Kommunale chefer: Kender ikke til voldelig unge-gruppering i Herlev

Lederen af Herlev Kommunes SSP-team, Azam Aslani, er bekendt med den nyligt overståede retssag, hvor tre ud seks unge overfaldsmænd har fået dom for at have overfaldet en 14-årig fra Herlev. Men han er ikke bekendt med, at de seks unge sammen med andre unge skulle være en del af en unge-gruppering, som i flere år har chikaneret andre unge i Herlev, som forældrene til den 14-årige påstår.

LÆS OGSÅ: Forældre til voldsoffer – det er ikke lyserødt i Herlev

»Vi kender ikke til, at der eksisterer en fast gruppering eller bande, som det her antydes af forældrene. Vi har kendskab til mange børn og unge i Herlev Kommune, som til tider desværre kan være udfordrende for andre børn og unge, og til enkelte episoder med børn og unge, som vi løbende handler på. Men det er ikke min opfattelse, at vi har en decideret fast etableret gruppe på seks mand, som går rundt og huserer i Herlev. Det ville  de simpelthen ikke få lov til. Så ville vi i samarbejde med politiet indsætte flere ressourcer til at få stoppet det,« understreger Azam Aslani, der heller aldrig har hørt om en gruppe, der kalder sig ’44’.

Dét han derimod ved er, at Herlev Kommune før den omtalte retssag har kørt nogle indsatser på nogle af de drenge, som medvirkede til overfaldet på den 14-årige. Hvis SSP kender til børn og unge, der udvikler en problematisk adfærd, har man forskellige værktøjer og indsatser, man benytter sig af. Det  kan blandt andet gå ud på at få dem i fritidsjob.

Men det er ikke min opfattelse, at vi har en decideret gruppe på seks mand, som går rundt og huserer i Herlev

Derudover ved han også, at nogle af de nævnte unge ikke boede i Herlev, men kom fra København. Men han understreger, at der slet ikke er tale om så mange som seks unge i en sammentømret gruppe, som i et år eller mere har chikaneret andre unge i Herlev.

»I så fald ville vi også have underrettet Københavns Kommune, vi har tæt samarbejde kommunerne imellem, når det handler om unge, der er ved at udvikle en kriminel adfærd,« lyder det fra teamlederen, der gerne vil fortælle, hvad man til gengæld har gjort fra kommunens side.

»Det vi så har gjort er, at vi efter overfaldet har haft nogle forskellige indsatser i forhold til de unge og deres forældre.  Det er ikke kun SSP, men også familieafdelingen og lokalpolitiet har været inde over, og det gælder både ofre og gerningsmænd,« påpeger SSP-lederen, der selv har snakket med nogle af forældrene til overfaldsmændene.

Desuden har tryghedskonsulenten også haft en dialog med de unge og deres pårørende heriblandt den 14-årige, siger Azam Aslani. Han er dog ikke bekendt med, at forældrene skulle have bedt om et nyt møde, men vil gerne troppe op, hvis de ønsker det.

Indsatser har en effekt

Forældrene til den 14-årige mener ikke, I har gjort nok. Hvad er det SSP typisk kan gøre i sådan en situation?

»Hvis vi oplever en gruppe af drenge eller enkeltindivider, som skaber utryghed, så handler vi på det via opsøgende arbejde og samarbejde med skolen og eventuelt børne- og familieafdelingen. En af tingene er, at vi er opsøgende konsekvent på en gruppe eller et område, hvis det er det, der fylder. Og så kontakter vi som udgangspunkt altid familien og snakker om den opførsel, som deres børn kan have på gader og stræder. Hvis barnet har brug for en mentor, så taler vi med familien om det, og vi afholder også bekymringssamtaler, hvor vi involverer politiet og skolen, hvis nogle af de unge har haft en utryghedsskabende adfærd i et område. Så går vi ind i det forebyggende arbejde med hurtige indsatser og har en dialog med familierne og børnene for at sikre, at det ikke udvikler sig til noget kriminelt,« fortæller han.

Han påpeger, at SSP ikke har hjemmel til at tvangsfjerne børn og unge fra et givent område. Til gengæld har man underretningspligt og andre redskaber såsom dialog og samarbejder med for eksempel ungecaféerne og foreningslivet.

»Når vi har lavet vores indsatser, så vil jeg mene, at vi stopper meget af det. Det er typisk, fordi de unge måske keder sig,« vurderer SSP-lederen.

Det er ærgerligt, at der sker sådan noget. Det vil vi ikke have i vores by, og vi forsøger også at køre nogle indsatser, som vi oplever virker

Men har I gjort det godt nok, når nogle unge begår et overfald som det på den 14-årige?

»Det er ærgerligt, at der sker sådan noget. Det vil vi ikke have i vores by, og vi forsøger også at køre nogle indsatser, som vi oplever virker. SSP har nogle indsatser, men de kan ikke stå alene. Familien og andre samarbejdspartnerne skal være med til at tage hånd om det her. Så jeg vil ikke sige, at vores indsatser ikke har båret frugt. Jeg vil sige, at vi har værktøjer, vi kan bruge i SSP, og det har også en effekt på den unge. Som SSP  kan vi ikke nødvendigvis trylle  og med 99 procents sikkerhed  sige, at det her løser jeg. Men vi har metoder og indsatser, der har effekt. Hvis noget ikke får den ønskede virkning i første omgang, så arbejder vi videre derfra. Vi stopper aldrig med at tro på, at vores indsatser har en effekt,« fastslår han.

Forældrene til den 14-årige finder det provokerende, at Herlev Bladet har en artikel, hvor SSP og Herlev får ros af justitsministeren for deres succesfulde indsats. Mener du stadig, at der er tale om en succesfuld indsats?

»Ja, fordi jeg synes, at én sag ikke viser det store billede. Jeg er selvfølgelig opmærksom på den, men det er ikke sådan, at jeg synes, at vores indsatser ikke fungerer,« påpeger Azam Aslani og tilføjer, at Herlev Kommune har en faldende kriminalitetsrate (se tallene nederst.)

Godt styr på de unge i Herlev

Chef for Center for Børn, Unge og Familier i Herlev Kommune, hvor blandt andet SSP hører til, Hannah Wilson, er ikke overraskende enig med SSP-teamlederen og kalder den omtalte voldssag for ret usædvanlig.

»Vi har ikke mange unge, som kommer i Ungdomskriminalitetsnævnet, og vi har ikke grupperinger af unge, der generelt færdes rundt omkring i byen. Jeg har set i andre kommuner, jeg har arbejdet i, at det er mere udtalt, men det har vi godt hold om i Herlev. Og så har vi et tæt samarbejde med SSP og børne- og familieafdelingen i forhold til at gribe tidligt ind,« fortæller hun, der har været chef i Herlev Kommune i fire år.

»I den periode, hvor jeg har været her, er det ikke kendetegnende for, hvordan unges adfærd er i Herlev generelt. Børne- og familieafdelingen har et tæt samarbejde med SSP, og vi har en veludviklet kriminalpræventiv indsats i Herlev, hvor SSP-teamet også er stort sammenlignet med andre kommuner, og de har et godt kendskab til, hvad der rør sig i Herlev Kommune. Vi har i den tid, jeg har været her, haft god succes med det kriminalpræventive arbejde,« siger centerchefen.

Hvis jeres arbejde er en succes, og I har et godt overblik og indblik i ungemiljøet i Herlev, hvordan kan det så komme så vidt, at en ung 14-årig bliver overfaldet og truet med kniv af flere andre unge?

»Alle overfald er et overfald for meget. Hvis man måler på, om vi har været gode nok, ud fra, at vi skal forebygge al uhensigtsmæssig adfærd hos alle unge, så når vi aldrig i mål. Det kan vi ikke garantere, men helt generelt kan jeg sige, at vi arbejder med at være i tæt dialog med familierne og de unge, og vi hjælper dem, så godt vi kan, med de indsatser, vi har. Der er ikke en én- til én-faktor, at når vi iværksætter initiativer i henhold til Serviceloven, så sker der ikke noget uhensigtsmæssigt,« forklarer centerchefen.

Hun fortsætter:

»Men jeg kan godt forstå, at man som forælder til et barn, der er blevet overfaldet, sidder inde med tanker om, at de andre børn skulle have hjælp noget tidligere. Den oplevelse kan jeg ikke tage fra forældrene,« påpeger hun og understreger igen, at hun ikke kan udtale sig om den konkrete sag.

Unge og kriminalitet

I sagen om overfaldet på den 14-årige blev tre unge dømt for vold og trusler efter paragraf 244 om simpel vold. De var ellers alle tre anklaget for grov vold. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i begge paragraffer er tale om et faldende antal tilfælde i Herlev. Kun antallet af domme med trusler er steget.

Hvad angår afgjorte sager i vestegnens politikreds fra Ungdomskriminalitetsnævnet, som de seks overfaldsmænd også skal i, fremgår det af den seneste årsrapport fra 2021, at antallet er faldet for de 10-14-årige, men steget for de 15-17-årige.

Netop unge og kriminalitet har en tæt forbindelse ifølge Det Kriminalpræventive Råd. Unge begår nemlig mere kriminalitet end andre, men de bliver også oftere udsat for kriminalitet. Det er de færreste kriminelle unge, der begår kriminalitet som voksne, oplyser rådet.

Omkring tre procent af unge i 7. – 9. klasse indgår i en kriminel ungdomsgruppe, defineret som:

• en ungdomsgruppe, der har holdt sammen i mere end tre måneder
• som primært mødes på gaden
• hvis ulovlige aktiviteter udgør en del af gruppens identitet.

Tallene for Herlev:

Simpel vold: 

Anm.: 2018: 44 2019: 48 2020: 56 2021: 56 2022: 42

Domme: 2018: 27 2019: 28 2020: 23 2021: 40 2022: 33

Grov vold:

Anm.: 2018: 13 2019: 12 2020: 5 2021: 13 2022: 3

Domme: 2018: 6 2019: 8 2020: 3 2021: 7 2022: 4

Trusler:

Anm.: 2018: 32 2019: 47 2020: 30 2021: 26 2022: 16

Domme: 2018: 4 2019: 8 2020: 8 2021: 2 2022: 9

Skyldige personer (15-29 år)

2018: 276 2019: 290 2020: 276 2021: 266

Underretninger i Herlev Kommune pga. kriminalitet blandt unge

10-14-årige:

2018: 13 2019: 3 2020: 12 2021: 12

15-18-årige

2018: 37 2019: 48 2020: 36 2021: 23

Udsatte børn og unge (procent) 0-17 år

2018: 4,1 2019: 3,5 2020: 3,8 2021: 4,1

Børn og unge med forebyggende foranstaltninger (procent) 0-17 år

2018: 3,8 2019: 3,2 2020: 3,5 2021: 3,9

Ungdomskriminalitetsnævnet: Afgjorte sager i Københavns Vestegns Politi

2019:

10-14-årige: 32

15-17-årige: 27

2020:

10-14-årige: 41

15-17-årige: 37

2021:

10-14-årige: 29

15-17-årige: 64

(Kilde: Danmarks Statistik)