Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Se, om du kan få gratis mundbind af kommunen

Herlev Kommune blev mandag klar til at uddele gratis mundbind til borgere, som kan have svært ved selv at betale.

For nogle mennesker kan lovkravet om mundbind i den kollektive trafik blive en stor økonomisk udskrivning. Derfor meldte Sundheds- og Ældreministeren, Magnus Heunicke (S) i fredags ud, at særlige grupper vil kunne få udleveret mundbindene gratis i sin kommune. 

I Herlev Kommune gælder det blandt andet kontanthjælpsmodtagere, borgere på integrationsydelse og socialt udsatte på herberger og lignende tilbud. SU-modtagere er ikke omfattet af tilbuddet om gratis mundbind, oplyser kommunen til Herlev Bladet. 

Fælles for de udvalgte grupper er, at det kan være en væsentlig økonomisk udfordring at skulle betale for mundbindene. 

Man kan hente fem mundbind ad gangen uden forudgående aftale i Borgerservice på Herlev Rådhus i åbningstiden, lyder det fra Herlev Kommune.

LÆS OGSÅ: Man kan godt få mundbind i Herlev 

Mundbind i kollektiv trafik

Fra i lørdags blev det et lovkrav at bære mundbind i al kollektiv trafik, herunder blandt andet, bus, tog, metro, færge og taxa. 

Lovkravet betyder også, at man skal bære mundbind på stationer og ved busstoppesteder. Børn op til 12 år behøver dog ikke bære mundbind. Det samme gælder personer med vejrtrækningsbesvær, nedsat bevidsthedsniveau, eller personer med fysiske eller mentale svækkelser, som gør, at de ikke selv kan fjerne mundbindet. 

Kan ende med bøde

Konsekvensen af ikke at bære mundbind i den kollektive trafik er i første omgang en påtale om enten at bære mundbindet eller forlade transportmidlet. Hvis man ikke følger de anvisninger, kan politiet blive tilkaldt og udstede en bøde. 

LÆS OGSÅ: Dobbeltdrab i Herlev var ikke en tilfældighed 

 

 

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!