Kronik: Et tankeeksperiment om Herlevs udvikling

Af Henriette Møgelhøj. arkitekt MAA, bor i Herlev og holder af de bygninger, der er.

Biblioteket er lukket, vi henviser til pakkeposten, hvor du kan hente din bestilling eller kontakt online service for support’. 

Det står der på indgangen til Bogreolen, som den nyopførte bygning nu hedder, og ligger hvor Herlev Bibliotek engang lå, og nu huser ældreboliger i syv etager.  

Biblioteket fra 1971 var tegnet af arkitekterne Erik Korshagen og Jørgen Juul Møller, og skulle egentlig have været ombygget til ældreboliger. Efter at flere eksperter vurderede at det blev for dyrt, og byggeriet ikke var tidssvarende nok til at det kunne bevares, blev det besluttet at det skulle nedrives. 

Den nye bygning skulle dog bevare sit oprindelige udtryk med de karakteristiske røde mursten. 

Den nye bygning Bogreolen har gulv til loft vinduer med udsigt til parkeringen rundt om. Der er røde tegl på facaden da det tilpasser sig nabobyggeriet Rådhushaven, som er et boligbyggeri som henviser til det tidligere Herlev Rådhus der var engang. 

Som borgere kan vi måske være med til at vende en udvikling vi kan se, er i gang, en udvikling som vi måske ikke holder af og måske aldrig kommer til at holde af

Dette er også med facader i røde skærmtegl, som henviser til nabobygningen Herlev Skole, som lå der engang. På grunden hvor skolen lå, ligger nu bygningskomplekset Skolegården i fem etager, også med røde skærmtegl så det mimer den tidligere skolebygning. 

Fra Bogreolens øverste etage kan man se over på Frimærket, hvor der engang lå et posthus. Byggerierne ligner lidt hinanden og tegner dermed en særlig karakter for byen, og henviser til hinanden med de røde skærmtegl og navnene der også henviser til noget der var engang. På den måde bliver byens historie ført videre, selvom den er vokset i både højde og drøjde. 

Vi kan ikke spå om fremtiden, vi kan kun se på det der er og det der var. Dette skriv er en tanke om det, der måske kommer længere ud i fremtiden. Som borgere kan vi måske være med til at vende en udvikling vi kan se, er i gang, en udvikling som vi måske ikke holder af og måske aldrig kommer til at holde af. 

En kommune kan sætte rammer for hvilken retning den udvikler sig, hvad der skal bevares og hvad der ikke skal. Sætte rammerne for hvilken historie vi skal fortælle videre og hvordan. Måske kan vi nå at ændre en udvikling nu?

ANDRE DEBATINDLÆG: Hvordan går det med trygheden på Herlevs skoler?