Herlev Bladet

Kommunen vil have flere til at vælge en erhvervsuddannelse: “Det bliver svært”

Herlev Kommune vil have flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse - og målet er så ambitiøst, at formanden for Børne- og Uddannelsesudvalget er i tvivl, om det overhovedet kan nås.

Antallet af folkeskolelever i Herlev, som efter folkeskolen starter på en erhvervsuddannelse, har de seneste tre år været faldende.

Og den tendens har man i kommunen sat sig for at forsøge at ændre. For hvis der i fremtiden skal være nok hænder til diverse erhverv, så kræver det, at flere vælger en erhvervsuddannelse. Det fortæller formanden for Børne- og Uddannelsesudvalget Marco Damgaard (S).

»Der er mange unge mennesker, der søger ind på gymnasiet efter folkeskolen, og det er jo først og fremmest positivt, at unge mennesker har et ønske om at tage en uddannelse,« siger Marco Damgaard og fortsætter:

»Men vi kan se, at vi i fremtiden kommer til at mangle erhversvuddannede, og derfor er der på nationalt og kommunalt plan sat et mål om at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.«

Spørgsmålet er, om vi er gode nok til at synliggøre, hvilke uddannelser man kan vælge mellem

Målsætningen bliver svær at nå

I Herlev Kommune har man derfor udarbejdet en handleplan, der med sine initiativer skal få andelen af folkeskoleelever i Herlev, der søger ind på en erhvervsuddannelse, til at stige fra 15 procent til 25 procent. En handleplan, der tirsdag skal drøfte i Børne- og Uddannelsesudvalget.

Hvorfor er det kommunens ansvar at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse? Burde det valg ikke været helt op til eleverne selv?

»Det er i hvert fald et dilemma, som er vigtigt at tage stilling til. For selvfølgelig skal det være op til den enkelte at vælge en uddannelse og gøre det, de drømmer om. Spørgsmålet er så bare, om vi er gode nok til at synliggøre, hvilke uddannelser man kan vælge mellem. De unge mennesker står med et hav af muligheder efter folkeskolen, og det kan godt være forvirrende,« siger Marco Damgaard.

Marco Damgaard, der er formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, ser positivt på, at man siden oktober ikke længere bruger begrebet ‘Ikke uddannelsesparat’ i vurderingen af folkeskoleelever. Arkivfoto/ Henrik Lüthcke.

 

Udvalgsformanden erkender i den forbindelse også, at målsætningen i Herlev bliver meget svært at nå.

»Derfor er det også vigtigt, at vi i udvalget skal tale om, hvordan vi kan nå det her ambitiøse mål. Og mit håb er, at vi når frem til en aftale om også at inddrage de unge mennesker og skolerne i det arbejde,« siger han.

Tanken om uddannelse bør gentænkes

I handleplanen er der beskrevet en række tiltag, som skal få særligt folkeskoleeleverne i Herlev til at rette blikket mod erhvervsuddannelser.

Man har blandt andet et samarbejde med NEXT, der bliver afholdt en EUD-uddannelsesaften, man kan få hjælp til af forstå hjemmesiden optagelse.dk, uddannelsesvejlederen har mulighed for at deltage til skole-hjem-samtaler, elever i tvivl har mulighed for samtale med uddannelsesvejlederen, og så gives der en introduktion til sundhedsområdet.

LÆS OGSÅ: 709 grønne boliger på vej på Hørkær – flere på tegnebrættet

Men udvalgsformanden er ikke sikker på, om handleplanens tiltag er nok. I stedet peger han på, at der er behov for at gentænke hele tanken om uddannelse.

»Hele den her snak om, at der findes højere og lavere uddannelser er noget vås. Der findes korte uddannelser og lange uddannelser, men alle uddannelser er vigtige. Og den forståelse skal vi være bedre til at brede ud,« lyder det fra Marco Damgaard.

Det handler for udvalgsformanden også om at få vejledt unge mennesker til noget, de måske ikke i første omgang havde set som en mulighed.

»Det er jo ikke alle, der er skabt til at gå den akademiske vej, og måske skal vi også blive bedre til at hjælpe elever med et højt gennemsnit til at få øjnene op for erhvervsuddannelser,« afslutter Marco Damgaard.

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer