Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Debatindlæg: Burde man sende sit barn på en skole i Herlev?

Debatindlæg fra: Mathilde Bülow, 9.V, Kildegårdskolen

Skoleliv: Det undrer mig, at skolerne i Herlev Kommune hele tiden får nye lærere, som ikke engang kan blive der i mere end et par måneder. Derfor er jeg nødt til at gå på en skole, hvor jeg ikke kan få den undervisning jeg skal bruge.

Det vil sige, at skolerne og kommunen skal ændre noget.

Jeg har nu gået i skole i Herlev i snart to et halvt år og er i gang med min niende klasse. På de år har jeg haft cirka 30 forskellige lærere, og det er kun siden syvende klasse. Hvilket betyder, at jeg faktisk er bekymret over, om jeg overhovedet kan bestå min afgangseksamen. 

Kan det være rigtigt, at jeg som elev, ikke kan være sikker på, om den lærer jeg får, holder mere end et par måneder.

Kan det være rigtigt, at jeg som elev, ikke kan være sikker på, om den lærer jeg får, holder mere end et par måneder.

Når lærerne stopper, så går der naturligt noget tid før de kan finde en til at erstatte dem. Nogle gange går der så lang tid, at man ender med at få en vikar eller en som er i gang med at uddanne sig til lærer. På de ældre klassetrin er det simpelthen ikke godt nok at få en vikar som fast lærer.

Der har vel ikke altid været så stor lærerudskiftning før. Jeg synes, at skolerne burde kigge på, hvad der er blevet ændret. Der er nødt til at være en grund til, hvorfor lærerne stopper hele tiden. Jeg ved selvfølgelig godt, at det ikke kan ske fra den ene dag til den anden, men der burde blive gjort bare en lille smule. Måske er der så mindre lærermangel om et par år, hvis skolerne og kommunerne begynder at gøre en forskel nu. 

 

(9. klasse på Kildegårdskolen har haft et forløb, hvor de blandt andet skulle skrive debatindlæg til Herlev Bladet. 

Herlev Bladet har fået lov til at bringe en række af de skarpe resultateter.red) 

 

LÆS OGSÅ: Kronik: Vi vil være noget helt særligt for Herlev

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!