Kommunens juletræ har været så grueligt meget igennem
Herlev Kommune har fået rejst sit juletræ, så det er klart til på fredag.
I dag står det højt og flot og knejser mod himlen, men først skulle det så grueligt meget igennem – Herlev Kommunes juletræ.
Det fortæller Morten Movang, der står for den daglige drift i Serviceafdelingen.
»Vi har måtte kæmpe med det i år. Det har vokset sit liv på en lille skråning, som har gjort, at det har fået en skæv stamme. Selve træet er pænt, men hvis man kigger ind i bag granerne, så kan man se, at det har en krum stamme,« forklarer han, der sammen med sin kollegaer placerede det foran Herlev Kirke torsdag sidste uge, da det blev leveret, for så at tage det op igen mandag – det stod nemlig skævt.
ANDRE HISTORIER: Herlevs helt egen fighter – nu er det showtime
»Det første stykke af stammen er rimelig lige, men tre meter oppe, bliver den skæv,« forklarer han, der mandag fik fat i en lastbil, så man kunne trække det op igen.
Efterfølgende har man skåret stammen til og løftet den lidt mere op i hullet, hvor den står, end man plejer.
»Så nu er vi i gang med at sætte LED-pærer på, så det kan blive klart til på tændingen på fredag,« fortæller han.
Sne men ingen knækkede grene
Om årets træ kan han desuden tilføje, at det er fra Nødebo, hvor kommunen plejer at få sine træer fra, og så er det 17 meter højt. Desuden har man stort set ikke suppleret op med ekstra grangrene, fordi træet i år er blevet skåret og taget med en kran i stedet for fældet som de andre år, hvilket har typisk giver knækkede grene.
Vi har måtte kæmpe med det i år. Det har vokset sit liv på en lille skråning
På trods af den glidende optagning var rejsen til Herlev dog alt andet, fortæller Morten Movang.
»Vi hentede den torsdag, og det var lige på det tidspunkt, hvor der kom det hidsige snevejr i Nordsjælland. Så for det første var der vådt i skoven, og da man skulle ud fra skoven igen, var der væltede træer, som blokerede vejen,« fortæller han om træet, der som i så mange eventyr altså skulle så grueligt meget igennem, men nu ser ud til at være landet på den rette måde klar til fredagens indvielse.
Det foregår i øvrigt ved Herlev Kirke fra klokken 17.
Der er lukket for kommentarer