Herlev Bladet

Udligningsreform gør Herlev til Vestegnens topscorer

Herlev Kommune får 28,6 millioner kroner ekstra i 2021 og overgår lige akkurat Ishøj, der modtager 28,2 millioner. Der er både ris og ros til det nye udligningssystem.

28,6 millioner kroner eller 986 kroner pr. indbygger. Det er, hvad Herlev Kommune kan se frem til at modtage mere i udligning til næste år takket være den aftale om et nyt udligningssystem, som regeringen har lavet med Venstre, Radikale Venstre, SF og Alternativet. Dertil kommer 15,5 millioner kroner i årligt finansieringstilskud og 13,7 millioner i ‘bagudrettet kompensation’.

Beløbet på de 28,6 millioner er det højeste på Vestegnen, og Herlev overgår dermed Ishøj, der får 28,2 millioner kroner, Brøndby, der får 25,9 og Høje Taastrup, der skal have 12,9. Der er også vestegnskommuner, som skal betale. Det gælder Gladsaxe, som skal af med 24,5 millioner kroner, Vallensbæk 16,7 og Glostrup 6,7 og Ballerup på knap tre millioner kroner. Fælles for alle vestegnskommunerne er, at de mister betydelige millionbeløb på den ‘justerede udlændingeudligning’. Til gengæld henter mange af dem det ind på et nyt tilskud til udsatte hovedstadskommuner.

Fastholde velfærd

Herlevs borgmester Thomas Gyldal Petersen er ikke overraskende godt tilfreds.

‘Herlevs økonomi får et løft på godt 28 millioner kroner. Penge der blandt andet skal bruges til at finansiere vores voksende udgifter på det specialiserede socialområde for både børn og vokse, og stigende udgifter til flere ældre med stort plejebehov. Nu kan vi planlægge økonomien over de kommende år med respekt for demografi, sociale udfordringer og voksende udgifter til ledighed uden at vi løbende skal finde besparelser på kernevelfærden for børn, skole og ældre’, skriver han på sin Facebook-side.

HØR Borgmesterens reaktion på udligningsreformen her.

I en årrække har han sammen med 31 andre kommuner arbejdet for, at de kommuner, der ligger i hovedstadsområdet skal give mindre til resten af landet. Det er foregået i kampagnen ‘Stop Forskelsbehandlingen.nu, og det ser nu ud til at have givet pote under den socialdemokratiske regering. Statsstøtten betyder dog ikke, at der skal skrues op for velfærden, eller at skatten skal sættes ned.

‘Der kommer ingen guldregn over Herlev, for der venter store opgaver og økonomiske udfordringer i de kommende år, og vi vil fortsat vende hver 25 øre, holde fokus på budgetoverholdelse og udvise ansvarlig påpasselighed. Vi har investeret meget i børn, skoler, ældre og idræt de seneste år og det niveau får vi nu bedre mulighed for at fastholde,’ fortsætter borgmesteren.

Nye kriterier for tilskud

I alt betyder den nye reform, som har har afskaffet hovedstadsudligningen, altså udvekslingen af støtte mellem hovedstadens kommuner, at der i stedet er kommet et et tilskud til udsatte hovedstadskommuner på 0,6 milliarder kroner.

der kommer ingen guldregn over Herlev, for der venter store opgaver og økonomiske udfordringer i de kommende år

Derudover er der opstillet en række nye kriterier for, hvem der kan få støtte og hvor meget. For eksempel andel af almene boliger pr. indbygger, andel af ‘gamle’ førtidspensionister og så skal beskatningsgrundlaget været mindre end 220.000 kroner pr. indbygger.

Hvor meget man får, afhænger så af, hvor mange kriterier man opfylder samt kommunens indbyggertal. Det betyder for eksempel, at opfylder man ét, bliver kommunens indbyggertal ganget med en. Opfylder man to, bliver indbyggertallet ganget med to og så videre.

Uigennemskuelig ordning

Ifølge Niels Jørgen Mau Pedersen, der er ekspert i kommunaløkonomi ved VIVE, en uafhængig statslig institution under Social- og Indenrigsministeriet, springer det i øjnene, at Herlev har udsigt til så meget i udligning sammenlignet med andre kommuner. Ikke mindst fordi det nye udligningssystem ifølge ham kan være lidt svært at gennemskue.

DETALJERET: Se her hvor meget Herlev får i tilskud og udligning

»Jeg synes måske, at tilskudsordningen er en anelse uigennemskuelig, for der står bare en række kriterier, og man får ikke at vide, hvor meget de vægter hver især. Dog kan vi se, at der er afsat i alt 600 millioner kroner til udsatte hovedstadskommuner, og de skal så fordeles efter et korrigeret indbyggertal. Herlev er jo ikke nogen stor kommune, men hvis kommunen så opfylder en række kriterier, så bliver indbyggertallet ganget,« forklarer eksperten som en mulig årsag til, at Herlev får mere end så mange andre kommuner.

»Men det virker en smule krøllet,« tilføjer han om systemet og fremgangsmåden.

Den gamle var misvisende

Det er Lise Lyck, forsker ved CBS og ekspert i kommunal udligning, ikke helt enig i, selvom hun heller ikke har kunnet undgå at bemærke Herlevs 28,6 millioner. Derimod er hun meget begejstret for den nye model.

»Herlev har måske fået lige i overkanten, men det ligger inden for det rimelige. Jeg bor selv i Ballerup, som har haft en mindre nedgang, men det er også inden for det rimelige i forhold til det overordenede mål, man gerne vil have, som er muligheden for at få ordentlig velfærd i landets kommuner,« siger hun, der mener, det var på tide at komme af med den gamle ordning.

de gamle kriterier var meget gennemhullede og misvisende og nogle af dem direkte fejlagtige

»Den var ude af trit med virkeligheden og gjorde, at der var retssager mellem flere kommuner, så det her er et stort fremskridt. Vi kan jo heller ikke have kommuner som Lolland og Langeland, som ikke har nogen penge og en høj skatteprocent, hvis vi skal have en velfærdsmodel, som skal gælde over hele landet,« vurderer hun og fortsætter:

»De gamle kriterier var meget gennemhullede og misvisende og nogle af dem direkte fejlagtige. De nye ting som for eksempel middellevetid i stedet for levetid betyder meget. Hvis man tager de nordlige kommuner, er levetiden måske 20 år højere end for eksempel Lolland, så det betyder noget, at man tager højde for, hvad det er for et liv, der kan leves i landet,« påpeger Lise Lyck.

Mere stabilt system

Derfor roser hun også den nye reform, fordi den tillader kommunerne at planlægge og udvikle sig på langt sigt.

»Det er fantastisk godt, at både Venstre og Socialdemokratiet er med, for det giver en større stabilitet, når vi taler udligning, at kommunerne kan tilpasse sig. Så jeg ser det som en stor fordel, at de i de første mange år ikke kan gøre noget uden, at V og S er med,« siger hun, der tilføjer, at der selvfølgelig stadig vil være årlige forhandlinger med KL, Kommunernes Landsforening, hvor man justerer og tilpasser.

LÆS OGSÅ: Budgetaftalen – Herlev holder serviceniveauet

»Den løbende tilpasning et godt, men det virkelig afgørende er, at man har fået en struktur i udligningen, som er stabil og kan vare en masse år,« konkluderer hun.

Herlev modtog i 2019 i alt 391,3 millioner kroner (regnskabstal) i udligning og 418,3 (budgettal) i 2020. Det vil sige 27 millioner kroner mere. Det oplyser Stab for It, Personale og Økonomi. Kommunen modtager også tilskud, hvilket betyder, at man samlet set modtog 545 millioner kroner i tilskud og udligninger i 2020. Det er 36,2 millioner mere end året før. Kommunen påpeger dog, at man skal være varsom med at sammenligne tallene år for år, da der ligger prisændringer og befolkningsændringer bag tallene, som har stor betydning.

 

Med din donation er du med til at sikre, at vi på Herlev Bladet kan blive ved med at lave journalistik til og om Herlev. Det er også muligt at donere et valgfrit beløb via MobilePay til nummer: 92236 - Tak.

DKKSpørgsmål?
Kontakt endelig Herlev Bladet på telefon 4494 1010 eller på mail: herlevbladet@herlevbladet.dk hvis du oplever problemer ved betaling.
Du er måske også interesseret i
Kommentarer
Henter kommentarer.....