Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

I Herlev: Hvilke tilbud er der til unge, der mistrives?

Er du også i tvivl om, hvilke tilbud der er til unge i Herlev, som af den ene eller anden grund ikke trives? Herlev Bladet nævner her en række af kommunens tilbud.

Tema om Unge Liv

Åben anonym familierådgivning

I Familierådgivningen kan forældre til børn under 18 år, komme og få hjælp og rådgivning til, hvordan de bedst hjælper deres børn. I Familierådgivningen får de forældre, der henvender sig, en samtale med en rådgiver på baggrund af de bekymringer, de kommer med eksempelvis skolevægring, angst eller konflikter mellem børn og voksne. Familierådgivningen ligger på Herlev Bygade 50c og har åbent for fyssisk fremmøde hver tirsdag mellem kl. 15.00 og kl. 18.00. Man kan også ringe til familierådgivningen på tlf. 29 11 78 66 både i og uden for åbningstiden.

Ung2Ung

Ung2Ung er en ungecafé for unge i alderen 13-23 år, som har det svært, og har lyst til og behov for at være sammen med andre unge. Ung2Ung er drevet af frivillige unge, som står for at skabe aktiviteter for de unge, der kommer. Ungecaféen har åbent hver torsdag fra kl. 18.30-20.30, og deler hus med Ungerådgivningen på Herlev Bygade 50c.

Herlev Talks

Herlev Bibliotek har startet samtaleklubben ‘Herlev Talks’, der skal give de unge i Herlev et rum til at tale om de emner og følelser, der fylder hos dem. Samtaleklubben er for alle unge i alderen 14 til 20 år, og holder til på Bibliotek Kilden på Kildegårdskolen afd. Vest. Klubben mødes én gang om måneden, og hver gang har et tema og en gæst. Du kan læse mere om, hvornår samtaleklubben mødes på bibliotekets hjemmeside.

Cyberhus

Cyberhus.dk er et online rådgivningsforum, hvor unge der har brug for hjælp af den ene eller anden årsag, kan chatte anonymt med en rådgiver, der kan råde og vejlede dem til, hvad de skal gøre. På Cyberhus’ hjemmeside er der også en chatfunktion, hvor de unge fra Herlev kan chatte direkte med en Ungerådgiver fra Herlev Kommune.

Åben anonym ungerådgivning

Ungerådgivningen er et tilbud til unge mellem 13-25 år og deres forældre, der har brug for hjælp og rådgivning. Samtalerne i Ungerådgivningen tager udgangspunkt i de unges og forældrenes ønsker.  I Ungerådgivningen kan man møde fysisk op hver torsdag på adressen Herlev Bygade 50c fra kl. 15.00 – 18.00. Man kan også ringe til dem eller sende en sms på tlf. 51 70 67 86. Ungerådgivningen har også en afdeling på Lindehøjskolen for eleverne i udskolingen, der har åbent hver mandag fra kl. 11.00-13.00.

Herlev Ungdomsskole

På Herlev Ungdomskole arrangerer de en masse aktiviteter, som unge fra de starter i 7. klasse og indtil de fylder 18 år, kan benytte sig af. Herlev Ungdomsskole har også to ungecaféer – én på Ungdomsskolen og én på Kildegårdsskolen afd. Vest. Her kan unge mødes og lave forskellige aktiviteter sammen blandt andet at spille fodbold, basket eller bordtennis, men der er også mulighed for at være kreativ og spille brætspil. Du kan læse mere om de forskellige aktiviteter, arrangementer og om de to ungecaffer på Herlev Ungdomsskoles hjemmeside. 

Mystik om EmpowR

Herlev Kommune startede i 2020 et to-årigt samarbejde med organisationen GirlTalk, om at lave pigefællesskaber i Herlev for piger i alderen 13-16 år. Samarbejdet hed EmpowR og gik ud på, at 4-8 piger skulle mødes i grupper, hvor de sammen skulle snakke og lave forskellige øvelser. Samarbejdet udløb i december 2022, og lige nu ved hverken Herlev Kommune eller GirlTalk, om EmpowR kommer tilbage til Herlev. Herlev Bladet har flere gange spurgt GirlTalk om, hvor mange piger der har været igennem forløbet i Herlev, samt hvor mange forløb der i alt er blevet afholdt. Det vil GirlTalk ikke oplyse, men fortæller, at der på nogle forløb godt kunne have været flere deltagere.

Ungeindsatsen

I Herlev Kommunes Ungeindsats (KUI) kan unge i alderen op til 30 år få hjælp til eksempelvis  at komme i gang med en ungdomsuddannelse. I Ungeindsatsen møder de unge både ungementorer, sagsbehandlere, uddannelsesvejledere, virksomhedskonsulenter og SSP-medarbejdere. Ungeindsatsen ligger på adressen Vindebyvej 2, og bygningen kaldes også for Saxbo. Hver torsdag mellem kl. 15.00 og 17.00 kan unge få rådgivning om uddannelse i Saxbos åbne vejledning.

 

Læs også de andre historier fra temaet om Unge Liv:

Celene fik psykisk diagnose som 18-årig: “Fuck der er reelt noget galt med mig”

Ungerådgivningen i Herlev: Er også rykket ud på skolerne

To landsforeninger: Unges mistrivsel starter i folkeskolen

 

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!