Kronik: Lokal frihed versus detailstyring i folkeskolen

Af Ibrahim Benli (EL) og Marianne Dithmer (EL), medlemmer af kommunalbestyrelsen

Folkeskolen er en kerneopgave for kommunen, og alle medlemmer af kommunalbestyrelsen er denne opgave meget bevidste. 

I løbet af vores sidste syv år i kommunalbestyrelsen har vi fået et klart indtryk af, at vi, på tværs af partiskel, har høje ambitioner om at tilføre den nødvendige kapacitet og tilstrækkelige kompetencer for at skabe de bedste læringsmiljøer, hvor vores børn trives og dannes. 

Dette er måske ikke overraskende, da mange af os folkevalgte også har eller har haft børn i Herlevs folkeskoler. Som både forældre og kommunalbestyrelsesmedlemmer er vi derfor enige, uanset partifarve, om at de fysiske rammer i vores skoler, både indendørs og udendørs, har stor betydning for, hvordan børn agerer, lærer og trives.

Hvem skal bestemme retningen?

LÆS OGSÅ: Politisk fløjkrig om tre millioner kroner til skoleområdet

Den politiske uenighed opstår i forhold til, hvor meget vi skal detailstyre de afsatte midler, når skolerne skal bruge pengene til vedligeholdelse af skolernes indendørs- og udendørs arealer, og ikke mindst kapacitetstilpasning. 

Debatten ved sidste kommunalbestyrelsesmøde, angående fordelingen af de tre millioner, der var afsat til formålet i budget 2024, har tydeliggjort de politiske skillelinjer.

Forud for denne politiske sag har forvaltningen i samråd med skolerne iværksat en inddragende proces, der har kvalificeret grundlaget for, hvordan puljemidlerne bedst kan anvendes. 

I Enhedslisten mener vi, at det er den helt rigtige fremgangsmåde. Skoleledelserne, skolebestyrelserne og elevrådene er blevet inddraget som aktive parter i processen, hvor de hver især er kommet med forslag til vedligeholdelse af Herlevs skoler og kapacitetsforbedringer, herunder etablering af nye og bedre undervisningsmiljøer. 

I denne forbindelse er der indkommet 42 selvstændige projektforslag fra Herlevs fire skoler. 

Enhedslisten har altid ment, at folkeskolen bedst kan ledes af dem, der er en del af dagligdagen i folkeskolen. Dette var årsagen til, at vi ikke deltog i det nationale forlig om folkeskolereformen tilbage i 2013. Det har desværre taget mere end 10 år for forligspartierne på Christiansborg at forstå, at de bedste lærings- og trivselsmiljøer skabes ved at give faglig frihed til folkeskolen hvor ledere, medarbejdere, skolebestyrelser og elever i fællesskab kan sætte retningen.

Det kræver først og fremmest, at man som lokalpolitiker hiver fat i sine partifæller på Christiansborg.

Et tværpolitisk oprør

Selvom Enhedslisten gerne ville have økonomi til alle 42 indkomne forslag fra Herlevs skoler til idérige projekter om at skabe bedre læringsmiljøer, må vi erkende, at dette ikke er muligt grundet kommunernes stramme økonomiske vilkår, som vi også er underlagt i Herlev. 

På grund af mange års ringe økonomiaftaler mellem kommunerne og regeringen, er vi tvunget til hvert år at træffe svære prioriteringer, når vi skal forhandle budget. Derfor er det nødvendigt, at vi på tværs af politiske partier retter vores utilfredshed mod Christiansborg. 

Det kræver først og fremmest, at man som lokalpolitiker hiver fat i sine partifæller på Christiansborg og fortæller, hvor vigtig det er, at vi som kommuner skal have økonomi til de stigende udgifter til det specialiserede sociale område, ældre- og sundhedsområdet, hvis vi samtidig skal sikre kvalitet i vores skoler, dagtilbud og andre kerne velfærdsområder.