Mulighed: Stil spørgsmål om Skovlunde til borgmesteren
Har du spørgsmål om Skovlundes fremtid, nutid eller måske noget helt andet, så tager Skovlunde Bladet dem med til borgmester Jesper Würtzen.
I næste uge udkommer den første udgave af Skovlunde Bladet. I den forbindelse tager journalist Kenneth Kjæp Hougaard på tur i Skovlunde med Ballerups borgmester og skovlundeborger Jesper Würtzen til en snak og Skovlundes fortid, nutid og fremtid.
Hvis du har spørgsmål om Skovlunde – det kan være alt mellem Skovlundes himmel og jord – du gerne vil have svar på fra borgmesteren, så tøv ikke med at sende dem til journalisten, så tager han dem måske med.
Skriv til Kenneth Kjæp Hougaard på kenneth@herlevbladet.dk inden i morgen tidlig torsdag
Vi bringer interviewet i næste uge i første udgave af Skovlunde Bladet. Allerede nu kan du læse historier om Skovlunde lige her.
Der er lukket for kommentarer