Indbrudsbølge hen over weekenden
Villaer i det nordlige Herlev udsat for indbrud mellem fredag og søndag.
Mellem fredag og søndag var der hele fire indbrud og et indbrudsforsøg i private husstande i det nordlige Herlev i sidste uge.
»Der er et sammenfald, så det kan være, at det er de samme, som har været på tur« siger Lars Jørgensen, politikommissær i Københavns Vestegns Politi for Rødovre, Hvidovre og Herlev.
Han betegner det som en ’sort uge’, når det gælder indbrud.
Det kan være de samme, som har været på tur
Husstandene, som det gik ud over mellem fredag og søndag, ligger på Rørløkken, Dyhrholmen, Højergårdsvej, Jordbjergvej og Runddyssen.
Der er især gået efter smykker og ure, som der er stjålet i et par af tilfældene.
Tidligere på ugen, tirsdag 16. januar, var der også indbrud på Hjortespringvej, mens der også i weekenden, om søndagen, var butikstyveri for 1199 kroner i Føtex.
LÆS OGSÅ: Færre indbrud sidste sommer
Der er lukket for kommentarer