Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Borgmesterens plan: Derfor skal Herlev bygges stærkere, grønnere og smukkere

Herlevs borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) svarer på kritikken af de store byggevolumener i Herlev og giver en uddybende forklaring på, hvorfor det var og er altafgørende for Herlevs fremtid at have en god dialog med de udviklere, der står bag nybyggerierne.

»Det her er for alvorligt til at sige: ’Jeg tror ikke på’ eller ’jeg vil se et tal’, når man i mange år har set, hvad det har haft af betydning. Hvis ikke vi havde haft den vækststrategi for Herlev over de sidste 10 til 11 år så havde vi ikke kunne lave de budgetter, vi har lavet,« lyder det kontant fra Herlevs borgmester, Thomas Gyldal Petersen (S).

Efter en historie i Herlev Bladet for nylig, hvor flere partier blandt andet med udgangspunkt i et ændringsforslag til kommuneplanforslaget, mener, der bliver bygget for højt og tæt i Herlev, føler Herlevs borgmester trang til at uddybe og forklare, hvorfor der bliver bygget, som der gør. Og hvorfor, han mener, det er nødvendigt for Herlevs fremtid.

Når det så kommer til, hvordan man skal bygge som for eksempel hvorhenne, hvor meget og hvor højt, er han åben for at diskutere kompromisser og balancer i forbindelse med kommuneplanforslaget. Så længe man ifølge ham med tanke på førnævnte ændringsforslag ikke ødelægger den mulighed Herlev har for at udvikle sig, som Herlev de seneste 10 år har oparbejdet. Men mere om det senere. Lad os starte med lidt baggrund, der kan forklare, hvorfor Herlev ifølge borgmesteren overhovedet skal udvikles i disse år.

Hvad vil oppostionen?

Hvad siger eksperterne?

Kommunens udfordringer

De store ældreårgange rammer for alvor kommunerne på pengepungen i de kommende år. I Herlev betyder det ifølge borgmesterens tal, at der i 2040 vil være cirka 70 procent flere ældre over 80 år (66,7 ifølge Danmarks Statistik). En del af dem vil være mere plejekrævende end hidtil, og det koster.

Det samme gør en stigning i udgifterne til det specialiserede socialområde. Det skyldes blandt andet, at der bliver flere børn og unge, som mistrives, og som skal have mere kompleks hjælp , samt flere voksenhandicappede og borgere med psykiske lidelser. Derudover er kommunerne også med til at finansiere hospitalsindlæggelser og har ansvaret for beskæftigelsesområdet, og det betyder, at hvis ledigheden for eksempel stiger, så presser det kommunens økonomi.

Spørger man Herlevs borgmester giver ovennævnte en stor sårbarhed i kommunernes økonomi med mindre, man som Herlev har en velpolstret kasse at tage af. Men sådan en kommer ikke af sig, lyder det.

Vi bliver nødt til at stå stærkere i vores egen økonomi, når vi bliver ramt af slag udefra

»For 11 år siden havde vi en lille kassebeholdning fordi vi lige havde finansieret svømmehalsprojektet selv (Hjortespringbadet, red.). Derfor var vi nødt til hele tiden at regulere på service i nedadgående retning for at få balance i økonomien. Den beslutning, som kommunalbestyrelsen traf på det tidspunkt ud fra en strategi, som jeg sammen med den daværende økonomidirektør gjorde meget ud af at forberede, var, at vi bliver nødt til at stå stærkere i vores egen økonomi, når vi bliver ramt af slag udefra,« fortæller Thomas Gyldal Petersen (S).

Han uddyber, at det i højere grad handler om, at kommunen skal være selvfinansierende i stedet for at få en statsgaranti, hvor staten kompenserer for lavere skatteindtægter og tager, hvis der kommer flere penge i kommunekassen. Herlev står nemlig ikke først for, når staten skal give tilskud, lyder det.

»Christiansborg kommer ikke til at løse det her for os. Vi vil se også i fremtiden på grund af forskellige strukturelle ubalancer, at staten, Folketinget vil få endnu sværere ved at løse en opgaveportefølje, som vokser både i bredde og i dybde. Derfor kommer vi selv til at løse opgaven bedre for mindre,« fastslår han om begrundelsen for førnævnte strategi.

Flere tilflyttere flere indtægter

Strategiens holdbarhed blev bekræftet for nylig, da man skulle lægge budget for 2023.

»Vi skulle bare kigge ind i 2023, så kunne vi se, at på grund af nogle af større boligprojekter var forsinket, og indflytningen gik langsommere, så ville vi med det skattegrundlag, vi havde for indgangen af 2023, have et for svagt grundlag til rent faktisk at kunne fastholde vores serviceniveau,« forklarer han.

Derfor besluttede kommunalbestyrelsen at overgå til selvfinansiering.

Et godt træk ifølge borgmesteren, fordi det giver en ekstraindtægt på omkring 33 millioner kroner og medfører ’kun’ en udgift på knap 10 millioner.

»Altså et stort markant nettoplus på byudvikling, fordi dem, der flytter til Herlev, nu er folk, der går på arbejde, og dét, vi har brug for nu til at finansiere alle de udgifter, som stiger og en økonomisk krise på den korte bane, er, at vi har musklerne til at kunne betale for det, vi gerne vil levere til borgerne,« forklarer han, der mener, at kommunen bliver nødt til at kunne betale for den lokale velfærd selv.

Det sker ved at få flere borgere med job til at flytte til Herlev. Ifølge borgmesteren er det nemlig en overskudsforretning, hvor indtægterne langt overstiger udgifterne.

Borgmesteren til rejsegilde på BIG Shopping Center i 2015. Arkivfotos: Henrik Lüthcke.

Det startede med BIG

Men hvordan gør man så det? Det gør man ved at invitere udviklerne indenfor, lyder svaret.

»Det var jo afsættet for en stor del af den udvikling, som kom. Nogle af boligbyggerierne, BIG, bymidtefornyelsen og alt det er kommet som udgangspunkt i den strategi. Blandt andet fordi vi brugte BIG som det eksempel, der gjorde, at udviklerne mente, at Herlev var et interessant sted at investere. At her kunne man faktisk møde en kommune, som interesserede sig for at have et godt samspil omkring udviklingen,« siger Thomas Gyldal Petersen (S), der ser BIG som et gennembrud for vækststrategien.

»BIG er blevet til det, vi drømte om. Nemlig en styrkelse af Herlevs handelsliv, og havde vi ikke fået BIG, havde der ikke været nogen interesse for at udvikle vores bymidtecenter, for det var BIG, der gjorde, at dem der skulle udvikle vores bymidtecenter, havde tillid til os. Så altså uden BIG, så var Herlev død som handelsby. BIG kunne ikke været bygget på nogen anden måde, og det var et kæmpe scoop, at vi fik BIG til Herlev,« fastslår han.

Jeg elskede det posthus, men sandheden er bare, at det ville Postnord ikke have noget med at gøre, så det solgte de

Siden er flere store byggeprojekter skudt op: Frimærket, Den Grønne Fatning, bymidten, Lysningen for ikke at forglemme letbaneprojektet. Nogle med større succes end andre, og det er borgmesteren med på.

Frimærket for eksempel, der blev bygget på den tidligere posthusgrund, har efterfølgende fået massiv kritik både af beboere, naboer og sågar arkitekter, som gerne ville have bevaret posthuset.

»Jeg elskede det posthus, men sandheden er bare, at det ville Postnord ikke have noget med at gøre, så det solgte de. Dem, der ville bruge det, kunne ikke, fordi det var så stærkt armeret og så dårligt indrettet, at man var nødt til at rive det ned for at skabe rammerne for noget andet. Og for at den omdannelse skulle kunne lade sig gøre, så havde man brug for nogle byggevolumener,« forklarer Thomas Gyldal Petersen (S), der bemærker, at den proces var lang og svær blandt andet, fordi der var en stor vandledning på grunden, som begrænsede byggefelternes placering. Derfor var der også skiftende udviklere, som forsøgte sig uden at lykkedes, indtil ELF Development (i dag Alfa, red.) kom på banen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Borgmesteren holder tale til Frimærkets rejsegilde i 2019. Arkivfoto: Henrik Lüthcke.

Frimærket kunne ikke blive anderledes

Ifølge borgmesteren gjorde kommunen, hvad den kunne for at presse byggevolumenerne ned. Noget man i øvrigt altid gør, lyder det.

»Vi har aldrig lavet en lokalplan hvor vi ikke har mast byggevolumener og højder ned i forhold til det, som udviklerne har ønsket sig,« påpeger borgmesteren og tilføjer, at kommunen da også fik nogle af Frimærkets bygninger ned i højde. Alligevel har slutresultatet fået kritik, og den forholder borgmesteren sig gerne til.

»Frimærket kunne ikke bygges på anden måde. Men det jeg bare godt kunne have tænkt mig set i bakspejlet, var at vi havde været mere præcise på, hvad det er for en udvikling, der skal være bagud mod Eventyrkvarteret. (…) Jeg vil da sige, at jeg ærgrer mig over, at man den dag i dag ikke var mere præcis (i lokalplanen, red.) i forhold til at sikre sig, at der kom tegl hele vejen rundt om huset for eksempel. Men det er det muliges kunst, og når det er sagt, så ville vi ellers have haft et tomt posthus, hvor de nederste vinduer var slået i stykker, og hvor folk var begyndt at bruge det til andre ting,« pointerer han, der også gerne ville have haft et grønt miljø og en kantzone mellem bygningen og vejen.

Vil gerne stille krav, men det er ikke gratis

Derfor er Thomas Gyldal Petersen (S) også parat til at erkende, at hvor kommunen, da han tog borgmesterkæden om halsen, ikke var i en gunstig position til at kunne stille de store krav til byggeprojekterne, så er situationen nu en anden.

»Jeg vil sige, at hvis man ser på for eksempel Bangs Torv i dag, hvor der er lavet en startredegørelse, der lægger vi jo sindssygt meget vægt på det grønne byrum, og pladsen til fællesskabet skal finde plads dér, for det er jo noget af det, der mangler på blandt andet Den Grønne Fatning. Så der er ingen tvivl om, at vi lærer jo, og det er klart, at som tiden er nu i forhold til otte ni år tilbage, så er vi i en meget mere attraktiv position. Fordi vi har gjort Herlev attraktiv, og fordi der er så mange, der står i kø til at udvikle, så kan vi også stille nogle flere krav, og det skal vi gøre,« lyder det fra borgmesteren, som dog anfører, at det ikke er gratis at stille krav.

fordi vi har gjort Herlev attraktiv, og fordi der er så mange, der står i kø til at udvikle, så kan vi også stille nogle flere krav, og det skal vi gøre

»Kvalitet i byggeri og materialevalg koster penge, bæredygtighedshensyn koster penge, grønne friarealer med mulighed for fællesskabsaktiviteter koster penge. Jeg er helt med på, at vi skal stille krav på alle de parametre, men hvis vi gør det, så er vi også nødt til, modsat hvad andre i kommunalbestyrelsen siger, at give mulighed for, at der er en byggevolumen, som gør det muligt at betale,« siger han, der vil insistere på:

Ændringsforslag er en showstopper

»At vi lytter til de mennesker, som udvikler, for det kan ikke være sådan, at fordi man er valgt til kommunalbestyrelsen, men ingen erfaring eller indsigt har i de her processer skal gøre sig klogere på, hvad der kan lade sig gøre og ikke. Man kan ikke udvikle en by ved at sidde på toppen af kommunalbestyrelsen og udstikke diktater. Vi skal bare vide, at udviklerne kan bare gå andre steder hen med deres penge. De er ikke afhængige af Herlev,« understreger borgmesteren, der frygter, at netop det vil ske, hvis den kritik af blandt andet byggehøjder, som SF og konservative har udtrykt i Herlev Bladet, fortsætter.

»Jeg er villig til, at kommunalbestyrelsen skal have et stort ord at skulle have sagt, det er vigtigt, at vi alle sammen forhåbentlig kan bakke op, men vi kan bare ikke afskrive udviklingen på forhånd. Det ændringsforslag (SF’s, red.) er det samme som at sige til de udviklere, som de sidste 10 år har udviklet en tillid til os og tror på, at vi er et sted, som er værd at investere penge, at de kan lige så godt lægge deres milliarder et andet sted,« vurderer Thomas Gyldal Petersen (S).

I stedet bør man ifølge ham finde de rette balancer og kompromisser.

»Vi er helt åbne for at arbejde med for eksempel højder, men ikke hvis du lægger en stram grænse ind, som i nogle kommuneplan-områder hedder fire etager og nogle seks som maks. Og nogle bebyggelsesprocenter, som går ind og skærer i virkeligheden 50 procent af det, som udvikler ønsker sig. Jeg tror sagtens, man kan finde kompromisser, men man kan ikke finde kompromisser i den størrelsesorden. Det diktat som ligger i det ændringsforslag er en showstopper,« påpeger han.

Dermed ikke sagt, at han bare vil give udviklerne en blankocheck.

Artiklen fortsætter under billedet.

Borgmesteren holder tale til et de efterhånden mange rejsegilder, der præger Herlev i disse år. Denne gang i forbindelse med fornyelsen af Herlev bymidte. Arkivfoto.

Nødt til at se fremad

»Vi sætter jo grænser for højder. Vi kommer jo ikke til at se en by som udvikler sig i 10, 11 og 13 etager alle steder. Det, der er tale om, er jo nogle byggerier, som holder sig i fire, seks og otte etager og nogle steder ned til to og så med enkelte bygninger, som går lidt i højden for at få en volumen, som gør, at man kan friholde arealer for for meget byggeri, så man får nogle grønne rum for borgerne at bevæge sig i. De balancer er jeg dybt optaget af. Jeg vil have et Herlev, som ikke bare udvikler sig, det skal være stærkere, grønnere og smukkere, det er vores målsætning,« forklarer han.

Hvis du er optaget af højder, hvorfor så ikke opstille de samme ultimative krav som konservative om, at man kun må bygge i Erhvervskvarteret?

»Nu har jeg et ansvar, som rækker lidt mere ud over de der oneliners, som andre partier kan tillade sig. Kun at bygge i Erhvervskvarteret, ville jo betyde, at vi for eksempel ikke kunne udvikle Bangs Torv. Det ville også betyde, at vi på sigt ikke ville kunne få lavet den udvikling af Stationspladsen, som ville kunne give os eksempelvis et stort parkeringshus, som mange efterspørger. At vi ikke kunne realisere et projekt omkring Herlev Stadion, hvor vi gerne vil finde plads til at sælge lidt byggefelter i området for faktisk at kunne forny hele idrætsområdet, så idrætten kan få forstærket sine faciliteter. (…) Vores bud er, at byen primært kommer til at udvikle sig i Erhvervskvarteret, men det er vigtigt, at Bangs Torv også bliver fornyet, fordi det er på vej i en gal retning,« pointerer Thomas Gyldal Petersen (S).

Han skønner, at cirka 95 procent af byens udvikling kommer til at ske i Erhvervskvarteret, mens resten af byen bliver stort set fredet.

Nu har jeg et ansvar, som rækker lidt mere ud over de der oneliners, som andre partier kan tillade sig.

Er du ikke bange for, at Herlev, som vi kender det, mister sin ’sjæl’, hvis man bare giver los og bygger derudad?

»Forandring er et vilkår for ethvert lokalsamfund, men det er vigtigt for mig at sige, at Herlevs sjæl og DNA først og fremmest består af de rammer, vi giver for stærke fællesskaber. At vi har steder at mødes, steder at være sammen,« fastslår han.

»Jeg vil være lykkelig, hvis den her by kunne se ud, som den altid har set ud, for så ville det være mit barndomsmuseum, men jeg er bare nødt til at sige, at mit ansvar er at passe på det Herlev, som skal være her også om 10, 20 og 30 år. Når jeg ikke længere har noget ansvar i den her by, og det ved vi jo ikke, hvornår er, så vil jeg gerne kunne se mig selv i øjnene og sige, at jeg var medvirkende til at give dem, der kommer efter os en mulighed for at bygge et Herlev som kan leve op til borgernes forventninger. Så skal vi ikke have taget indtægterne ud af munden på dem,« lyder det fra borgmesteren, der frygter, at Herlev bliver ’fattigere’, hvis man ikke følger vækststrategien og polstrer sig til fremtiden.

Valgresultat tilskynder til enighed

»Dét, jeg er rigtig bekymret for, er, hvis vi har en kommunalbestyrelse, som vender sig mod den målsætning. Så får vi et Herlev, som er fattigere og et fattigere. Det kommer vi for alvor til at fortryde den dag, opgaverne vokser. (…) Jeg kan allerede nu mærke, at dét, der har taget mig 10 år at bygge op i tillid, det kan man i virkeligheden komme til at smide væk på kort tid, hvis der skabes usikkerhed,« siger borgmesteren, der ser SF’s og de konservatives kritik som et billede på de nye demokratiske spilleregler efter sidste kommunalbestyrelsesvalg, hvor Socialdemokratiet mistede sit mangeårige flertal.

»Jeg tror udfordringen er, at der er nogen, der i mange år har været vænnet til, at man kunne indtage alle mulige standpunkter, og det havde ingen konsekvenser. Det nye er, at der er ikke længere noget fast flertal i kommunalbestyrelsen. Det vil sige, at det er ikke længere gratis at spille på noget. Det skaber usikkerhed, og det skaber mistillid til os som kommune. Det risikerer at sætte udviklingen i stå, så derfor er det faktisk mere alvorligt end som så. Jeg synes, at vi skal lade være med at tro så meget og mere tale om det, vi ved. Og så gå til opgaven med den seriøsitet, det kræver. Vi er enige om rigtig mange ting. Det skal være grønnere, bæredygtigt, fællesskabsorienterede, smukkere, så lad os da arbejde med det. Men lad os da lade være med at bede udviklerne om at holde sig væk,« lyder budskabet fra borgmesteren forud for behandlingen af kommuneplanforslaget i det nye år.

Jeg kan allerede nu mærke, at dét, der har taget mig 10 år at bygge op i tillid, det kan man i virkeligheden komme til at smide væk på kort tid

»Lad os da få lavet en kommuneplan, som giver mulighed for, at investorerne kan kigge i retning af Herlev. Så kan de komme, og så lad os tage den med investorerne. Hvad er nødvendigt, hvor højt skal det blive, og så kan man da sagtens i forhold til det enkelte projekt sige, hvordan vil det så estimeret komme til at se ud,« foreslår borgmesteren, der understreger, at de beslutninger, som kommunalbestyrelsen træffer de næste fem år får afgørende betydning for, hvordan Herlev kommer til at se ud om 20 til 25 år – altså for de kommende generationer.

Kommuneplanforslaget, som sætter rammerne for Herlevs udvikling, er pt. i høring, og der har man mulighed for at give sit besyv med. Det skal ske inden 20. januar 2023. Derudover er der borgermøde 11. januar.

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!