Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Louise-drab dag 8: Lokale vidner brød i gråd

Seks centrale vidner afgav tirsdag forklaring deriblandt kronvidnet fra Herlev, som undrede sig over flere ting i forbindelse med sin kontakt til politiet.

4.11.2016: Der er gået lang tid fra den 32-årige gravide Louise Borglit blev stukket ned og dræbt i Elverparken til i dag. Det skinnende også igennem i tirsdagens første vidneafhøringer i sagen. Både anklager, forsvarer, dommer og vidnerne selv tog flere gange forbehold for, at de mange år, der er gået kan påvirke hukommelsen.

Omvendt er det også en sag, som de nok aldrig glemmer. Det gjaldt specielt for to af dagens vidner indkaldt af specialanklager Bo Bjerregaard. Kronvidnet fra Elverparken, der stod ansigt til ansigt med den formodede gerningsmand og underboen til den 29-årige tiltalte i sagen. Begge kunne flere gange under afhøringerne ikke holde tårerne tilbage

Kronvidnet, en midaldrende kvinde fra Herlev, var især hårdt ramt. Under dagens afhøring af hende kom det frem, at hun siden og på grund af mødet med den formodede gerningsmand havde været hårdt ramt af angst. Kun en fantomtegner bestilt af nogle journalister 2. maj 2022 i forbindelse med et tv-program fik hende på ret køl igen.

Fantomtegning hjalp mod angst

»Jeg har hele tiden haft det halve billede af ham i mit hoved. Jeg er hele tiden vågnet hver eneste nat på grund af angst, indtil jeg fik lavet et fantomansigt. Siden har jeg ikke haft angst, det var en forløsning for mig. (…) Hun (fantomtegneren, red.) formåede at få ham frem, hun fik ham ud af mit hoved,« forklarede kronvidnet, der mente at været blevet spurgt to gange af politiet, om hun ville medvirke til noget lignende.

Det blev dog aldrig til noget. Hun er heller aldrig blevet forelagt en fotomappe med mulige mistænkte, hvilket har undret hende, da hun flere gange ifølge hende selv har givet udtryk for, at hun ville kunne genkende den mand, hun så i parken efter at have medvirket til ovennævnte fantomtegning. En tegning, som politiet i øvrigt også fik tilbudt at få.

Tidligere har hun, som hun forklarede i retten, kun kunne huske ‘omridset’ af den formodede gerningsmand, hvilket var det, der i dagene efter drabet blev til politiets signalement: En 28-30-årig mand, 180 centimeter høj, spinkel, tynd af bygning med et markeret ansigt, iført mørke sko, mørke bukser og mørk jakke med en hætte, som er trukket op over en kasket.

Jeg er hele tiden vågnet hver eneste nat på grund af angst

Ved Retten i Glostrup tirsdag uddybede hun, at hun havde det svært med at vurdere højden på manden, men ansigtet og hænderne på den pågældende så hun den aften:

»Han havde indsunkne kinder og øjne, sorte render under øjnene, et aflangt hoved, og så var han meget markeret i ansigtet, fordi han var så tynd, hudfarven var ikke brun eller lys, men sådan gylden,« forklarede hun, der undskyldte, at hun vil betegne ham som en afdanket narkoman.

Hvad angik tøjet, huskede hun, at han havde en slags sort, glat windbreaker- eller træningsjakke på med hætten trukket op over en kasket.

»Jeg stod og stirrede ham ind i ansigtet, jeg lagde bare mærke til, at alt var sort,« som hun sagde.

Kronvidnet: Sådan skete det

Inden beskrivelsen måtte hun, der øjensynligt er blevet afhørt i alt otte gange, igen gengive i retten, hvordan hun huskede forløbet 4. november klokken lidt over syv.

Hun var lige blevet opereret og gik derfor med rollator, og selvom en søn, der boede længere nede ad Tornerosevej havde tilbudt at gå tur med hendes hund, gjorde hun det selv. Hun gik på fortovet tættest på Elverparken på vej mod indgangen til Elverparken også kaldet Ederlandsvej, da hun ville tænde en cigaret, men havde glemt sin lighter. Derfor satte hun kurs tværs over vejen på vej mod sin søn, da hun hørte et skrig fra parken og så en blinkende lygte. I første omgang troede hun, det var fra en cykellygte og antog, det var nogle unge mennesker, der larmede. Senere fandt hun ud af, at det var den hund, som Louise Borglit luftede for sin søsters familie.

Jeg står på den anden side af fortovet 10 skridt fra ham, han kan se på mig, at jeg går i panik

»Så går jeg over og hører et forfærdeligt, forfærdeligt skrig, så ser jeg over på den anden side af parken, at han kommer løbende fra bunden af stien (Ederlandsvej, red.) og stopper brat op som for at sige, jeg har ikke gjort noget (…). Jeg står på den anden side af fortovet 10 skridt fra ham, han kan se på mig, at jeg går i panik, for det går op for mig, at han har gjort noget, men jeg vidste jo ikke hvad, så jeg vender mig om og prøver få min hund op i rollatoren, og jeg havde ikke telefonen med, jeg græder og ryster, og da jeg vender mig om igen, er han væk,« lød det grådkvalt fra kronvidnet i vidneskranken.

Frustreret over politiet

Minutterne efter huskede hun svagt, da hun har været hårdt ramt af mødet med den formodede gerningsmand.

Men hun kom tilbage sin lejlighed og havde i mellemtiden ringet til sin søn og sin veninde og fortalt, at der var sket noget i Elverparken. Da sønnen kom ind i hendes opgang, sagde han ifølge moren, at man skulle tro, der var blevet begået et mord i Elverparken, da der holdt en ligvogn og var slået et telt op.

»Så siger jeg: ‘Han har fandeme slået hende ihjel’, og min søn siger: ‘Hvad fanden sker der mor?« forklarede kronvidnet, der også fik besøg af sin datter, som hentede en politibetjent.

Men da moren var for oprørt på tidspunktet, aftalte de at mødes til afhøring næste dag. Den første af i alt otte, og netop de mange henvendelser fra politiet (den seneste 15. maj i år, red.) har frustreret hende, kom det frem. Ikke mindst fordi det har ført til en del misforståelser og, følte hun, skabt tvivl om hendes troværdighed. Det kom frem under forsvarerens afhøring af hende.

Tvivl om kronvidnets syn

Blandt andet er hun flere gange blevet spurgt ind til, om hun havde briller på den aften 4. november 2016, da hun er nærsynet og bruger styrke minus 3,5 på begge øjne. Først sagde hun ja, men blev så i tvivl igen. I retten fastslog hun dog, at det må hun have haft, for hun gik aldrig ud uden briller.

Dernæst har der været tvivl om, hvorvidt hun hørte et eller to skrig, og i hvilken retning hun så den formodede gerningsmand løbe. Men til det forklarede hun i retten:

»Jeg sagde, at jeg hørte det førstes skrig, så kiggede jeg ned i parken og så noget blinke. Så hørte jeg det næste. Det var så dybt og hjerteskærende, der stod et par ved siden af mig, og jeg tænkte: ‘Det var da mærkeligt, de ikke reagerede’,« sagde hun, der i en politirapport har vurderet, at det kan have varet 20 sekunder.

LÆS OGSÅ: Louise-drab dag 6: Tiltalte erkendte ifølge agent

I forbindelse med den formodede gerningsmands færden slog hun fast, at hun havde forklaret, at han ‘kunne’ have løbet tilbage igennem parken eller ned ad Tornerosevej eller en tredje rute – hun har aldrig sagt, at han gjorde det.

Endelig var forsvareren inde på, at vidnet i tiden efter drabet to gange mente, at hun kunne have set den formodede gerningsmand fra Elverparken. Det var henholdvis en røver fra Valby og en mand, hun havde set i parken. Adspurgt om det i retten, sagde hun:

»Lige meget hvem jeg kiggede på, så var jeg jo bange, jeg var ikke ude blandt mennesker. Jeg kunne ingenting.«

Naboer samlede underskrifter ind mod tiltalte

Næste lokale vidne var en ældre herre, som i november 2016 boede i lejligheden under den tiltalte. Han forklarede, at den tiltalte havde smadret sin lejlighed og ikke havde strøm og varme, hvorfor han boede i sit kælderrum. Han forklarede også, at der var meget ballade med den tiltalte, men stort set kun om aftenen.

»Vi havde næsten politi hver eneste aften, og til sidst gik det så vidt, at vi fik et direkte nummer til psyk. i Gladsaxe og også en direkte kontakt til beboerselskabet,« sagde han, hvorefter han grådkvalt måtte holde en pause, fordi ‘filmen knækker nu’, som han sagde.

Derefter fortalte han, at han og hustruen om aftenen 4. november 2016 måtte alarmere politiet to gange, fordi den tiltalte skabte postyr. Han var dog noget usikker på tidspunktet.

»Min kone ringer til politiet. De siger, de havde ikke folk til at komme ud og hjælpe os, fordi de var i Herlev, fordi der var sket noget grimt, så gik jeg ned i kælderrummet fordi ham (tiltalte, red.) og lod som ingenting. Han havde regnslag på,« kunne underboen huske.

Parret ringede så igen senere:

»Den aften var der ballade, så det ville noget. Råben og skrigen. Det var så kompliceret. Han råbte og skreg, det var så kompliceret, jeg ved ikke, hvad han skreg, for jeg har ikke hæftet mig ved det,« fortalte den ældre borger, der på forsvarerens spørgsmål dog svarede ja til, at den tiltalte aldrig havde gjort ham noget.

I forbindelse med hændelserne på den tiltaltes bopæl var der nogle afdøde vidner, hvis tidligere underskrevne forklaringer anklageren også gerne ville fremlægge. Ud fra deres udsagn kom det blandt andet frem, at beboerne igennem længere tid havde været bange for den tiltalte, fordi han ikke ville snakke med nogen og havde det med at snige sig ind på folk, lød det fra en.

Det var så kompliceret. Han råbte og skreg, det var så kompliceret, jeg ved ikke, hvad han skreg

På grund af utrygheden havde man sågar lavet en underskriftsindsamling for at få den tiltalte smidt ud af lejlighedskomplekset. Derudover en telefonliste, så man kunne ringe og advare hinanden, når han kom hjem og skabte ballade. I parentes bemærket skal anføres, at den tiltalte fik opsagt sin lejlighed i december 2016, da han ikke havde betalt husleje.

Skulle have været indlagt på drabstidspunktet

Dagens andre vidneudsagn kredsede også om hændelsesforløbet 4. november 2016. Blandt andet fortalte den tiltaltes sygeplejerske ved det opsøgende psykiatriske team i Gladsaxe, OP-teamet, at hun mødtes med den tiltalte 27. oktober 2016, hvor han forklarede, at han nogle gange havde syns- og hørehallucinationer. Dernæst at han ringede til hende uopfordret 2. november og udtrykte, at han var presset.

»Jeg får hans egen læge ud til vurdering med henblik på tvangsindlæggelse, og hans læge tager derud med politiet og finder ikke noget at indlægge ham på,« fortalte sygeplejersken, der til gengæld laver en aftale med tiltalte, at når han har haft et møde med sin mentor i kommunen 4. november, så skal mentoren følge ham ud til Psykiatrisk Center Ballerup til indlæggelse.

Men ifølge mentoren, der også var vidne i retten denne tirsdag, ville den tiltalte alligevel ikke indlægges om fredagen 4. november, altså på drabsdagen, fordi han skulle ud og skaffe 6.000 kroner til et uvist formål.

Derfor da mødet, som varede fra klokken 13.33 til 13.57, sluttede var der ingen kontakt med tiltalte, før mandagen efter weekenden, hvor den 29-årige ringede til sygeplejersken og gav udtryk for, at nu ville han gerne indlægges. Hun kunne ikke selv tage med ham, men mente, han tog bussen, hvorefter hun guidede ham på vej.

Politiet skrev ikke rapport om mødet

Udover de to bød dagen også på vidneafhøringer af en af de to betjente, der opsøgte den tiltaltes adresse på drabsaftenen. Han fortalte, at man ankom til adressen klokken cirka 22.50-23.

»Vi får kontakt til tiltalte i kælderen. Den er tæt på indrettet som mindre dagligstue. Han virkede påvirket af alkohol og/eller stoffer, men også psykisk uligevægtig, han er stille og rolig, men virker nervøs. (…) Han lugtede af alkohol, der stod en guldøl, og det virkede malplaceret i forhold til hans unge alder. Han virkede på ingen måde som en, der er ved sine fulde fem,« forklarede betjenten, der huskede, at den tiltalte sagde noget i retning af, at han var ‘fucked up’.

Det endte dog med, at betjentene måtte køre igen, da de ikke fandt nogen grund til at anholde ham. Det fik forsvareren til at spørge, hvorfor man ikke optog rapport eller noterede besøget?

»Fordi vi blev sendt ud for at få den tiltalte til at opføre sig ordentligt, men min makker har vist skrevet en lov om euforisernede stoffer,« lød det.

Kan ikke bekræfte tiltaltes alibi

Dagens sidste vidne var tiltaltes kammerat i perioden 2015 til 2016. Tiltalte besøgte tit vidnet, der var skilt og delvis forældremyndighed, hvorfor tiltalte også legede med vidnets børn og hjalp til i haven, når han var på besøg. De mistede dog kontakten efter 2016.

Da tiltaltes alibi er, at han skulle have spist aftensmad sammen med vidnet og dennes børn på drabstidspunktet, ville anklageren gerne have det bekræftet. Men vidnet kunne ingenting huske. Dog kunne vidnet fortælle, at tiltalte gik meget op i knive, og at de to ved flere lejligheder havde taget kokain og røget hash sammen. Vidnet havde også fra tid til anden lånt tiltalte kokain.

Generelt for alle vidner denne tirsdag kronvidnet undtaget anførte forsvareren, at deres afhøringer var foretaget flere år efter drabet typisk i 2018, og at førnævnte betjent også først i 2018 var blevet bedt om at skrive en rapport om besøget hos tiltalte. Det var sket i forbindelse med politiets peer review-projekt, hvor man præsenterede sagen for nye øjne.

Næste retsmøde er torsdag 8. juni, hvor vidneafhøringerne fortsætter.

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!