Herlev Bladet

Hvis de ikke vil bygge højt, hvad vil de så?

At bygge sig ud af de velfærdsudfordringer, som Herlev står overfor, i den grad, som borgmesteren vil, er ikke løsningen, mener konservative og SF, der stiller spørgsmålstegn ved tallene. Hvis problemet er så stort, må Christiansborg træde til, mener Arly Eskildsen.

Det er efterhånden velbeskrevet, at både SF og de konservative i Herlev tvivler på borgmesterens og Socialdemokratiets vækststrategi om at tiltrække erhvervsaktive borgere til byen via store nybyggerier for at få penge til fremtidens velfærdsudfordringer. En strategi, der afspejles i det kommuneplanforslag, som er sendt i høring.

Men hvis ikke det er vejen frem, hvordan vil de to partier så skabe det økonomiske råderum, der kommer til at mangle?

»Vi afviser ikke byudvikling men vi siger bare, det kan godt være, det kommer til at gå langsommere, hvis det skal være den rigtige udvikling, og så må vi jo prøve at løse det på nationalt plan ved at lægge pres på Folketinget for at få den nødvendige finansiering,« foreslår Arly Eskildsen, der understreger, at han mener, der er tale om en generel udfordring, hvorfor der er brug for støtte udefra.

LÆS OGSÅ: Borgmester: Derfor skal Herlev bygges stærkere, grønnere og smukkere

Flere folk giver kun et lille afkast

»Det er en generel problemstilling i kommunerne, at der ikke er penge nok til at følge med den demografiske udvikling. Det kan vi ikke nødvendigvis løse ved bare at bygge løs. Det økonomiske overskud man opnår ved det er begrænset. Det viser alle de tal, der er fremlagt i forbindelse med det nye rådhusbyggeri og lukning af det gamle. Der regnes kun med ekstraudgifter til flere børn, daginstitutioner, skoler og flere ældre, men der regnes ikke med specialundervisning og sociale udgifter, og alle de børn og unge, der skal have særlige tilbud. Så jeg stiller spørgsmålstegn ved de tal, der underbygger, at en befolkningsvækst giver et overskud,« siger han.»

Når det er sagt, afviser han ikke, at Herlev skal udvikles, og at det indebærer nybyggerier.

»Men vi vil ikke bygge på en måde, der gør, at folk ikke har lyst til at bo i byggerierne på den lange bane. Så hellere afvente. (…) Kommuner kan ikke bygge sig ud af det, vi kan godt tiltrække nogle ekstra borgere, men så får vi også en byudvikling, som vi ikke kan se os selv i, og som mange ikke løst til at bo i på sigt, hvis det bliver megahøjt, uden lys og alt for tæt,« vurderer han.

LÆS OGSÅ: Eksperter: Der findes intet quickfix på kommunernes velfærdsudfordringer

Risiko for at folk flytter

Men risikerer man ikke at miste investorerne og dermed byggeprojektet til en nabokommune?

»Det er muligt, at der er nogle andre kommuner, som vil stå model til det, men jeg tror, det handler om at have is i maven og sætte foden ned og sige nej til den type byudvikling. Vi vil gerne have byudvikling, der er socialt og økonomisk bæredygtigt, men det skal være noget, vi kan se os selv i, og noget, som dem der flytter hertil, har lyst til at blive boende i. Så spørgsmålet er, om vi har råd til at lade være med at sig nej til sådan noget byggeri (højt og tæt, red.), for efter min vurdering, så risikerer vi at få en langsom udflytning,« mener Arly Eskildsen, der understreger, at der faktisk er eksempler på nybyggerier i Herlev, som ikke er så høje og tætte.

Ikke bygge for enhver pris

Heller ikke Henrik Hilleberg fra de konservative i Herlev vil afvise, at nybyggerier kan være med til at skabe udvikling og en sund økonomi i Herlev, men behovet er ikke så stort, som Socialdemokratiet lægger op til, mener han.

»Vi vil gerne være med til at udbygge Herlev og trække flere borgere til, men ikke i det samme omfang som socialdemokraterne. Det er ikke et spørgsmål om, at det eneste rigtige er at udbygge Herlev så meget som muligt, eller at vi er nødt til at gøre det her, ellers går alt galt. Borgmesteren er åbenbart villig til at lade alt ske. Vi skal være med til at sætte en retning, og ja, vi skal bygge Herlev stærkere, men også med respekt for dem, der er her, og dem, der kommer,« siger han, hvis parti også kommer med et høringssvar til kommuneplanforslaget om samme.

Borgmesteren er åbenbart villig til at lade alt ske

Ifølge borgmesteren bliver Herlev fattigere (dårligere serviceniveau, red.), hvis man begynder at stille krav, der bremser udviklingen af nybyggerier?

»Jeg har ikke set nogle tal, der sandsynliggør, at hvis vi ikke bygger i den grad, som socialdemokraterne vil, så er Herlev til rotterne. Jeg synes, han skal fremlægge beregninger, der viser, hvorfor det er nødvendigt at bygge i 12 og ikke i otte etager for eksempel. Det er så let at sige, at der skal bygges så meget som muligt, ellers går Herlev nedenom og hjem,« fastslår Henrik Hilleberg, hvis parti mener, man kan og skal nøjes med at begrænse nybyggerierne til Erhvervskvarteret.

Ifølge den konservative lokalpolitiker bør man også huske på de udgifter, der følger med nye borgere såsom nye daginstitutioner, skoler og ny infrastruktur.

Krav skræmmer ikke udviklerne væk

Men er der ikke en risiko for, at man ved at stille krav til for eksempel et byggeris højde, risikerer, at investor går til en nabokommune, og så bliver der slet ikke bygget?

»Som parti har vi hørt til og rakt ud til flere udviklere, og jeg tror ikke, det skræmmer dem væk. Det kan jo ikke passe, at vi som kommunalbestyrelse ikke kan være med til at stille krav. Udviklerne vil altid stille krav om, at et byggeri skal være så højt som muligt, og så tager man en snak derfra, så det handler ikke om, at hvis vi ikke gør, som udviklerne vil, så vil vi ikke udvikle,« påpeger politikeren, der vurderer, at Herlev er så attraktivt et område, at udviklerne gerne vil bygge – også selvom højden sættes ned.

Jeg har ikke set nogle tal, der sandsynliggør, at hvis vi ikke bygger i den grad, som socialdemokraterne vil, så er Herlev til rotterne

I samme forbindelse gentager han, at han ikke til dato ikke har set nogle tal for, hvor meget og hvor lidt, der kan lade sig gøre.

»Lige nu fægter vi lidt i blinde, for hvor er tipping point? Lige nu får vi bare at vide, at hvis ikke vi bygger højt, så bliver Herlev fattigere, men hvor er grænsen? Hvorfor så ikke lade 15-20.000 nye borgere komme hertil, hvor går grænsen? Der må nogle tal på bordet i forhold til, hvad er det for en balance, vi skal have, hvor der stadig er rart at være,« efterlyser Henrik Hilleberg.

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer