Politikere enige om at begrænse rammer for boligprojekt på Hørkær

Egentlig var der lagt op til et lokalplanforslag (135) med mulighed for et punkthus på 14 etager (56 meter) og to bebyggelser med boligkarreér fra tre til ni (12-36 meter) og fem til syv etager samt en bebyggelsesprocent på 150. Det var udgangspunktet for samarbejdet med de to grundejere, som vil udvikle på Hørkær, Olav de Linde (ejer Hørkær 1 og 3) og Svane Gruppen (ejer Hørkær 5). Men efter det seneste Miljø-, Klima- og Teknikudvalgsmøde i Herlev Kommune har rammerne ændret sig.

Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet er nemlig gået sammen om et ændringsforslag, som begrænser rammerne for grundejernes projekt, hvilket også betyder, at de cirka 520 boliger, der var lagt op til, vil blive væsentligt færre. Af forslaget, som hvis kommunalbestyrelsen godkender det, skal i høring i seks uger, fremgår, at de nye rammer arbejder med en maksimal bebyggelsesprocent på 130 i op til maksimalt seks etager (maks. 24 meter), mens punkthuset mulige 14 etager reduceres til syv etager (maks. 28 meter).

Hvorfor går I med det her ændringsforslag imod rammerne i kommuneplanen og det lokalplanforslag, der er lagt op til?

Det ville Herlev Bladet gerne have interviewet udvalgsformand, Marianne Dithmer (EL) og næstformand Lars Mann (S) om, men sidstnævnte deltog ikke i mødet, og førstnævnte har pt. ikke tid til at medvirke. Dog har hun sendt følgende skriftlige kommentar:

‘Vi har stillet et ændringsforslag, og det tager vi med videre til Økonomi- og Planlægningsudvalgsmødet og til kommunalbestyrelsesmødet, hvor vi fra Enhedslistens side vil fremsætte vores argumenter.’

Et kompromis

Derfor går spørgsmålet videre til Bo Zabel fra Socialdemokratiet, som også sidder i udvalget og gerne vil medvirke:

»Vi har stillet forslaget for at få fred og ro i kommunalbestyrelsen. Vi er tre partier, der har lavet en konstitueringsaftale, og den tager vi seriøst i Socialdemokratiet. Og vi vil fortsat meget gerne være venner med SF og Enhedslisten, så derfor er vi gået med på de 130 i byggeprocent-sammehæng, hvilket i øvrigt er det samme, som der oprindeligt stod i startredegørelsen (for lokalplanforslaget, red.). Og så er vi gået med på fem seks etager og i ét tilfælde syv etager,« fortæller han.

vi vil fortsat meget gerne være venner med SF og Enhedslisten, så derfor er vi gået med på de 130

Er I ikke nervøse for at ‘skræmme’ grundejerne væk og dermed ‘miste’ muligheden for, at der bygges nye boliger i området?

»Det er altid dét, der er faren, hvis man ændrer nogle ting i forhold til det, som bygherren vil have. Så er man nervøs for, at han siger, at så pakker jeg mine sydfrugter og så vil jeg ikke være med. Det er det muliges kunst, og det har vi indvilliget i. Så kan der komme andre slåskampe i fremtiden i Herlev, hvor man måske ikke er så medgørlig,« forklarer Bo Zabel, der trods alt krydser fingre for, at projektet ikke er tabt.

»Vi håber, han (Olav de Linde, red.) bygger det byggeri, som stadig kan blive et attraktivt byggeri med alle de ting, som er på en grund, som jo har ligget der i mange år, og som han har ejet i mange år,« lyder det fra lokalpolitikeren, der påpeger, at grundejeren af samme årsag har haft mange år til at udvikle på grunden.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ikke kommunens skyld

Det er ingen hemmelighed, at Cecilie’s (restaurant og aktivitetssted, red.) har udtalt, at man ikke kan blive boende, hvis Olav de Linde får sit projekt gennemført. Hvorfor ikke, når nu I er i gang, stille et ændringsforslag med nogle rammer, der gør, at Cecilie’s kan blive?

»Det er ikke tilladt at gå ind i et spørgsmål om lejeforhold hos bestemte virksomheder. Det holder vi os for gode til. Jeg er selv kommet hos Cecilie’s og synes, det er dejligt og hyggeligt, men det er en sag mellem de Linde og Cecilie’s – ikke en sag kommunen kan blande sig i som sådan. At det nu står som en dum sag, hvor det ser ud som om, det er kommunen, der har bestemt, hvad der skal ske, det er ærgerligt. Det er de Linde, der har ansvaret,« understreger Bo Zabel og tilføjer, at de 1.300 kvadratmeter, der er lagt op til at bevare af radiatorfabrikken, hvor Cecilie’s i dag ligger på 3.400-3.500, godt kan blive til et nyt hyggeligt sted, hvor herlevborgerne kan komme.

Han tilføjer desuden, at hvis politikerne åbner for at bevare mere af radiatorfabrikken, så vil det blive vanskeligt at udvikle stedet den dag, hvor for eksempel Cecilie’s ikke er der mere.

Konservative vil bevare mere

En af dem, der gerne vil bevare mere af radiatorfabrikken, er Jacob Aagesen, der også sidder i udvalget for de konservative. Faktisk stillede hans parti også et ændringsforslag på det sidste udvalgsmøde, hvor man gik efter at bevare 1/3 af den oprindelige fabriksbygning samt en maksimal byggehøjde for hele bebyggelsen på syv etager. Forslaget blev dog stemt ned af de andre partier.

når man kun beholder 10 procent af bygningen (1.300 kvadratmeter), så virker det mere symbolsk, end det virker som en bevarelse af noget historisk.

»Vi synes, at når man kun beholder 10 procent af bygningen (1.300 kvadratmeter), så virker det mere symbolsk, end det virker som en bevarelse af noget historisk. Det er nærmest ingenting, man beholder. Det er ikke alle bygninger i erhvervskvarteret, der er lige kønne, men lige her, der har vi en bygning, hvor der arkitektonisk er gjort noget ved det. Derfor mener vi, man skal forsøge at beholde noget mere af det. Så beholder vi også noget af vores kulturarv,« påpeger han.

Olav de Linde har sagt, at hvis der skal bevares mere af radiatorfabrikken end de 1.300 kvadratmeter, kan man ikke gennemføre sit projekt. Er I ikke nervøse for at ‘skræmme ‘grundejerne væk?

Ikke nervøs

»Det skal man sige for at få sit ønskeprojekt igennem, som kan give mest muligt afkast, men det man typisk oplever er, at der kommer nogle modkrav tilbage fra kommunerne. Så får man tilpasset sig, og så plejer man at kunne mødes på noget, som begge er tilfredse med. Det er sådan en retorik, som de begge skal komme med,« vurderer Jacob Aagesen og understreger, at det for lokalpolitikerne også gælder om at sikre en by, som borgerne gerne vil være i.

Han tilføjer, at det er en risiko, som man som lokalpolitiker må tage med. Desuden kan han ikke se, at de konservatives ændringsforslag adskiller sig nævneværdigt fra de andre partiers.

De andre partier arbejder med en maksimal etagehøjde på syv for punkthuset og for de andre bygninger på maksimalt seks etager, hvor I siger syv over det hele. Hvordan er I kommet frem til det?

»Det er vi nået frem til som en slags kompensation til ejerne for, at de skal beholde mere af bygningen med vores forslag,« forklarer han.

Ingen kommentarer

I august sidste år blev samtlige partier i kommunalbestyrelsen enige om et ændringsforslag til kommuneplanen, hvor man i Erhvervskvarteret (Marienlund, red.) for alle nye bebyggelser får en ramme, der hedder maksimalt fem etager og en bebyggelsesprocent på 140 til 150. Den skulle dog ikke gælde for de allerede planlagte projekter på Hørkær, Marienlundvej og Lyskær.

Miljø-, Klima- og Teknikudvalget havde første gang behandlingen af lokalplanforslaget oppe på sit møde 29. januar, men dengang valgte man at udskyde sagen, ‘så forvaltningen kan vurdere en række forhold og give tid til en grundig politisk proces’, lød det.

Herlev Bladet har kontaktet forretningsudviklingsdirektør Jakob de Linde fra den ene grundejer Olav de Linde for at få en kommentar i forhold til, hvilke konsekvenser det ændrede lokalplanforslag vil få for boligprojektet, men han har pt. ingen kommentarer.

LÆS OGSÅ: Cecilie’s jagter dialogen med hvad siger kommunen og grundejeren?