Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Muteret coronavariant fundet i Herlev

En daginstitution er lukket ned efter fundet af en muteret coronavariant, oplyser Herlev Kommune i dag mandag.

Styrelsen for Patientsikkerhed har identificeret få tilfælde af en særligt muteret coronavariant, oplyser Herlev Kommune i dag til Herlev Bladet.

Ifølge Herlev Kommune drejer det sig om en smittet familie, der har et barn på daginstitutionen Herlevgård, der ligger på Herlevgårdsvej 25. Institutionen er blevet lukket og i alt er 65 børn og 16 voksne blevet sendt hjem. Alle børn og medarbejdere er blevet sendt hjem med besked om at gå i selvisolation og få foretaget test. Der er indsat ekstra rengøring i daginstitutionen, oplyser Herlev Kommune. Den del af institutionen, der ligger på Herlevgårdsvej 23 er ikke lukket.

For at bryde eventuelle smittekæder har Styrelsen for Patientsikkerhed valgt at igangsætte udvidet smitteopsporing i Herlev. Det betyder, at både nære kontakter til de smittede og deres nære kontakter hjemsendes. Alle, der vurderes at have været tæt på de smittede, har fået besked om at gå i selvisolation og blive testet.

Den udvidede smitteopsporing skyldes, at den særligt muterede coronavariant er mere smitsom end den oprindelige. Varianten viser samtidig tegn på at være mindre følsom over for vaccine. Ifølge Herlev Bladets oplysninger er det tale om varianten E484K.

 

LÆS OGSÅ: Genåbning giver plads til flere passagerer 

 

 

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!