Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Brand i autoværksted bredte sig til naboen

Kraftig ild på Skovlunde Byvej blev slukket på to timer.

Der var kun materielle skader, da der tirsdag eftermiddag gik ild i autoværkstedet hos Trend Auto på Skovlunde Byvej, som er en del af Frederikssundsvej, tæt på T-krydset til Torvevej.

Beredskab Øst fik meldingen klokken 14.5o, og ved ankomsten kunne man konstatere kraftig brand i den ene del af autoværkstedet, hvorefter brandfolkene gik hurtigt i gang med at slukke branden.

»Det brændte kraftigt, og gasflasker blev antændt,« fortæller indsatsleder Christoffer Buhl Martelkilde, som fortsætter:

»Det bredte sig til naboen.«

Det siger han med henvisning til, at to værksteder fra to forskellige firmaer, Trend Auto, hvor branden opstod, og J.H. Auto, ligger i samme bygning. Skaderne hos sidstnævnte blev dog begrænset, og branden bredte sig ikke yderligere til andre huse.

Det tog omkring to timer at få branden slukket.

Beredskab Øst udtaler sig ikke om brandårsagen, det er som altid en sag for politiet efterfølgende. Skovlunde Bladet har været i kontakt med Trend Auto, som ikke har nogen kommentarer.

LÆS OGSÅ: Biler var i brand i påsken

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!