Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

April: Mottoet er at vinde guld. Også i hverdagen

Månedens Sportsprofil, Charlotte Pedersen fra Herlev Taekwondo Klub, er en vinder. Det er hun fordi, at hun ser taekwondo som mere end en kamsport. Det er en livstil. En del af hendes DNA. Derfor har hun fornyeligt skrevet sportshistorie og er godt i gang med at hjemmetræne op til sin næste skalp.

Til hverdag arbejder hun med børn og unge i en fritidsklub i Smørum, men når klokken slår fyraften, iklæder hun sig i hvidt og spænder sit sorte bælte om livet. Klar til kamp, klar til taekwondo.

Kampsporten med de flere tusinde år gamle rødder har været en livstil for Charlotte Pedersen, siden hun som niårig troppede op til et åbent hus-arrangement i den lokale taekwondoklub.

»Der blev jeg bidt af det,« husker den nu 32-årige taekwondoudøver, der træner i Herlev Taekwondo Klub.

SE VIDEOEN: En lille hilsen fra Månedens Sportsprofil.

Sportshistorie

Fornyeligt var Charlotte Pedersen så afsted til U.S. Open Taekwondo Championships, som er verdens største taekwondoturnering. Her skrev hun sportshistorie med to guld medaljer i to discipliner til samme U.S. Open som den første ikke-amerikaner.

»Jeg var meget træt bagefter!« husker Charlotte Pedersen, der på grund af coronakrisen nu hjemmetræner – mod nye mål og nye udfordringer:

»Man kan altid blive bedre, så det, jeg sigter efter til de næste store turneringer, det er renheden og fastheden i mine spark. Her har jeg fået en masse gode øvelser, der forhåbentlig gør, at mine spark kommer til at sidde lige i skabe,« fortæller hun og fortsætter:

»Så sender jeg videoer af mine øvelser til Kim Drube (træner i Herlev Taekwondo Klub, red.), som så vender tilbage med nogle rettelser, så det er sådan, det foregår lige nu. Jeg glæder mig selvfølgelig helt vildt til at kunne komme ned i klubben igen.«

SE VIDEOEN: Hvad nu for Månedens Sportsprofil efter at have skrevet sportshistorie?

Ikke bange for at gå forrest

I Herlev Taekwondo Klub er Charlotte Pedersen ikke bange for at gå forrest. Udover at være udøver fungerer hun også som en mentor for de unge udøvere. Her går man nemlig langt for at opnå succes inden for en kampsport, der ikke en gang er professionaliseret i Danmark.

»Man kan ikke leve af taekwondo i Danmark, så vi er altid et skridt bagud i forhold til resten af verden, hvor man kan leve af det. Der er Herlev Taekwondo Klub i mine øjne Danmarks bedste, fordi det er en klub, som gør sindssygt meget for dens udøvere med træningslejre rundt omkring i verden, så vi også kan være med på verdensplan,« fortæller Charlotte Pedersen og føjer til:

»Vores motto er at vinde guld – også i hverdagen. Vi kommer ikke til træning bare for at strække ud – vi knokler for det. For mig er taekwondo en livstil og en del af mit DNA.«

Du læse mere om Charlotte Pedersen i denne uges Herlev Bladet.

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!