alt for dyrt, hvis vi alene skulle bemande telefonen, men med 10 kommuner til at løfte opgaven, giver det en helt anden økonomi.«

Du kan ringe til akuttelefonen på 25 25 04 00 i tidsrummet 23:30-07:00.