Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Anholdt 12 gange for hashhandel – nu er der faldet dom

En 19-årig mand fra Skovlunde skal i fængsel for at deltage i organiseret hashhandel på stierne ved Baltorpvej.

Man kan ikke blive ved – på et tidspunkt klapper fælden. Det har en 19-årig mand fra Skovlunde måtte sande, efter at Retten i Glostrup fredag idømte ham et halvt års fængsel heraf to måneders ubetinget med vilkår om 100 timers samfundstjeneste for at sælge hash. Det oplyser Vestegnens Anklagere på det sociale medie X.

Nærmere betegnet er der tale om organiseret hashhandel på stierne ved Baltorpvej. Et område, som politiet har haft i søgelyset i over et år. Faktisk fremgår det af X, at den 19-årige er blevet anholdt hele 12 gange i samme periode, hvor politiet i alt har konfiskeret cirka 500 gram hash og 21.000 kroner fra ham. Han blev dog ‘kun’ dømt for at sælge 300 gram til et større antal købere.

Fokus på hashhandel

Den unge mand blev varetægtsfængslet 1. december frem til 19. i år. Dengang lød det fra vicepolitiinspektør Morten Steen ved Københavns Vestegns Politi:

»Vi har stort fokus på hashhandel i området omkring Baltorpvej, og vi har løbende aktioner i den forbindelse. Nu har vi fået fængslet en af de mistænke hashhandlere – og vi arbejder videre,« lød det på X.

Den 19-årige, der ikke har været straffet før, modtog dommen og blev kort derefter løsladt.

ANDRE HISTORIER: 41-årig voldtog sovende kvinde

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!