Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

To landsforeninger: Unges mistrivsel starter i folkeskolen

Lokalformændene for foreningerne SIND og Bedre Psykiatri mener, at for høje forventninger og for stort pres i folkeskolen er årsag til unges mistrivsel. Lokalpolitikere lufter mulige løsninger.

Tema om Unge Liv

Når man spørger de to lokalformænd for landsforeningerne SIND og Bedre Psykiatri om, hvorfor unge i stigende grad mistrives, så er svaret det samme – det er folkeskolen, den er gal med.

»Jeg tror simpelthen, at de får for mange dårlige oplevelser med overhovedet at gå i skole, og så er det, at de får skolevægring senere hen. Det tror jeg, er én af grundene,« siger Randi Kristensen, der er formand for SIND’s lokalafdeling i Ballerup, Furesø og Herlev. 

Også Erik Frandsen, der er lokalformand for Bedre Psykiatri i Ballerup, Gladsaxe, Furesø og Herlev, mener at børns trivel i folkeskolen er afgørende for deres senere trivsel.  

»Det er jo der, hvor vi formes og dannes. Hvis vi ikke har det godt, mens vi er børn og unge, så går det galt. Vi er sårbare. Vi er ikke selvsikre nok til at kunne ryste det af os,« siger han. 

I efteråret 2022 blev trivselsmålinger fra landets folkeskoler udgivet, og målingerne viste, at Herlevs folkeskoleelever trives dårligere end resten af landet. 

Den generelle trivsel blandt Herlevs folkeskoleelever blev målt til 85,5% i skoleåret 2021/2022, hvor landsgennemsnittet var på 89,8% for samme skoleår

Læs også: De skal udvikle rådhusgrunden

For høje forventinger

Spørger man de to lokalformænd dybere ind til, hvorfor de netop mener, at problemerne starter i folkeskolen, svarer de uafhængigt af hinanden, at der er for høje forventninger og for stort et pres på børn og unge i folkeskolen.

»Det handler også grundlæggende om, hvordan man opnår respekt og tilhørsforhold,« siger Erik Frandsen, der mener, at succeskriterierne for at børn klarer sig godt, hænger sammen med, hvor godt de klarer sig i de boglige fag. 

»Hvis der kun er én snæver betingelse, der hedder boglige fag i skolen, og du ikke kan klare dem, så er du kasseret, og der er ikke ret mange mennesker, der trives ved at føle sig kasseret,« uddyber han. 

Hvis du ikke føler, du bliver anerkendt, så får du det skidt, og så bliver det en ond cirkel

Også Randi Kristensen peger på anerkendelse og accept som én af nøglerne til børns trivsel.

»Hvis du ikke føler, du bliver anerkendt, så får du det skidt, og så bliver det en ond cirkel,« siger hun.

Ifølge en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse fra 2021 oplever mindst 16% af 0-9-årige børn i Danmark betydelige mentale helbredsproblemer, og af dem bliver 8% diagnostiseret med en psykisk sygdom inden de fylder 10 år.

Læs også: Rådhus Hjortespring klar til indflytning i foråret

Forbedring af folkeskolen

Begge lokalformænd mener, at man kan forbedre unges mistrivsel, hvis man sætter tidligere ind i folkeskolen. 

De peger blandt andet på, at ændre karakterkrav, have mere fokus på kreative fag og  have færre elever i klasserne, som nogle af de ting, der kan forbedres i folkeskolerne. 

Derudover peger lokalformændene også på, at der generelt er mange forventninger til unge. De skal passe deres skole, se godt ud, lave lektier, have fritidsjob og være sammen med deres venner. 

Det er ikke alle, der kan stå det pres

»Det er ikke alle, der kan stå det pres,« siger Randi Kristensen og uddyber: 

 »Hvis du er i solen, så går du til gymnastik, du er ovenpå og har dine venner og du ikke har en psykisk sårbarhed, som nogle mennesker er født med. Så klarer du det jo fint, og så er det dejligt at være i solen. Men der bliver for evigt mørkt, for dem der står ude i skyggen,« siger hun.

Læs også: Kommunen har tilsyneladende intet overblik over antallet af undervisningstimer i Herlevs folkeskoler

Forebyggende indsatser

Herlev Bladet har talt med Marco Damgaard (S), formand for Børne og Uddanelsesudvalget, og Betina Skovby (SF), der er formand for Familie- og Forebyggelsesudvalget.

De fortæller, at kommunalbestyrelsen har sat 10 millioner kroner af i budgettet for 2023, som blandt andet skal bruges på at forbedre folkeskolerne i Herlev.

»Jeg tror på, at vi skal blive meget bedre til at forebygge. At tidlige indsatser og troen på et alment stærke børnefællesskab og prøve fra politisk side at gøre dem bedre, så flere børn faktisk føler sig som en oprigtig del af fællesskabet,« siger Marco Damgaard.

Betina Skovby er enig i, at gode fællesskaber er vigtige for børns trivsel. Men hun mener også, at det allerede er i vuggestuen og i børnehaven, at der skal sættes ind med flere voksne for at favne flest mulige børn.

Læs også de andre historier fra temaet om Unge Liv:

I Herlev: Hvilke tilbud er der til unge, der mistrives?

Celene fik psykisk diagnose som 18-årig: “Fuck der er reelt noget galt med mig”

Unge rådgivningen i Herlev: Er også rykket ud på skolerne

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!