Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

To sigtet for tyveri af håndsprit på hospitalet

Københavns Vestegns Politi har sigtet to unge mænd for i sidste uge at have stjålet håndsprit på Herlev Hospital

De to unge mænd er 17 og 18 år. Den ene blev anholdt i morges (fredag) og den anden meldte sig selv senere på formiddagen, skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

De to er sigtet for at have stjålet cirka 13 beholdere med håndsprit på Herlev Hospital torsdag eftermiddag den 12. marts.
»Jeg er tilfreds med, at vi nu har fat i de to mistænkte. Det er blandt andet lykkedes på grund af gode vidner og årvågne borgere,« siger politikommissær Andreas Mollerup, som tilføjer at sagen her understreger, med hvilken alvor, politiet ser på tyverier af værnemidler i den nuværende situation.

Sagen har ikke forbindelse til den hændelse på Herlev Hospital, hvor det i første omgang kom frem, at maskerede mænd havde stjålet håndsprit. Politiet efterforskning har dog vist, at det ikke var tilfældet.

LÆS OGSÅ: Formand: Brug jeres lokale håndværker

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!