Herlev Løbe- og Atletikklub til tops i virtuelt stævne
Herlev Løbe- og Atletikklub strøg i forrige weekend til tops til det virtuelle atletikstævne ’STAY-SAFE Atletik-for-alle’.
Længdespring, løb og kuglestød var nogle af de discipliner, Herlev Løbe- og Atletikklub konkurrede i, da atletiksæsonen blev skudt i gang forrige weekend med et stævne, hvor i alt 33 atletikklubber deltog.
LÆS OGSÅ: Foreningsformand føler sig usselt behandlet.
Anderledes for i år var, at stævnet blev afholdt hver for sig og virtuelt under navnet ’STAY-SAFE Atletik-for-alle’, hvor atleterne altså dystede hjemmefra.
Til tops i holdkonkurrencen
De anderledes stævnevilkår afholdt dog ikke Herlev-klubben fra at toppræstere. Tværtimod.
Samlet set sluttede Herlev Løbe- og Atletikklub stævnet af med flest point af alle klubber, der blandt andet havde repræsentation af junior VM-vindere og OL-kvalificerede atleter. Mest iøjnefaldende var præstationerne fra de unge Herlev-atleter, hvor flere af dem vandt i deres aldersgrupper.
Træner i små grupper
Herlev Løbe- og Atletikklub oplyser til Herlev Bladet, at man har træning for børn og unge i små grupper på Herlev Atletikstadion hver mandag og onsdag.
LÆS OGSÅ: Månedens Sportsprofil: – Mottoet er at vinde guld. Også i hverdagen.
Den rigtige stævnesæson – du ved, den der, hvor man må samles – må vente på sig lidt endnu, beretter klubben derudover.
Der er lukket for kommentarer