Rema har købt sig ind i Skovlunde Center Syd
Rema Etablering A/S har købt Bybjergvej 6A til G, hvor blandt andet Foderboxen og Diskotek Skoven har lejemål.
Ejendomsvirksomheden Jeudan har solgt den ene halvdel af Skovlunde Center Syd til Rema Etablering A/S. Det bekræfter begge virksomheder til Herlev Bladet.
Nærmere betegnet er der tale om Bybjergvej 6A til G, hvor Foderboxen, Diskotek Skoven, GreyTones (tatovør), Folkekirkens Nødhjælp og LOOP (fitness) har lejet sig ind.
Del af udvikling
Det er endnu ikke fastlagt præcist, hvad der skal ske hvornår, men ejendommene er købt med henblik på at være en del af udviklingen af Skovlunde bymidte, oplyser Rema Etablering A/S.
Læs meget mere i næste uges Herlev Bladet.
Der er lukket for kommentarer