Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Kommunalbestyrelsesmedlem springer fra parti for anden gang

Tidligere medlem af Dansk Folkeparti, så løsgænger, så medlem af Venstre, Kim Kristensen har nu forladt Venstre og er blevet løsgænger igen.

I november sidste år valgte tidligere medlem af Dansk Folkeparti, Kim Kristensen at melde sig ind i partiet Venstre. Det betød at Venstre i Herlevs kommunalbestyrelse gik fra at have et enkelt mandat til at have to. Men det blev en kort fordobling. For Kim Kristensen har nu valgt at melde sig ud af Venstre for igen at blive løsgænger. Noget han også blev, da han i august måned sidste år meldte sig ud af Dansk Folkeparti. 

Hvorfor Kim Kristensen har valgt at melde sig ud af Venstre, vil han ikke svare på.

»Det har jeg ikke nogen lyst til at fortælle om,« siger han til Herlev Bladet.

Det tilbageværende medlem af Venstre Gert Biilmann vil gerne fortælle.

»Kim har valgt at melde sig ud. Og det har han jo lov til, hvis han ikke bryder sig om det, vi står for. Vi havde et møde, hvor vi drøftede politik, og der var essentielle punkter, vi ikke var enige om. Og bagefter udmeldte han sig med øjeblikkelig virkning,« fortæller Gert Biilmann uden at ville uddybe præcis, hvad der blev det springende punkt, der delte Kim Kristensen og Venstre i to.

Kim Kristensen sagde til Herlev Bladet i forbindelse med sin indmeldelse i Venstre, at han stadig var DF’er i hjertet. Og Gert Biilmann bekræfter da også overfor Herlev Bladet, at bekymringen for om Kim Kristensen rent faktisk ville arbejde for Venstres politik, var til stede fra starten af.

»Men vi er et medlemsdemokrati, og vi er i et spil, hvor man kan melde sig ind og ud, som man har lyst til. Men bekymringen den har jo været der,« siger han.

LÆS OGSÅ: Tidligere medlem af Dansk Folkepart springer til Venstre

Kim Kristensens tilbagevenden til titlen som løsgænger betyder, at mandatfordelingen i Herlevs kommunalbestyrelse nu ser sådan ud:

  • Socialdemokraterne: 12
  • Enhedslisten: 2
  • Konservative: 2
  • Venstre: 1
  • SF: 1
  • Uden for parti: 1

LÆS OGSÅ: De fleste er ikke i tvivl: Herlev er IKKE vestegnen

 

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!