
1.200 billetter solgt til jubilæums-boksegalla
Lørdag lyder gongongen til den syvende udgave af Herlev Fight Night, og samtidig fejres Herlev Boxings 10-års-jubilæum.
Spørger man bokseklubben selv, er der lørdag lagt op til den flotteste udgave af Herlev Fight Night nogensinde. Der er da også noget at fejre. Udover at det er den syvende af slagsen har Herlev Boxing Klub også 10-års-jubilæum, og det har klubben tænkt sig at markere med et hårdtslående brag af en boksegalla i Herlev Hallen.
LÆS OGSÅ: Endnu en butikskæde bliver en del af bymidten
Håbet var ifølge formand Rachid Idrissi at sælge 1.000 billetter i forsalg og 300-400 i døren, og indtil videre er man ifølge ham oppe på cirka 1.200 solgte billetter, og de får meget at se frem til, oplyser han.
Kendisser og mestre
Aftenens ring announcer er Ibis Jr., og så vil den musikalske musikgruppe GMG stå for underholdningen, mens VIP-området vil byde på flere kendisser og skuespillere.
I ringen kan bokseinteresserede se frem til både danske og nordiske mestre, EM- og VM-deltagere, samt OL-kandidater og landsholdsboksere. Der vil være i alt cirka 12 til 13 kampe om Herlev Fight Night-bæltet.
Der er lukket for kommentarer