En lejlighed og flere villaer har haft besøg af ubudne gæster.
Lejligheden ligger i Persillehaven, hvor der var indbrud den 22. marts omkring kloken 13. Døren var brækket op med et brækjern, og der var stjålet flere æsker med smykker, oplyser lokalpolitiet til Herlev Bladet.
LÆS OGSÅ: Basketball hjælper psykisk sårbare med at komme ud af døren
På Vingetoften har ukendte gerningsmænd været på besøg i to villaer i tidsrummet fra den 19. til den 24. marts. I den ene villa blev en rude knust, mens vinduet i den anden villa blev brudt op. Der er endnu intet overblik over, hvad der blev stjålet fra de to matrikler.
På Hjortespringvej har der også været et indbrud i en villa den 24. marts klokken 19. Her gik alarmen, men tyven nåede alligevel væk med en større mængde smykker, oplyser politiet.
Og endelig har der været indbrud i en villa på J E Pitznersvej. Her var tyven kommet ind via altanen på førstesalen og havde været rundt i soveværelset. Der er endnu intet overblik over, hvad der mangler fra huset.
LÆS OGSÅ: Status på PFAS i Herlev
Der er lukket for kommentarer