Politisk fløjkrig om tre millioner kroner til skoleområdet

Den årlige pulje til vedligehold af kommunale ejendomme øges med tre millioner til vedligehold af skoler samt kapacitetstiltag. 

Det er, hvad der står i budgetaftalen for 2024, og som alle partier i kommunalbestyrelsen blev enige om, men som på det seneste kommunalbestyrelsesmøde alligevel blev genstand for en hed debat, der fik bølgerne til at gå højt med beskyldninger om ikke at holde ord og at være utroværdig. Det skyldtes, at partierne åbenbart var blevet uenige om, hvordan sætningen skulle forstås.

Stod det til den ene fløj bestående af Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og de radikale betød sætningen, at de tre millioner både skal gå til vedligehold, men også til forbedringer af det fysiske læringsmiljø. Af samme grund er der flere eksempler på, at der blandt de 42 ansøgninger fra de fire Herlev-skoler, som er blevet inviteret til at komme med forslag til anvendelse af midlerne, er kommet idéer, der ikke kun handler om vedligehold. Som for eksempel en udendørs bordtennisbane, mountainbikes og kuglestole.

Vi har åbenbart fuldstændig forskellige opfattelser af, hvad vi har aftalt

Den anden fløj bestående af Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance stillede et ændringsforslag, da man mente, at aftalen var, at pengene udelukkende skal gå til vedligehold på skolerne. Af ændringsforslaget fremgik, at man ville have hele processen med inddragelse af skolerne til at gå om.

»Jeg synes i virkeligheden, den her diskussion er ret trist, fordi den fortæller, at vores budgetaftale ikke er skrevet præcist. Vi har åbenbart fuldstændig forskellige opfattelser af, hvad vi har aftalt på trods af, at der i teksten står kommunale ejendomme og ikke noget om fysiske læringsmiljøer. Det her handlede om de miserable bygninger med huller i væggene. (…) Der er allerede afsat nogle penge, men de når ikke det hele, og det er netop de ting, som forvaltningen har prioriteret, som vi gerne vil have skolerne og eleverne til at være med til at prioritere,« forklarede Hanne Bjørn fra Liberal Alliance, der erkendte, at hun i Børne- og Uddannelsesudvalget havde stemt ja til den nuværende indstilling, men efter nærmere overvejelser altså nu havde ombestemt sig.

Nogen der ikke holder ord

Det fik Marco Damgaard (S), formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, til at skrue op for retorikken.

»Det vil ikke kunne lade sig gøre for os at være dem, der først siger til eleverne, til skolerne, at her er der nogle midler, hvor alle går ind i det med en tro på, at det kommer der noget ud af, for så at vende tilbage til de samme mennesker og sige, at det I valgte i forhold til det fysiske læringsmiljø, det synes vi ikke om. Vi vil noget andet. Det er på inden måde det, der har været vores hensigt, det vil være utroværdigt, uordentligt, og det vil også være derhenne, hvor vi i kommunalbestyrelsen begynder at lege tekniske ejendomsledere,« sagde han til kommunalbestyrelsesmødet og fortsatte:

»Jeg er ked af, at alle ikke holder fast og også rigtig ked af, at de ude på skolerne vil have en oplevelse af nogle, som ikke holder ord og står ved det, som der ellers er lagt ud i den her proces. Men jeg kan garantere, at det gør Socialdemokratiet,« understregede han og beskyldte Hanne Bjørn for de sidste år at ville detailstyre, hvad der skal ske på skoleområdet.

Jeg er ked af, at alle ikke holder fast og også rigtig ked af, at de ude på skolerne vil have en oplevelse af nogle, som ikke holder ord

Samtidig lød det fra både Betina Skovby fra SF og Ibrahim Benli fra Enhedslisten, at det ville være et forkert signal at sende til skolerne, hvis de skulle omgøre processen.

»Jeg kan godt leve med at kapacitetsudvidelse og vedligehold får en bredere formulering. Jeg synes vi skal bruge den her proces og anerkende, at de her mennesker (skoler, red.) har fundet nogle ting som for eksempel et bordtennisbord, (…) og jeg synes ikke, at vi skal være smagsdommere på, hvad der er vedligehold, og hvad der er kapacitetsudvidelse (…) At foreslå at vi skal lave processen om, synes jeg er utroværdigt, og jeg synes det er pseudo for det arbejde, vi lægger her i kommunalbestyrelsen og i udvalget,« påpegede SF’eren over for de konservative og Hanne Bjørn.

Mens Hanne Bjørn understregede, at hun ikke går ind for detailstyring af skolerne, at det for hende kun handler om at vedligehold af skolerne og at hun ikke ville gå ind i en debat om, hvem der er utroværdig og ikke holder ord, tog Henrik Hilleberg fra de konservative ordet for at svare på, hvorfor de to partier mente, der var grund til at omgøre processen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Vil ikke lade den ligge

»Fra vores side har det været en klar forventning, at der er behov for renovering på skolerne, og at vi skulle løfte vedligeholdelsen på skolerne. Så ligger der en proces, hvor der er nogle forslag, hvor vi siger, at de har ikke noget med renovering at gøre, som vi forstod det i forhandlingerne. Vi kunne godt sige, at det er en mindre del (antal forslag, red.), så det ser vi gennem fingre med, og derfor stemmer vi ja, men faktum er, at vi har et efterslæb på vedligehold på vores skoler, og hvis vi bliver ved med at udskyde at komme i bund med det, så ender vi med nogle skoler, som er endnu mere nedslidte, og derfor vil vi ikke bare se igennem fingre med det ud fra de intentioner, som vi bragte ind i det her, og som vi også troede, var ånden i det, vi besluttede,« sagde han, hvorefter borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) bandt krøllerne sammen og konkluderede, at man i kommunalbestyrelsen måske skulle øve sig i at finde ud af, hvad det egentlig betyder at sætte skolerne fri, sådan som det er visionen i Herlev Kommunen.

Sagen endte med, at ændringsforslaget fra de konservative og Liberal Alliance blev nedstemt, mens indstillingen om at give tre millioner ekstra til vedligehold og kapacitetsudvidelse på skolerne forstået som BÅDE vedligehold og læringsmiljø blev stemt igennem med 14 stemmer mod fem.

FAKTA: