– Kender du ikke paragrafferne får du ikke hjælp
Lars Steffensens oplevelse er, at man skal kunne kæmpe og kende paragrafferne, hvis man skal have den rette hjælp i Herlev Kommune. Udvalgsformand Gitte Bomholdt (S) kan ikke genkende den beskrivelse.
Lars Steffensen kan love, regler, paragraffer og puljer lige så godt, som andre kan alfabetet.
Han er 53 år og har de sidste 15 år haft brug for hjælp fra kommunen og ifølge ham kræver det, at han kender lovgivningen, hvis han skal få den.
»Min oplevelse det er, at du skal have en helt klar idé om, hvad du har ret til, når du møder systemet. Ellers vil de ikke hjælpe dig. De vejleder dig ikke. Du skal kende paragrafferne,« siger han.
Lars Steffensen er uddannet lastbilmekaniker og blev siden pædagog og arbejdede blandt andet med afklaring af lediges arbejdsevne. Han har boet hele sit liv i Herlev og har været førtidspensionist i tre år.
Lars Steffensen har efter eget udsagn fem kroniske lidelser, der gør, at han har brug for hjælp til en bred vifte af ting.
Blandt andet økonomisk hjælp til medicin, en ledsager, der kan hjælpe ham med at komme til for eksempel træning, hjælp til hjemmet og hjælpemidler, der kan få hans liv til hænge sammen.
Skriver svar om natten
Imens han snakker med Herlev Bladet ringer telefonen. Det er fra kommunen, hvor en sagsbehandler beklager, at han endnu ikke har fået svar på sin seneste henvendelse om at få hjælp til at få pudset sine vinduer.
»Vil du sende mig det på skrift,« spørger Lars Steffensen i telefonen.
Det er hans erfaring, at man skal få tingene på skrift, så man har den dokumentation, man skal bruge, når man skal anke og have et eventuelt afslag prøvet igen.
Herlev Bladet har set en del af den store mængde af breve, klager og ansøgninger, som Lars Steffensen er i besiddelse af.
Nogle klager har han fået medhold i. Andre er blevet afvist. Lars Steffensen lægger ikke skjul på, hvad den konstante kamp gør ved ham.
»Jeg har PTSD og stress. Når jeg sover, så ligger jeg og skriver breve, og jeg bliver helt ophidset over, at de altid sender breve fredag eftermiddag, og så kan jeg ikke ringe til nogen før næste uge,« siger Lars Steffensen.
Han savner muligheden for at gå i dialog med kommunen. At man kan snakke om tingene. Og han savner at kommunen melder klart ud, når svarfristerne skrider.
Oftest er der ingen dialog. Så får man bare besked om, at hvis du ikke er enig, så kan du bare anke.
»Oftest er der ingen dialog. Så får man bare besked om, at hvis du ikke er enig, så kan du bare anke,« siger Lars Steffensen, der ikke forstår at alting i hans optik på den måde bliver trukket i langdrag nærmest i det uendelige.
Dem der ikke kan kæmpe
Lars Steffensens oplevelse er, at det går den gale vej i Herlev Kommune og har gjort det i de seneste år.
»De bruger timerne forkert. Jeg skulle have 1080 kroner om måneden tilbage, og de har nok sagsbehandlet i hvert fald 200 timer på,« siger Lars Steffensen.
Han er af den klare overbevisning, at den eneste grund til, at han for det meste ender med at få den hjælp, han har brug for skal findes i, at han slås. Og det bekymrer ham.
»Dem, der ikke orker at slås med systemet, de får ikke det, de er berettiget til. Dem der ikke skriver lange breve og ikke ved, hvor de skal gå hen. Du skal kende reglerne, og du skal kunne skrive i deres sprog. Sagsbehandlersprog,« mener han.
Lars Steffensen ser en mulighed for en forbedring i forslaget om, at Herlev skal have en borgerrådgier, som blandt andet Betina Skovby (SF) fremsatte i sidste uges avis. En borgerrådgiver har blandt andet til opgave at hjælpe borgerne med at finde rundt i det kommunale system.
»Efter min mening er det tåbeligt, hvis der ikke kommer sådan en i Herlev Kommune. Her er ting, vi skal rette op på. Her er et område, hvor vi virkelig kan højne kvaliteteten,« siger Lars Steffensen.
Har svært ved at genkende de oplevelser
Formanden for Sundheds- og Voksenudvalget socialdemokraten Gitte Bomholdt har sendt skriftlige svar på de kritikpunkter Lars Steffensen rejser. Hun forholder sig ikke til Lars Steffensens konkrete sag, men til kritikken generelt.
Her følger Gitte Bomholdts skriftlige svar på kritikpunkterne:
Man skal kende de rigtige paragraffer ellers får man ikke den rigtige hjælp:
’Kommunen har en rådgivningsforpligtelse, som betyder, at kommunen skal hjælpe borgerne med at få den rigtige hjælp. Borgerne behøver ikke kende en eneste paragraf, men skal blot kunne redegøre for, hvad det er for udfordringer, som de oplever i hverdagen. Der er en række sager, hvor det er nødvendigt at indhente oplysninger fra eksempelvis en læge. De oplysninger sørger kommunen for bliver indhentet. Dette kan have betydning for eksempelvis sagsbehandlingstiden.’
Det er noget, vi hele tiden arbejder med at blive endnu bedre til.
Der er ingen vejledning, hvis du ikke kan finde rundt i systemet:
’Det er rigtigt, at kommunerne har ”mange døre at gå ind ad”, og at det kan være forvirrende. De kommunale sagsbehandlere skal naturligvis hjælpe borgerne med at ”finde vej” i systemet. Det er noget, vi hele tiden arbejder med at blive endnu bedre til. Herlev Kommune vil over de kommende år arbejde med ”helhedsorienterede indsatser”, hvor der tilrettelægges mere sammenhængende og overskuelige indsatser for borgere og familier.’
Kommunen sender ofte breve via e-boks fredag eftermiddag, så man ikke kan kontakte relevante folk før mandag – det udløser stress hos ham.
’Der sendes rigtig mange skrivelser afsted hver dag fra Herlev Kommune. Mange af disse er ikke afgørelser, men dele af sagsbehandlingen. Forvaltningen prøver så vidt muligt at undgå at sende afslag til borgere op til weekenden, særligt hvis de ved, at det er en borger, der har brug for at drøfte afgørelsen med dem. Det hører med, at sagsbehandlingstiden skal overholdes, og det gør det nødvendigt også at sende skrivelser om fredagen. Der er også mange afgørelser, som borgerne gerne vil have tilsendt jo før jo bedre. Det kan f.eks. være når borgerne får det, som de har søgt.’
Kommunen bruger timerne forkert. De bruger en masse timer på at sagsbehandle meget små beløb.
’Forvaltningen skal sagsbehandle alle ansøgninger ens, uanset beløb. Det står i loven, så det kan Herlev Kommune ikke selv bestemme.’
Dem der ikke orker at slås mod systemet, de får ikke den hjælp, de er berettiget til.
’Jeg er naturligvis ked af, at enkelte borgere kan have den opfattelse. De bygger på oplevelser, som jeg har svært ved at genkende, og det er bestemt ikke den service, som vi ønsker at tilbyde.’
Stor tillid til forvaltningen
Du skal kende reglerne og du skal kunne formulere dig på ’sagsbehandlersprog’ hvis du skal have en chance
’Samme svar som til pkt.1’
Der er rigtig gode muligheder for at højne kvaliteten af den måde Herlev Kommune møder borgerne på.
’Jeg har stor tillid til, at forvaltningen i dag gør sig stor umage med at give borgerne god vejledning, sagsbehandling og rigtige afgørelser. Men jeg er på samme tid enig i, at vi altid kan blive bedre. Politisk er der også stort fokus på at sikre høj kvalitet i sagsbehandlingen.’
Der er meget ringe muligheder for at komme i dialog med kommunen og svaret er ofte ’så må du anke, hvis du ikke er tilfreds.’
’Det er rigtigt, at vi anbefaler borgerne at anke, når de ikke er tilfredse med en afgørelse. Det, oplever vi, er god sagsbehandling, og vi vejleder meget gerne om muligheden for at anke. Når kommunen har truffet en afgørelse, som borgeren er utilfreds med, er det at anke borgerens mulighed for at få en vurdering af, om kommunen har truffet den rigtige afgørelse – og givet god sagsbehandling. Derfor kan det at anke en afgørelse være en god idé.’
Henviser til politikeres svar
Da Lars Steffensens kritik er rettet mod Herlev Kommune har Herlev Bladet også givet Herlev Kommune mulighed for at svare på kritikken. Men Herlev Kommune oplyser til avisen, at forvaltningen har bistået Gitte Bomholdt med hendes svar og ikke har yderligere at tilføje.
LÆS OGSÅ: Lokal forening samler ind til Ukraine
Der er lukket for kommentarer