Kø til mobilt testcenter
Regionens mobile corona-testcenter gæster igen Herlev. Denne gang i Runddellen ved Herlev Rådhus for ikke at forstyrre foreningerne. Næste gang det kommer, arbejdes der på, at det bliver i weekenden eller om eftermiddagen.
Det ser ud til, at mange Herlevborgere gerne vil testes. I hvert fald at dømme ud fra køen kort efter, at Region Hovedstadens mobile corona-test-center er åbnet. Denne gang i Runddellen ved Herlev Rådhus.
Alle symptomfri borgere over to år kan blive testet uden tidsbestilling.
LÆS OGSÅ: Det gik den rigtige vej i én uge
Det er anden gang, at testcentret besøger kommunen. Første gang var 29. september i Hjortespring Foreningshus. Men denne gang er det altså på selve rådhuset. Det skyldes ifølge kommunen, som har valgt stedet, at man ikke vil forstyrre foreningerne i deres aktiviteter i Hjortespring Forsamlingshus. Desuden har Runddellen en central placering, og så er det praktisk, da det gør det muligt, at borgerne kan komme ind ad en indgang og ud af en anden.
LÆS OGSÅ: Mobilt testcenter kommer til Herlev
Herlev Kommune oplyser, at formålet med det mobile testcenter er at få testet så mange borgere som muligt, så spredningen af smitten kan bremses.
Er man syg eller har symptomer på Covid-19, skal man blive hjemme.
Herlev Kommune oplyser, at man regner med, at testcentret vil komme igen, og at man arbejder på, at det skal komme i weekenden eller om eftermiddagen.
Der er lukket for kommentarer