Mobilt testcenter kommer til Herlev
Tirsdag og på torsdag kan du blive testet for corona i Herlev.
Region Hovedstadens mobile testcenter slår vejen forbi Herlev – Hjortespring Foreningshus, Gl. Klausdalsbrovej 444 – i dag tirsdag den 29. september og på torsdag den 1. oktober.
Det betyder, at alle Herlevborgere over to år uden symptomer og uden forudgående tidsbestilling har mulighed for at blive testet. Formålet er at få testet så mange borgere som muligt, så spredningen af smitten kan bremses.
Det mobile testcenter er åbent tirsdag den 29. september og torsdag den 1. oktober fra 10-16. Sidste podning foretages klokken 16 uanset kø. Derfor kan være at køen bliver lukket før tid, hvis der er for mange mennesker hen mod lukketid.
Tag til Ballerup, hvis du ikke vil stå i kø
Region Hovedstaden opfordrer borgere, der ikke ønsker at stå i kø ved et testcenter, til at bestille tid i et af de faste testcentre. Det nærmeste stationære testcenter er i Ballerup på adressen Ballerup Idrætsby, 2750 Ballerup. Testcentret finder du på parkeringspladsen foran Ballerup Super Arena. Her kræver det, at du forud for testningen bestiller tid på coronaprover.dk. Der er åbent alle ugens dage fra 9-17.
Har du symptomer?
Har du symptomer på COVID-19 må du hverken møde op i det mobile testcenter eller i det stationære. Er det tilfældet skal du blive hjemme og kontakte egen læge. Personer med symptomer bliver ikke testet på testcentre, men i det eksisterende sundhedssystem. Det nærmeste Herlev er podningsklinikken på Herlev Hospital.
Læs også: Knap hver anden Herlevborger er blevet testet
Læs også: Nu bør du bære mundbind hos lægen
Læs også: Herlev: laveste smittetal sammenlignet med nabokommunerne
Læs også: Herlevs restriktioner bliver landsdækkende
Læs også: Sådan fordeler smitten sig i Herlev
Læs også: Mundbind på restauranter
Læs også: Opfordring til Herlevs unge – bliv hjemme
Læs også: Smitten stiger fortsat i Herlev
Læs ogå: Forsamlingsforbud på 50
Læs også: Smitte på skoler
Læs også: Det betyder smittestigningen for Herlev
Læs også: Lang ventetid på coronatest
Læs også: Gyldal til Herlevborgerne: Vi er under pres
Herlev Bladet følger udviklingen tæt. Hold dig opdateret på heleherlev.dk og på vores Facebookside
Der er lukket for kommentarer