Herlev Bladet

Eksperter: Der findes intet quickfix på kommunernes velfærdsudfordringer

At byudvikle og tiltrække flere erhvervsaktive kan være med til at sikre kommunens økonomi i fremtiden, hvor velfærdsudgifterne stiger, men det kræver også hårde prioriteringer og en effektiv styring af kommunens drift, lyder det.

Kommunerne står over for nogle store, nærmest uløselige demografiske udfordringer de kommende år, lyder det fra to forskere. De store ældreårgange fra 65 til 75 år går mod 80 plus-alderen, hvorfor udgifter til pleje og sundhed vil stige markant. Dertil kommer, at nogle kommuner som Herlev oplever en stigning i antal småbørn samt en stigning i antallet af borgere på det specialiserede børn- og ungeområde og på voksenhandicapområdet. Altså unge, der for eksempel får en diagnose, eller voksne, som døjer med fysiske og psykiske udfordringer.

LÆS OGSÅ: Borgmester: Derfor skal Herlev bygges stærkere, grønnere og smukkere

Det store spørgsmål er så, hvad skal en kommune som Herlev gøre for at løse de nævnte udfordringer? Den drøftelse har man for nylig taget hul på i forbindelse med kommuneplanforslaget, som skal tegne Herlevs udvikling frem mod 2035. Borgmesteren mener for eksempel, det handler om at tiltrække erhvervsaktive til byen, som kan spytte penge i skattekassen, mens SF’s Arly Eskildsen mener, at Christiansborg også skal træde til. Men hvem har ret?

Findes ikke én løsning

»Der findes på ingen måde noget, der ligner et quickfix på problemerne. Der er ikke noget entydigt bud på, hvordan man bedst kan fremtidssikre en kommune. Det vil afhænge rigtig meget af de lokale forhold, hvordan man prioriterer lokalt, og af hvad staten og de andre kommuner gør. Hvis nabokommunerne har samme strategi som Herlev for eksempel, så kan det blive vanskeligere for Herlev at realisere sin strategi« forklarer Kurt Houlberg, der er professor i statskundskab ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Hvis nabokommunerne har samme strategi som Herlev for eksempel, så kan det blive vanskeligere for Herlev at realisere sin strategi

Ifølge ham har kommunerne i de senere år i de årlige økonomiaftaler fået ekstra midler fra staten til at dække ændringen i befolkningsudviklingen (’det demografiske træk’, red.) – i princippet.

»Kommunerne er samlet set blevet kompenseret for det det stigende antal ældre og småbørn. Men den enkelte kommune får ikke nødvendigvis dækket udgifterne én til én. Dertil kommer, at kommunerne de sidste par år ikke har fået flere penge til at dække de øgede udgifter på det specialiserede socialområde. Og når udgifterne stiger her, så vil man skulle spare på andre områder. Derfor siger jeg, at kommunerne ’i princippet’ har fået penge til at dække de flere ældre og børn. Men de har ikke fået flere penge til at dække de stigende udgifter til det specialiserede område og derfor skal de ud af finde disse penge på eksempelvis ældreområdet og dagtilbudsområdet,« påpeger han.

LÆS OGSÅ: Hvis ikke de vil bygge højt, hvad vil de så?

Artiklen fortsætter under billedet.

Kurt Houlberg fra VIVE fortæller, at løsningerne på kommunernes velfærdsudfordringer er forskellige alt efter de lokale forhold. Pressefoto.

Byudvikling kan være en løsning

Og ikke nok med det, for kommunerne skal ifølge ham nok ikke forvente at få voldsomt mange flere penge fra staten i de kommende år.

»På nationalt plan er der eksempelvis ambitioner om at bruge flere penge på forsvar, energiomstillinger og grøn omstilling. Dertil kommer, at regionerne også vil argumentere for at få flere penge på sundhedsområdet. Så der kommer kommunerne ind i at skulle argumentere hårdt, hvis de vil sikre at de får en større del af den samlede samfundskage. Så der bliver kamp om pengene de kommende år,« påpeger professoren.

så der kommer kommunerne ind i at skulle argumentere hårdt, hvis de vil sikre at de får en større del af den samlede samfundskage

Hvad kan kommunerne så gøre for at finansiere de øgede udgifter?

»For nogle kommuner kan det eventuelt være en mulighed at byudvikle og tiltrække nye ressourcestærke borgere. Der er selvfølgelig en udgift i forhold til at få udviklet byområder, men på den lange bane vil det muligvis kunne bidrage til en større holdbarhed for kommunens økonomi. Der er dog ingen garantier. Om det gør det vil afhænge af, hvilke borgere, der flytter til og herunder, hvor meget de bidrager til kommunekassen. Samt om de har børn, om de har brug for sociale indsatser eller andre indsatser fra kommunen,« forklarer Kurt Houlberg.

Kort fortalt jo flere der ikke er på arbejdsmarkedet såsom børn og ældre i en kommune i forhold til hvor mange, der er på arbejdsmarkedet, jo mere presset vil kommunens økonomi blive.

»Hvis man formår at tiltrække ressourcestærke borgere, så kan det være med til at understøtte økonomien i kommunen. Omvendt kan det gøre det tilsvarende sværere i andre kommuner, så på den måde står kommunerne i en konkurrencesituation,« understreger han og tilføjer, at det samme gælder for rekruttering af arbejdskraft.

Kan man sætte skatten op?

Til gengæld hvis det ikke lykkes at tiltrække erhvervsaktive borgere.

»Så er kommunen enten nødt til at satse på flere penge fra staten eller have fuldt fokus på at drive kommunen så effektivt som muligt og omprioritere fra andre områder, hvis der skal være tilstrækkeligt med ressourcer til det specialiserede socialområde og de flere ældre og småbørn. Er det så Folkeskolen, der skal nedprioriteres, og/eller kan man finde noget på administrationen,« lyder det retorisk.

Andre værktøjer kan ifølge professoren være at skrue på skatten, men det er heller ikke bare sådan ligetil.

for nogle kommuner kan det eventuelt være en mulighed at byudvikle og tiltrække nye ressourcestærke borgere

»Man kan godt sætte skatten op, det er en politisk prioritering. I kommunernes økonomiaftale har der dog i de sidste mange år været en aftale om at holde kommuners samlede skatteudskrivning i ro. Så hvis en kommune sætter skatten op, så skal andre sætte den tilsvarende ned, hvis ikke kommunerne skal blive økonomisk straffet af staten. Derudover er der et udgiftsloft for, hvor mange penge kommunerne under ét må bruge på henholdsvis service og anlæg. Det betyder, at selvom en kommunesætter skatten op, så skal man stadig tage hensyn til, at de enkelte kommuner skal holde udgifterne på et niveau, som betyder, at kommunerne samlet set holder sig inden for udgiftsloftet,« forklarer Kurt Houlberg.

Samme udgiftsloft betyder, at de kommuner, der egentlig har penge nok i kommunekassen, ikke må bruge dem.

»Hvis man sætter skatten op, så kan det i nogle kommuner betyde, at de ekstra penge, der kommer ind i skat, ender med at ryge i kommunekassen,« påpeger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Roger Buch fra DMJX. Pressefoto.

Forskellige udfordringer og løsninger

Kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, er enig i, at tiltrækning af nye borgere kan være en løsning for kommunerne, og at det er afgørende hvem ’der flytter ind’.

»Det vigtige er, hvem man får. Det ideelle er at få nogle mennesker i midt og slut 40’erne, som ikke har brug for daginstitutioner og lige om lidt ikke har brug for skolen. Så skal de have nogle gode job og ikke have sociale problemer. På den måde kan man tegne et karikeret billede af de ideelle borgere. Omvendt hvis man får nogle i 30’erne, kan de godt have et godt job, men ser man kynisk på det, så får de også børn, og de koster,« vurderer han.

Når det er sagt, bemærker han, at udfordringerne er forskellige, alt efter i hvilken kommune man bor.

»Udfordringerne er ulige fordelt rundt i landet, og det samme gælder for løsningsmodellerne. Flere ældre er et samfundsfænomen, men i nogle kommuner er det ikke det største problem. I Århus er der store udfordringer med masser af tilflyttere for eksempel,« fortæller han og tilføjer, at nogle kommuner, måske især dem, der ligger i nærheden af vækstområder, kan vækste sig ud af problemerne, mens andre på grund af deres beliggenhed ikke kan.

Op til politikerne

»Men hvis vi kigger på vores samfund fra oven og et stykke hen ad vejen, er det en uløselig udfordring, en fundamental ubalance og en udfordring for vores velfærdssamfund,« vurderer Roger Buch, der mener, at det derfor er op til politikerne at beslutte, hvordan man vil tackle udfordringerne.

Ikke mindst i forhold til i hvilken retning man vil udvikle sin kommune, om der for eksempel skal bygges nye høje boliger og hvor mange.

»Det er en politisk diskussion og kører mange steder i landet. I forhold til byudvikling var det et ret stort tema til kommunalvalget sidste år. Det der har fået mest opmærksomhed er København og Århus, men det gælder masser af andre steder,« påpeger kommunalforskeren med tanke på Herlev.

»Og det der med at komme højt er et relativt begreb. For nogle steder er højt tre fire etager og andre steder er højt 10-15 etager, så det kan nogle steder udløse voldsomme diskussioner,« fortæller han og understreger, at man set ud fra et forskningsmæssigt perspektiv ikke kan afgøre, hvad der er mest fornuftigt.

»Det er en politisk diskussion, så det slagsmål kan man ikke få forskerne til at afgøre. Men man kunne jo spørge borgerne om, hvad de ønsker.«

Kommuneplanforslaget, som sætter rammerne for Herlevs udvikling, er pt. i høring, og der har man mulighed for at give sit besyv med. Det skal ske inden 20. Januar 2023. Derudover er der borgermøde 11. januar.

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer