Tema om Unge Liv
Da Celene Månsson fra Herlev var til psykiater som 18-årig, var dét hun huskede bedst, en perleplade, der havde form som en sommerfugl.
»Den var lavet i neonfarver. Den havde neon-gule vinger med hvide perler imellem og en sort krop,« fortæller hun fra sin sofa i lejligheden i Dildhaven, hvor Herlev Bladet møder hende.
Men da hun første gang besøgte den fjerde psykiater i rækken, fik hun klar besked.
»Celene, du har rungende emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse. Der er ikke nogen tvivl,« fortalte psykiateren.
Celene Månsson fik diagnosen emotionel ustabil personlighedsforstyrrese, der i daglig tale kaldes for borderline. Det efterlod den 18-årig herlevit med en følelse af både glæde og fortvivlelse.
»Der er den gode side, som er, ’fedt nu finder jeg ud af, hvad der er galt med mig. Nu kan jeg få hjælp, og nu ved jeg, hvorfor jeg føler mig anderledes. Men der er også bagsiden, hvor man tænker, ’fuck, der er reelt noget galt med mig,« fortæller den nu 24-årige herlevit, der brugte lang tid på at forstå sig selv og sin diagnose.
»Det tog mig et stykke tid før jeg tænkte, ‘okay din diagnose er ikke alt, hvad du er. Og din diagnose definerer ikke dig,’« siger hun.
Ifølge Psykiatrifonden er personer med borderline ofte meget impulsive og har stærke og svingende følelser, der kan føre til voldsomme reaktioner og følelsesudbrud.
Læs også: Sådan ser den nye rundkørsel ud
Store følelser
Når Celene Månsson fra Herlev bliver rigtig glad, går hun i sin egen lykkeboble. Her er hun uovervindelig, og der er ingen, der kan røre hende.
Men når hun bliver rigtig rasende, så hamrer hun sin hånd hårdt ind i nogle af de ting, der er omkring hende.
»Jeg hamrer ikke til med fuldt skrald, men nok til at jeg kan mærke det,« siger hun og fortæller, at sidst hun blev rigtig rasende, der hamrede hun sin hånd hårdt ind i en plastikcontainer, fordi hun ved at føle fysiske smerte nemmere kan håndtere smerten inde i kroppen.
»Det kan godt virke voldsomt for nogle, hvis de ikke er vant til, at der er fart på,« siger hun.
Jeg hamrer ikke til med fuldt skrald, men nok til at jeg kan mærke det
Celene Månsson er rolig, holder øjenkontakt og er fuldt koncentreret, når hun forklarer om sin diagnose, lige indtil hendes hund Bailey løber fra den ene ende af lejligheden til den anden og hopper op og ned ad sofaen.
Hun kalder flere gange på hunden, indtil den igen falder til ro og lægger sig ved siden af hende – og først der begynder hun igen at fortælle.
»Nogle af mine sociale relationer har haft svært ved at forstå, at hvis jeg har en offday, så er det måske ikke der, jeg har lyst til at tage til fest. Og så ender det bare ikke i en god aften,« siger hun og forklarer, at hun får noget medicin, som ikke går særligt godt sammen med store mængder af alkohol.
Særligt Celene Månssons mormor brugte lang tid på at forstå sit barnebarns diagnose, og sammen har de også været til et foredrag om borderline for at komme det skridtet nærmere.
Artiklen fortsætter under billedet.
Læs også: Jubilæumsinterview med Thomas Gyldal – 25 år i kommunalpolitik
Svære teenageår
Men borderline-diagnosen var ikke det eneste, der påvirkede hendes teenage- og tidlige voksenår.
Da hun var 16 år gammel blev hendes mor ramt af sin anden drepssion efter hun fødte Celene Månssons lillebror.
»Min mor bad om hjælp tidligt, men de piller hun fik, hjalp ikke den her gang,« fortæller hun.
På grund af depressionen var Celene Månssons mor ikke i stand til at tage sig af sin teenagedatter, da hun samtidig havde sin femårige søn at tage sig af. Hendes far havde også svært ved at håndtere sin konens anden depression, og derfor blev Celene Månsson, der dengang kun lige var fyldt 17 år, anbragt på Områdeinstitutionen Dildhaven.
Det var først, da Celene Månsson kom på bosted og havde snakket med en række psykologer og psykiatere, at hun fandt ud af, at hun har borderline.
Min mor bad om hjælp tidligt, men de piller hun fik, hjalp ikke den her gang
»Der var ikke nogen, der tidligere kiggede på mig og sagde: ‘du skal nok lige tjekkes’, fordi alle troede, det var en reaktion på, hvordan min mor havde det,« fortæller hun.
Men selvom hun var glad for, at der endelig blev sat ord på, hvorfor hun havde det, som hun havde, så var det ikke altid lige nemt at have en diagnose, fordi hun ofte følte sig på dømt på den baggrund.
»’Ah, det må være fordi, dine forældre ikke kunne tage sig af dig’, men det er ikke nødvendigvis det, det handler om,« siger hun, der fortæller, at hun har et godt forhold sin familie i dag, og at de ofte er sammen.
Efter knap to år på bosted, hvor Celene Månsson ikke havde den bedste tid af flere forskellige årsager, fik hun som 19-årig sin egen etværelses lejlighed og flyttede for sig selv.
Læs også: Kommunen har tilsyneladende intet overblik over antallet af undervisningstimer i Herlevs folkeskoler
Diagnose og samfundskriser
I en lang periode gik det Celene Månsson rigtig godt. På trods af, at det godt kunne være lidt ensomt i den et-værelses lejlighed havde hun det godt, og hendes sygdom var ikke lige så fremtræden.
Men fra den ene dag til den anden ændrede balancen sig, da corona ramte Danmark og alt lukkede ned.
»I min udredning står der, at jeg har underliggende paranoide tendenser, og det med at folk, jeg ikke kendte, kom for tæt på mig, det kunne jeg ikke,« fortæller hun og uddyber:
»Den der ’stop smitte’-app, den måtte jeg ikke downloade for min psykolog, fordi jeg ville gå og tjekke den hele tiden. Jeg vidste godt, at det ikke var en mulighed. Smittetallene tjekkede jeg heller ikke,« siger hun.
Særligt det at færdes i det offentlige rum, var rigtig svært for den unge herlevit, der blandt andet forsøgte at undgå at handle på tidspunkter, hvor der var alt for mange mennesker, selvom det ikke altid kunne lade sig gøre.
»Når man samtidig har følelser, der er på crack, så bliver det jo bare forstærket. Jeg mærker jo alting meget hårdt,« siger hun.
Når man samtidig har følelser, der er på crack, så bliver det jo bare forstærket
Da coronaen havde lagt sig og landet åbnede op igen, gik der ikke længe før endnu en samfundskrise ramte landet og Celene Månsson.
»Jeg har stort set ikke fjernsynet eller lys tændt. Jeg lever på stearinlys. Hvis jeg har fjernsynet tændt, så er stort set alt andet i lejligheden slukket, fordi det simpelthen er for dyrt at have ting tændt,« siger hun om energikrise og inflation.
»Det er en krise, man ikke lige tænkte, man skulle håndtere oveni. Det har bare gjort, at jeg kan mærke, at jeg har brug for at få opfrisket mine værktøjer,« siger hun.
Derfor har Celene Månsson taget kontakt til sin læge, og er allerede blevet indkaldt til en samtale hos en psykiater.
Lever med sin diagnose
Selvom Celene Månssons diagnose i dag er mere fremtræden, så har hun lært at leve med den. Hun bor i sin egen lejlighed med sin hund Bailey, læser HF enkeltfag online og så har hun et deltidsjob i Kirppu i Herlev.
Derudover deltager Celene Månsson ofte i diskussioner og debatter, der vedrører ungdommen. Og så bruger hun meget af sin tid og energi på at være frivillig i Ung2Ung i Herlev, der er en café, hvor unge, der har det svært, kan komme og være sammen med andre unge.
»Jeg vil gerne have, at de får bedre muligheder end jeg selv havde. Og jeg vil gerne have at de føler, at der er én, der hører dem,« fortæller hun.
Læs også de andre historier fra temaet om Unge Liv:
I Herlev: Hvilke tilbud er der til unge, der mistrives?
To landsforeninger: Unges mistrivsel starter i folkeskolen
Unge rådgivningen i Herlev: Er også rykket ud på skolerne
Om Borderline
Ifølge Psykiatrifonden er borderline det, man kalder for en emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse, hvor vedkommende ofte har en personlighed, der afviger fra det ’normale.’
Hvis man har borderline, er man ofte meget impulsiv og har meget stærke og svingende følelser, der kan føre til voldsomme reaktioner og følelsesudbrud. Det kan dog variere fra person til person, hvordan det kommer til udtryk.
Derudover har man ifølge Psykiatrifonden ofte svært ved at forstå sine egne og andres handlinger, og man tænker ofte meget sort-hvidt, og har derfor svært ved at se nuancer.
Ifølge Psykiatrifonden er borderline én af de mest hyppige personlighedsforstyrrelser. En befolkningsundersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsen viser, at omkring 1,6 procent af befolkningen i Danmark har diagnosen borderline.
Kilde: Psykiatrifonden.dk
Der er lukket for kommentarer